Fleksibel energiforsyning med stokerfyr

Når det gælder energikrisen, kan det blive dyrt at låse sig til en varmeleverandør - med et stokeranlæg kan man beholde fleksibilitet og muligheden for nemt og hurtigt at omstille sig skiftende priser.

Energikrisen har ifølge KSM Stoker gjort det klart, at folk har lagt deres æg i én kurv ved enten at satse på el, gas eller noget tredje. Med biobrændsel kan man få friheden til hurtigt og nemt at skifte energikilde - og dermed sprede risiciene.

- Folk har bundet sig til én leverandør, når de har købt sig ind på varmepumper, jordvarme og den slags. Hvis man vælger et stokeranlæg, så kan alt fornuftigt og brændbart fungere som energikilde, siger Jens Bech-Mogensen, der er direktør i KSM Stoker. 

Virksomheden har beskæftiget sig med biobrændsel i 30 år og har omkring 20 ansatte i Danmark, og lige nu oplever virksomheden stor interesse fra både gartnerier og landmænd.

- Der er en kæmpestor besparelse ved at anvende biobrændsel lige nu i stedet for gas for eksempel. Lige nu koster det en tredjedel af prisen at fyre med flis fremfor gas, siger han og fortsætter:

- Jeg tror på, vi ser en vedvarende tendens nu. Kunderne ønsker en fleksibel varmekilde og ikke være bundet på hænder og fødder. 

Øje for potentialet

Ser man nærmere på, hvordan interessen er opstået, er det klart, at prisen har meget at skulle have sagt - men det handler også om, at grønne, politiske vinde giver medvind til biobrændsel.

- Vi oplever meget efterspørgsel. Nu er biobrændsel pludselig ikke skurken i den grønne sammenhæng længere. Før var der politisk modstand, men nu hvor gasprisen er eksploderer, er stemningen vendt, siger han.

Når du skifter til eksempelvis et flisfyr, får du en CO2-neutral varmekilde, som både er godt for miljøet og økonomien, oplyser KSM Stoker.

- Der er masser af restprodukter, der kan anvendes som alternative energikilder. Der er for eksempel masser af halm og masser af overskudsprodukter af ren træ.

Nøglefærdige anlæg til kundens behov

- Hos os laver vi alle former for biobrændselsanlæg. Lige fra små private anlæg op til store fjernvarmeværker. Vi har et af markedets største programmer. Så vi er ret fleksible, siger Jens Bech-Mogensen og fortsætter:

- Noget, vi er meget opmærksomme på er, at vi egentlig ikke sælger kedler - vi sælger løsninger. 

Han forklarer, at når det gælder om at vælge den bedste løsning, er der flere vigtige ting at tage stilling til. Eksempler på det kan være, hvor stort et areal der skal varmes op, hvilken type brændsel, der skal benyttes, hvordan det skal opbevares og så videre.

- Det er lige fra a til z, vi gør meget ud af at levere turn-key solutions, altså nøglefærdige anlæg, fra projektering til der bliver fyret op i anlægget, siger han og understreger:

- Og så gør vi meget ud af at tilpasse det til den enkelte kundes behov og muligheder. Vi opererer ud fra kundernes ønsker.

KSM Stoker har også en meget bred geografisk dækning og har forhandlere spredt ud over hele landet og i udlandet.

Mikro til mega

Hos KSM er der udviklet et nyt system, som gør virksomheden i stand til at kunne levere en total varmecentral som en Plug & Play-løsning. 

- Vi kan producere og opstille et komplet varmeværk med en effekt på helt op til 10 MW, siger Jens Bech-Mogensen.

Anlæggene kan opbygges lige efter kundens ønsker, og kan anvende alle forme for biobrændsel. Her er også muligheder for at tilpasse opbevaringen ved løsninger som siloer eller planlagre. Det giver også en forskel i, hvordan brændslen tilføres anlægget.

KSM Stoker producerer også små varmeværker med ydelser på op til 4 MW. De kan forsyne en mindre landsby eller et villakvarter med billig og miljøvenlig varme. 

Større industrivirksomheder med et stort varmebehov kan også drage fordel af den størrelse varmeværk. Det kunne også være en håndfuld mindre virksomheder, der gik sammen om at anskaffe sig varme på den måde.

- Ved at gå flere sammen om at investere i et minivarmeværk, vil man i mange tilfælde kunne spare mange penge på varmeregningen, siger Jens Bech-Mogensen.

Læs også