Hereford-manden Ove Engbjerg kunne i år fejre 40-års jubilæum som udstiller i Hjørring.
At valget for over 40 år siden faldt på Hereford, skyldtes den ejendom ved Højrup uden for Horne ved Hirtshals, som Ove Engbjerg og hustruen havde købt. Der skulle gå noget kødkvæg og derfor tog parret på Hjørring Dyrskue for at finde lige præcis den race, som ville passe allerbedst til de gule mælkebøtter, der voksede i bakkerne.
Der var ingen tvivl. De brune dyr med de hvide aftegninger ville passe perfekt på Lille Glomsdal. Og sådan blev det. Ove Engbjerg købte sine første dyr i 1982 og året efter stillede han på Hjørring Dyrskue for første gang.
Drømte om at spise frokost mellem staldene
Og som han sidder her, præcis 40 år senere, og bentøjet ikke helt vil som Ove, kan han ikke lade være med at grine, når han tænker på, hvorfor han overhovedet meldte dyr til Hjørring Dyrskue tilbage i 1983.
- Jeg er kommet på Hjørring Dyrskue i 70 år. De første mange år sammen med min bedstefar og dengang tænkte jeg, at når jeg blev stor, så ville jeg sidde i midtergangen mellem staldene og spise min »melma«. Og det gjorde jeg så, siger Ove Engbjerg, som har spist sin middagsmad samme sted adskillige gange siden.
Også i år, som egentlig skulle have være hans sidste år som udstiller, men kvien, som datteren Mette, skulle trække i ringen, blev halt og kom ikke med.
Da Ove Engbjerg havde flest dyr i bakkerne med de gule blomster, havde han 11 moderdyr. I dag har han tre dyr tilbage, som også er på lånt tid, da helbredet ikke vil mere, og de fleste dyr er solgt til Risdal ved Lars Bak og Pernille Thomsen i Tornby. Og inden længe kommer ejendommen, Lille Glomsdal nok også til salg.
Det skal være sjovt
En ting, står som altoverskyggende, når Ove Engbjerg tænker tilbage på sin udstillerkarriere, nemlig da han som Hereford-mand sammen med Simmentaler-manden Leif Madsen, Dybvad, og Charolais-manden Jørgen Larsen, Tårs, i 1985 lavede et kødkvægsudvalg.
- Tanken bag var, at det skulle være sjovt at udstille og man skulle have et fællesskab, uanset hvilken race man kom med.
De havde det sjovt og fik et fællesskab, deres børn voksede op sammen og der blev da også kigget langt og undrende efter dem, første gang de tre herrer tog til Landsskuet i Herning for at udstille, for et sådant fællesskab racerne imellem, og at udstillerne samtidig havde det sjovt, var man ikke vant til på den måde, husker Ove.
- Jeg tror egentlig fra start, at vi havde en grundtanke om, at vi gerne ville hjælpe andre unge avlere igen, og give dem de samme gode oplevelser og fællesskab, som vi havde uanset race, forklarer Ove.
Og det der med at hjælpe de unge i gang, har gennem alle årene været en drivkraft for Ove Engbjerg, som altid har henvendt sig til dommerne inden bedømmelserne, for at fortælle, hvis der var nye kødkvægsudstillere med. I år ingen undtagelse…
- Jeg er ikke dommer, men hvis koen, den nye udstiller kommer med, har en god ryg, så synes jeg dommeren skal koncentrere sig om det, og ikke save personens dyr ned, for så kommer de aldrig igen mere, siger Ove.
Tyren Gajus går over i historiebøgerne
Der er specielt et dyr, som gennem de 40 år som udstiller, har haft en helt speciel betydning for Ove Engbjerg - Tyren Gajus.
- Når han stod i stalden, lignede han ikke noget, men når han blev trukket i ringen, rettede han sig op og vandt, husker Ove og smiler.
Gajus var en god tyr og blev også solgt til kvægavlsforeningen. Han fik over 600 kalve.
Selvom Ove Engbjerg både har arbejdet som revisor og også handlet med olie og fisk, har det i høj grad været dyrene, som har været drivkraften.
Når dagene var lange, sluttede han altid med en stille stund i stalden.
- Jeg satte mig på en lille halmballe, tændte en pibe tobak og kiggede på dyrene. Så kunne jeg også klare næste dag, smiler Ove Engbjerg.