Andreas Døssing fra Vojens udstiller på Det Sønderjyske Fællesdyrskue – og er så ellers aktiv hen over sommeren som dommer på skuerne i Odense, Hjørring og Roskilde.
Mens F16 og F35 jagere fra Skrydstrup drøner over himlen, er mælkeproducent Andreas Døssing denne formiddag i gang med at hjælpe inseminøren.
Alligevel får han tid til en snak om rollen som dommer ved dette års dyrskuer samt ikke mindst kvægudstillingen på Det sønderjyske Fællesdyrskue på fredag og lørdag, hvor han er aktiv som udstiller.
Han og hustruen Anne Dorthe driver på sjette år en kvægejendom, Stakkehavegård, syd for Vojens med 350 malkekøer og et tilsvarende antal kvier, og de er begge meget aktive inden for avl – samt dyrskuer. I Aabenraa regner de med at udstille fem holstein-køer og en enkelt rødbroget samt to Holstein-kvier og desuden to jersey-kalve, som børnene skal have med.
Dommer på tre skuer
Han kan af gode grunde ikke være dommer i Aabenraa, men han har været med til at udpege en dommer til skuet. Selve dommergerningen må han vente med til skuerne i Odense, Hjørring og Roskilde.
Det er kun anden gang, familien Døssing udstiller i Aabenraa grundet corona:
- Vi var positivt overraskede over det faglige niveau i Aabenraa, så vi glæder os til at være med igen i år. Det er jo en landsdel, hvor især Holstein-køerne fylder meget, og jeg glæder mig over, at der igen i år er fremgang i antallet af udstillede dyr på skuet. Så grundlaget for en god konkurrence er til stede, siger Andreas Døssing.
Han er vokset op på et fritidsbrug med lidt kødkvæg og har arbejdet på ejendomme, hvor avl spillede en stor rolle, og det har smittet af, så avl er derfor en ekstra dimension i det daglige arbejde.
- De tyre, vi bruger, er alle meget unge, så fædrene til de køer, vi ser på skuet er allerede fortid. Så det er ikke sådan, at man får gode ideer til avlsarbejdet på skuet. Det er ikke noget med at se tre gode døtre efter f.eks. Anton, og så bruge den tyr herhjemme. Men jeg har altid været med på skue og synes, at det er en god oplevelse, siger Andreas Døssing, der også kan glæde sig over, at han netop har solgt to unge tyre til Viking:
- Det flytter ikke noget på bundlinjen i regnskabet, men det er da en fin lille bonus,” siger han med et smil.
Gerne tykkere mælk
Som dommer har han klare mål:
- Vi vil gerne have harmoniske køer, og de behøver ikke at være større, end de er nu. Avlsmæssigt arbejdes der jo med størrelse og ydelse, og det følges ad og påvirker hinanden.
Køerne bliver simpelthen større, og nogle af dem ved at være så store, at det udfordrer staldsystemerne. Der er en naturlig grænse for hvor meget mælk, de skal yde, så derfor avler vi nu mere efter tykkere mælk med bedre indhold af fedt og proteiner end efter mængder. Det bliver vi jo også afregnet efter hos Arla. Vi synes nok, at køerne er blevet lige rigeligt store, og vi har køer her i stalden, som er større end gennemsnittet,” siger Andreas Døssing.
- Der er nok en naturlig grænse, og vi har en ide om, at det er mængden, der udforer koen. Og for os er det lige så økonomisk at have en ko, der giver 45 liter mælk med fem procent fedt som at have en ko, der giver 80 liter med to procent fedt, siger han.
Det harmoniske ved koen kommer også til udtryk på andre måder.
- Tidligere var der fokus på tyre, der havde meget lige ben, men det går ud over bevægelserne. De bevæger sig dårligere, og i dag har vi fokus på, at dyrene bevæger sig godt, og at de er komplette og velfungerende dyr.
Et blødt punkt
Når familien både har Holstein og Jersey, hænger det sammen med, at Anne Dorthe tidligere har arbejdet i Jersey-besætninger og har et blødt punkt for den race. Da hun var ung, købte hun embryoner fra en Jersey-ko i Canada, og dyrene efter koen har vundet meget i årenes løb, så det har været en stor succes.
Sammen med en medhjælper arbejder de to ægtefæller på fuldtid i besætningen.
- Vi har gode stalde og har opbygget en simpel produktion med seks malkerobotter. Den kan vi overskue. Vi kommer ikke på syv ugers ferie om året, men det går nok, siger Andreas Døssing.
Kvægbruget er allerede i fuld gang med at finde metoder, så klimbelastningen falder. Men det kræver penge til forskning og tid, mener Andreas Døssing, kvægmand fra Vojens og udstiller på skuet i Aabenraa.
Vi er i gang med at omstille
Han blander sig i debatten, fordi han mener, at landbruget har været for dårlig til at fortælle, hvad der allerede nu sker:
Det er ærgerligt, at vi bliver beskyldt for ikke at ville omstillingen. Vi har faktisk været i gang længe, men nok ikke gode til at fortælle det, siger Andreas Døssing.
- Hvis vi får en høj CO2-afgift med fuld virkning allerede fra første dag, lukker kvægbesætningerne på stribe. Jeg håber på en billigere model og en glidende overgang. Jeg tror, forbrugerne også i fremtiden ønsker at få dansk mælk og mejeriprodukter og dansk kød. Jeg tror ikke, at folk er klar til at droppe den måde, de lever på, så der er nok ikke opbakning til at lukke landbruget, men til at der sker en omstilling af landbruget, siger Andreas Døssing.
Går hånd i hånd
Han nævner i den forbindelse projektet med at undersøge, hvor meget foder, køerne spiser.
- Der er en enorm variation, og projektet viser foreløbig, at vi kan spare op til 20 procent af foderet uden, at det går ud over mælkeydelse. Dertil kommer projektet med foderadditiver, som kan påvirke udvikling af metan i vommen, siger han.
- Hvis vi kun har de køer, der er de bedste i forhold til klimaet, kan vi spare foder, og det går jo hånd i hånd med, at foder er den største omkostning, vi har her på ejendommen.
Andre lande har ikke fokus på klimaet, men de har fokus på foderomkostningen, og derfor er de med i projektet. I andre lande tænker man mere på krig i verden end på sådan »noget pjat« som en CO2-afgift på en ko. Men de har fokus på effektivitet – det er motivationen, mener Andreas Døssing.