På en jagt syd for Søndersø, fandt erfarne jægere tidligere på året kadaveret af et dådyr, der tydeligvis var sultet ihjel og havde plastik fra wrapballer i maven.
- Det er ikke rare billeder, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi får sat fokus på, at vildtet ikke ved bedre, end at de spiser det plastik, vi har haft rundt om wrapballer. Så det er altså vigtigt, at vi ikke bare lader plastikken flyve afsted, når vi fodrer vores heste, siger Morten Rasmussen.
- Det er jo helt sikkert ikke af ond vilje, at plastikken ikke lige er kommet i affaldssorteringen. Men kan vi gøre det synligt, at der altså er dyr, der dør af sult, fordi de får plasten i maven og ikke selv kan komme af med det igen, er det måske lidt lettere at huske at rydde op efter sig næste gang, siger han.
Morten Rasmussen understreger, at der kun var synlig plastik fra wrapballer og ingen snor eller bånd.