Fra efterskole til dyrskuering: Sara er klar til at vise kvierne frem

Sara kommer ikke i skole onsdag den 6. marts, lyder beskeden til Hørby Efterskole, hvor Sara Bering er elev. Hun er superglad for at gå på efterskole, men lige den dag, der kan Sara ikke, for der skal hun til Agro Nord.

Sara er vokset op med sine forældre og søskende på Vester Vogdrup ved Tårs i Vendsyssel.

En ejendom med 150 årskøer, hvor de næsten alle sammen er holstein – rød og sort, næsten.

Både holstein og jersey

For der er flere end far Kent, der gerne vil give sit besyv med, om hvad der sker ude i stalden.

Derfor er der flyttet tre jerseydyr ind, en idé som Sara fik sammen med driftslederen Kasper.

- Det var både for at udstille, men det var også for at prøve noget anderledes, forklarer Sara.

Far Kent vil også gerne have et par RDM-køer med, bare for at kunne sige og vise, at han har alle fire malkeracer i stalden, men den idé er han dog temmelig alene om.

- Så bliver det altså dig selv, der kommer til at trække med dem, siger Kasper, som ikke lægger skjul på, at han er til de sortbrogede køer.

Sara klarer detaljerne

Sara er primus motor i dyrskue-projektet, men hun bliver bakket op af både Kasper og storebror Michael. De tre har dannet et trekløver, hvor der er fuldstændig styr på arbejdsfordelingen, næsten da.

For det er ikke alle, der synes, det er lige sjovt at få en besked om, at de to unge gutter er ved at klippe køer, når man sidder på en efterskole og intet kan gøre ud over at frygte, at overlinjen er barberet væk på dem, som skal på dyrskue.

Heldigvis gik det ikke så galt, da dyrskuekvierne blev flyttet ned i et hold for sig selv.

Men lige nu, hvor Saras hverdag forgår på efterskole, er det Michael og Kasper, som vasker og klipper det grove, og Sara, der tager sig af alle detaljerne, som for eksempel overlinjen.

- Hun er god til det sidste lige inden, de skal ind i ringen, siger Kasper.

Familien har netop taget en ny bom i brug, hvor de kan binde dyrene fast og trække den stille og roligt med traktoren. Tidligere blev de bundet til minilæsseren, men familien oplevede, at dyrene rykkede for meget i den.

Amerikanske og canadiske typer

Sara har ikke interessen for køerne fra fremmede.

Hendes far er født på ejendommen, tredje generation, hvor Saras oldefar overtog lige efter krigen. For Kent betyder det meget at have nogle flotte køer at kigge på i det daglige. Ikke alene skal de have nogle gode ben at gå på og et godt yver til malkerobotterne, de skal også have noget krop.

- Jeg tror på, at størrelsen giver noget mere kapacitet, så de kan æde mere grovfoder, men det er også fordi, at jeg gerne vil have noget flot at kigge på, siger Kent, som bruger omkring 90 procent sæd fra amerikanske og canadiske tyre.

Det betyder, at der bruges sæd fra flere firmaer, som også hjælper og rådgiver i forhold til avlsplanen.

Som noget nyt er Kent Andersen gået fra at krydse en lille del af køerne med Angus til at bruge Y-Vik Blåkvæg for at sikre et kødkvægshandyr.

- Jeg kan faktisk rigtig godt lide at lave holsteinkvier, og det er nok også noget, jeg vil til at gøre lidt mere, så vi selv har flere at vælge imellem og kan vælge de bedste. Sidste år solgte vi 42 sortbrogede kvier til eksport, siger Kent.

Altid dyrskue

Sara husker ikke helt selv første gang, hun trak rundt med en kalv på dyrskue, men det gør storebror Michael.

- Det var Hjørring Dyrskue, og jeg kan huske, at jeg startede med at trække en kvie sammen med bedstefar, mens Sara fik hjælp af far, forklarer Michael.

Nu gælder det Agro Nord, hvor familien også stiller i besætningskonkurrencen for kvier. Og forventningerne, dem sætter de unge mennesker ikke for højt, for de er bange for at blive skuffet.

Helt anderledes er det med far Kent, der på sin helt eget facon forstår at få det sagt med vendelbo-humor.

- Det er synd for de andre, hvis vi vinder det hele, så derfor har vi ikke taget de bedste dyr med.