Fik minister i tale om §3-forbud og efterafgrødekrav
Fælles for §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav er, at nogle landmænd oplever det, som om de får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden, lyder det fra SLF, der forleden gik til miljøministeren med urimelighederne.
Formanden for SLF, Christian Lund, bestyrelsesmedlem Søren Laustsen samt formanden for KHL, Hans Damgaard, og næstformand Poul Christensen taler her med miljøminister Lea Wermelin om problemerne med §3- og de fremrykkede efterafgrødekrav.
Nogle landmænd bliver så hårdt ramt af §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav, at landboforeningerne KHL og SLF nu har rejst det for miljøminister Lea Wermelin (S).
- Mange landmænd formår at tilpasse sig kravene, men for en del opleves det, som om man får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden. Og det uden, at man føler sig sikker på, at tiltagene har den ønskede virkning på miljøet, lyder det fra KHL og SLF i en fælles pressemeddelelse.
Den 25 maj havde formanden for SLF, Christian Lund, og bestyrelsesmedlem Søren Laustsen samt formanden for KHL, Hans Damgaard, og næstformand Poul Christensen inviteret Lea Wermelin til skype-møde. Her fremlagde man fire film til dokumentation af urimelighederne.
Første film viste Kresten Hansen, Lunde, og Johannes Mamsen, Tønder, der begge er mælkeproducenter, og som har henholdsvis 25 og 23 hektar slætgræs, der bliver ramt af dyrkningsforbuddet. For dem kan den jord, der ikke kan dyrkes, falde cirka 70 procent i værdi. Det svarer til et helt konkret værditab på 1-1,5 millioner kroner for 15-23 hektar. Desuden skal der findes ny jord til foderproduktion. Det belaster miljø, klima, vejnettet og koster penge, sagde Johannes Mamsen i videoen.
Opfordring
Christian Lund opfordrede ministeren til at finde løsninger, så §3-dyrkningsforbuddet ikke skader enkeltlandmænd dramatisk, og foreslog, at der kunne findes bedre egnede arealer end de udpegede.
Miljøminister Lea Wermelin svarede, at §3-lovgivningen var gammel lovgivning, der nu skal gennemføres,og at der er mulighed for at kompensere landmænd, der bliver hårdt ramt af dyrkningsforbuddet. Ministeren gav udtryk for, at der er erhvervsøkonomiske konsekvenser på 40 millioner kroner årligt.
Hun nævnte også, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for at opnå ekspropriation eller dispensation, hvor en bedrift rammes atypisk hårdt.
Landmændene Preben Bramming, Haderslev Næs, og Kåre Thomsen, der driver 220 hetar lerjord og afvander til Hejlsminde, bliver også ramt hårdt, og var derfor med i de videoer, som ministeren så.
Mere faglighed
Formanden for KHL Hans Damgaard gav eksempler på, at virkemidlerne til at tilbageholde kvælstof ikke altid sker på det bedst mulige faglige grundlag. Ministeren var enig i, at valg af virkemidler til at tilbageholde kvælstof skal ske på det bedst mulige faglige grundlag. Desuden ville hun gerne se på muligheden for at finde flere virkemidler i dialog med landbruget.
De to landboforeninger vil nu tage kontakt til de lokale borgmestre for at få revurderet §3-udpegningen for landmænd, som bliver hårdt ramt af dyrkningsforbuddet og sikre erstatning, hvis dyrkningsforbuddet indføres.
Desuden vil de søge foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg for at fortæle om betydelige gener ved efterafgrøder i sædskiftet på lerjord, og hvordan ordningen kan administreres bedre og mere hensigtsmæssigt.
Se videoerne om de rarmte landmænd i nyhedssektionen på SLF’s hjemmeside.
mip
