Venstre-miljøordfører Jacob Jensen fik et indblik i efterafgrøde-problematikken, da han forleden – inviteret af SLF og L&F – deltog i et besøg hos landmand ved Haderslev, der har efterafgrøderne tæt inde på livet.
Tekst og foto: John Ankersen
POLITIK Efterafgrøderne var endnu en gang på dagsordenen, da SLF sammen med L&F forleden havde inviteret politikere til en snak og debat om efterafgrøder.
Denne gang var det Venstres miljøordfører Jacob Jensen, der fik et indblik i efterafgrøde-problematikken ved mødet, der blev holdt hos landmand Preben Bramming ved Haderslev, der ejer og driver en 210 hektar stor ejendom med svineproduktion. Og med afvanding til to vandoplande, er han i den grad berørt af efterafgrødekravet.
Med til mødet var L&F-formand Martin Merrild og SLF-formand Christian Lund. De efterlyste blandt andet brede politiske aftaler omkring landbruget, ligesom de også gerne så mere realitet, realisme og faglighed og mindre excel-ark omkring styringen af landbruget – herunder ikke mindst kravet og de politiske forudsætninger for efterafgrøderne.
Glidende dato
Martin Merrild så eksempelvis gerne en mere glidende dato i forbindelse med efterafgrøder – en dato mere afhængig af såtidspunkt.
- Det er mærkeligt for andre at høre, at vi i Danmark har datoen den 20. I andre lande, som eksempelvis Rumænien, har man fleksible efterafgrøder, der er afhængig af såtidspunktet.
- Men hvorfor gør Danmark ikke også bare sådan, lød et af spørgsmålene fra Jacob Jensen.
Og her kunne Martin Merrild svare, at det ikke er muligt, da Danmark har indberettet til EU, samtidig med at Landbrugsstyrelsen giver det indtryk, at de ikke kan håndtere andre modeller.
Martin Merrild så i øvrigt gerne, at grønmasse-mængde i afgrøder også fik indflydelse i forbindelse med efterafgrøder.
Svært politisk fokus
Jacob Jensen så gerne, at man politisk havde større fagligt fokus på landbruget, men erkendte samtidig, at der er langt fra den højre blå, og den venstre røde del af folketingspartierne – hvor han har opfattelsen af, at alle vil miljøet og det grønne – men med forskelligt fortegn, når det gælder landbruget.
- Der er ikke altid overensstemmelse mellem det man gør, og det, man burde gøre. Fagligheden skal i spil. Spørgsmålet er, om vil det i Danmark, fastslog Jacob Jensen med henvisning til det politiske landskab i Folketinget, hvor han mener at alle partier skal med, når man skal lave landbrugspolitik.
Og også Martin Merrild savner en mere saglig tilgang til landbruget fra mange politikere – ikke mindst fra regeringens støttepartier, som han ikke mener giver erhvervet hverken opbakning eller interesse:
- Regeringens støttepartier virker ikke interesserede. Mange tror kun landbruget er ude på at tjene flere penge.
Der er imidlertid ikke noget der tyder på, at kravet om efterafgrøder bliver lempet for landbruget lige foreløbig. I en pressemeddellse fra Miljø- og Fødevareministeriet, slår fødevareminister Mogens Jensen fast, at landbruget igen i 2021 har hvad han formulerer som ”en stor opgave i at beskytte vandmiljøet”.
Det betyder omsat til handling, at danske landmænd næste år skal levere en reduktion på 3.500 tons kvælstof ved etablering af netop efterafgrøder eller alternative virkemidler. I øvrigt samme indsats som i år.