Minister: Landdistrikterne skal ikke længere bære solcellebyrden alene

Regeringen vil nu fremover lade kommunerne stille krav om, at tage på nye bygninger skal kunne bære solceller. Det skriver Avisen Danmark, der har interviewet minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V).

Han lægger i den forbindelse vægt på, at lovændringen skal være med til at aflaste de landdistrikter, som i dag står med størstedelen af solcelleanlæggene.

- I dag er det skævt fordelt. Det er især landdistrikterne, der bærer byrden ved den grønne omstilling. Det vil jeg gerne gøre op med, siger Morten Dahlin til Avisen Danmark.

Lovændringen skal ændre den nuværende praksis, hvor kommuner ikke kan kræve, at tage på bolig- og industribygninger bliver konstrueret med solcellekapacitet. Med den nye mulighed håber regeringen, at flere solceller fremover vil blive opsat i byområder og dermed mindske presset på marker og åbne landskaber i landområder.

Kun tage, ikke solceller

Kommunerne får dog ikke mulighed for at pålægge bygherrer at opsætte solceller, kun at tage konstrueres, så det er muligt.

Lovændringen kommer efter massiv kritik fra især Danmarksdemokraterne og flere borgere i landdistrikterne, som har kaldt de store solcelleanlæg på marker for »jernmarker« og kritiseret deres indvirkning på det åbne landskab og boligkvaliteten i landområder.

Morten Dahlin vurderer, at der vil være en logik i, at når taget alligevel skal kunne bære solceller, vil nogle bygherrer vælge at installere dem. Samtidig fremhæver han, at ønsket om at kunne stille krav om solcelleklargøring er kommet fra kommunerne selv, som gerne vil bidrage til omstillingen men på en måde, der er lokalt afbalanceret.

Lovændringen sammenlignes af ministeren med eksisterende æstetiske krav som teglfarver eller forbud mod visse materialer, som kommunerne allerede i dag må stille.

Voksende utilfredshed

De nye energitoner fra ministeren kommer samtidig med, at der tirsdag finder et åbent samråd sted med Morten Dahlin selv samt klima-, energi- og forskningsminister Lars Aagaard (M) på Christiansborg.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD) og Mads Fuglede (DD), der vil have svar på, hvordan lokale borgere får reel indflydelse på udviklingen af grønne energiprojekter i de såkaldte fremskyndelsesområder.

I dag er det sådan, at lokale borgere ofte først inddrages, når centrale beslutninger og økonomiske aftaler allerede er truffet.

Politikerne ønsker specifikt svar på, hvordan regeringen vil sikre, at borgerne får en tidlig og reel stemme i beslutningsprocesserne, hvilke konkrete skridt der vil blive taget for at sikre lokal medindflydelse, hvordan man vil undgå, at beboere i områder som Thyregod først bliver involveret, når det er for sent, og hvilke tiltag regeringen vil iværksætte for at forhindre affolkning i områder, hvor store VE-anlæg etableres.

Baggrunden for samrådet er voksende utilfredshed blandt borgere og lokalpolitikere, som oplever at få trukket store energiprojekter ned over hovedet uden tilstrækkelig lokal dialog. Kritikken har i stigende grad fået politisk opmærksomhed, særligt i forbindelse med oprettelsen af de såkaldte fremskyndelsesområder, der skal gøre det nemmere og hurtigere at etablere solcelle- og vindmølleanlæg.

Udvalget ønsker nu at få klarlagt, hvordan regeringen vil balancere tempoet i den grønne omstilling med demokratisk deltagelse og hensynet til lokalsamfund.