Da Niels Bak Veje startede på landbrugsskole, var jerseykøerne ikke blandt favoritterne. Det er de blevet siden – og efter et års fravær, er de igen med på Dyrskuet Thy-Mors.
For Niels Bak Veje har dyrskuer altid været en fast del af sommerens program. Som knægt var han afsted sammen med sine forældre, der udstillede får og kødkvæg, og de sidste mange år har det været med jerseykøerne fra hans og hustruen Annika Ydegaards bedrift, Engholm, ved Øster Jølby på Mors.
Her driver de en besætning på 300 køer plus opdræt.
Siden ægteparret købte gården i 2013, har de kun to gange meldt afbud til Dyrskuet Thy-Mors. Sidste år, hvor der i øvrigt slet ikke var jerseykøer i ringen i Thisted, kunne de ikke få tingene til at gå op, mens dyrskuet tilbage i 2015 faldt sammen med, at parrets datter, Silje, kom til verden.
Dengang holdt det dog ikke Niels Bak Veje helt væk fra dyrskuepladsen.
- Sygehuset ligger jo lige ved siden af dyrskuet, og Silje var blevet født natten op til, så da svigermor kom, skulle jeg da lige over at kigge, fortæller han.
Siden er både Silje og lillebror Aksel på seks år også blevet ramt af dyrskuefeberen, og planen er, at de også i år trækker hver sin ko i ringen.
- For to år siden havde de et par kvier med i fremtidskonkurrencen. Nu er de så blevet køer og skal selvfølgelig med igen, fortæller Niels Bak Veje, der i alt har meldt ni køer til dyrskuet, mens han senere på sommeren også er klar, når det gælder landsskuet.
- Landsskuet skal vi bare med på. Det plejer vi altid at bruge halvdelen af vores sommerferie på, fortæller han.
Fuldt tryk på
Når det bliver tid til Dyrskuet Thy-Mors den 8. juni, håber Niels Veje Bak, at roen igen har sænket sig over gården efter en hæsblæsende afslutning på foråret.
Den megen regn havde skubbet kalenderen så meget, at han valgte at opgive at så de 10 hektar vårbyg, han ellers havde planlagt for i stedet at så majs på de arealer. Majssåningen blev også senere end normalt og faldt til sidst sammen med både første slæt græs og møder i Arla. På samme tid var der selvfølgelig også en journalist, der ville snakke om dyrskue – en snak der blev nødt til at blive klaret over telefonen, mens landmanden fik pløjet marken, så de sidste majs kunne komme i jorden, inden meteorologerne igen truede med regn.
- Jeg tror aldrig, jeg har prøvet noget lignende. Der har virkelig været tryk på i de her dage, konstaterer Niels Veje Bak, der trods et presset program er ved godt mod.
- Der har været rigtig godt majsvejr, og det majs, vi såede for en uge siden, er allerede kommet flot op. Hvor jeg kører nu, er jorden stadig godt fugtig, og temperaturen er jo helt rigtig, så det er en god start, konstaterer han.
Græsset er han også nogenlunde tilfreds med.
- Der hvor vi fik kørt gylle ud i marts måned, er græsset kommet helt vanvittigt godt, mens man godt kan se, at det ikke har fået nok næring der, hvor vi ikke kunne komme ud før sidst i april. Men generelt set har det været et godt første slæt.
Faldt for jersey
Dermed er Annika Ydegaard og Niels Bak Veje altså kommet godt fra start i bestræbelserne på at sikre en god grovfodersæson til de jerseykøer, Niels Bak Veje gennem årene har lært at holde af.
- Da jeg i sin tid startede på landbrugsskole, skulle jeg satme ikke have jerseykøer, griner han.
- Men da jeg blev elev hos Søren Nielsen ved Sundby her på Mors, fik jeg øjnene op for, hvad en jersey kan. Det er en effektiv race, der ikke kræver så meget foder, men laver meget værdistof. Den kræver heller ikke så meget staldplads og dækningsbidraget nærmer sig holstein, så der er fornuftig økonomi i det. I en tid, hvor der bliver snakket meget om klimaet, klarer den sig også godt, fortæller mælkeproducenten, der derfor også havde jersey som førsteprioritet, da han i sin tid gik på jagt efter en gård at overtage.
Her fandt man altså lige netop, hvad man søgte på Engholm, hvor man siden har drævet besætningen i de samme bygninger og den samme malkestald, som man dog inden for en ikke alt for fjern fremtid håber at få byttet ud med et sæt malkerobotter.
- Det er en ældre malkestald, og det kræver store ressourcer, at man hver dag skal bruge to gange fireenhalv time på at malke, forklarer han.
Tegningerne til det nye setup er da også lavet, men der er lige en enkelt hurdle, der skal forceres, før ægteparret tør trykke på startknappen.
- Ligesom alle vores kolleger går vi jo i et limbo her, mens vi venter på, hvad der kommer til at ske i forhold til en CO2-afgift. Jeg både håber og tror da, at politikerne kan finde frem til noget fornuftigt, men vi tør ikke gøre noget, før vi får en afklaring, fastslår han.
Gode ungkøer
Mens såbedet bliver gjort klar, indstiller Niels Bak Veje igen fokus på dyrskuerne.
Her glæder han sig især til at vise en flok flotte ungkøer frem.
- Vi har flere førstekalvskøer, som ser rigtig fornuftige ud. Generelt har vi flere flotte unge køer, end vi havde for tre-fire år siden. Der har vi virkelig fået hævet niveauet, fortæller mælkeproducenten, der ikke decideret avler efter dyrskuekøer, men ser en rød tråd mellem dyrskuer og dagligdag.
- Efter min mening hænger tingene ofte godt sammen: køer, der er pæne på dyrskuer, klarer sig også tit godt i stalden.
Hvor godt de udvalgte dyr kommer til at klare sig i dyrskueringen, tør den sindige morsingbo dog ikke skyde på.
- Jeg er et udpræget konkurrencemenneske, og jeg tror heller ikke, der er andre, der stiller op uden ambitioner om at få en ko på fløjen. Så selvfølgelig håber vi, men jeg tror ikke, vi kommer til at vinde en hel masse, lyder det fra Niels Veje Bak, der hurtigt kaster favoritværdigheden blandt jerseykøerne over på kollegaen Thomas Søgaard fra Tastum Jersey.