Det har vagt både glæde og tilfredshed i landbruget og dele af den politiske verden, at EU-Kommissionen forleden foreslog at udskyde kravet om fire procents braklægning til 2024.

- Landbrug & Fødevarer er glade for at EU-Kommissionen nu foreslår at udskyde krav om afgrøderotation og 4 procents brak til 2024, lyder det i en presseudtalelse fra formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der fortsætter:

- Vi opfordrer fødevareminister Rasmus Prehn og partierne til at sikre, at undtagelsen også kommer til at gælde i Danmark. I lyset af den truende fødevarekrise giver det ikke mening at danske landmænd skal ud at braklægge marker, som de har kunne dyrke indtil nu.

- Det er vigtigt at fastslå, at initiativet ikke er et angreb på den grønne omstilling. Den er vi fortsat fuldt fokuseret på at levere på. Men vi står i en ekstraordinær situation, som kræver handling, og dette initiativ er godt og rigtigt, slutter han.

Politisk opbakning

Verden har brug for flere fødevarer. Mange mennesker sulter. Det skal vi gøre noget ved, lyder reaktionen fra Venstres folketingsmedlem og partiets landbrugs- og fødevare-ordfører, Erling Bonnesen.

- Også i Venstre tager vi Ja-hatten på og bakker op om at udskyde den ekstra braklægning af landbrugsjord.EU siger Ja til at udskyde ekstra braklægning på 4 procent af landbrugsarealet foreløbig i et år i hele EU. Det er glædeligt og det hilser vi med tilfredshed i Venstre og bakker helt op om, lyder det fra Erling Bonnesen, der uddyber:

- Med baggrund i Ruslands krig mod Ukraine er der skabt stor usikkerhed om fødevareforsyningerne og mange flere mennesker risikerer at sulte på grund af manglende fødevareforsyninger. Det kan delvis imødegås noget ved at udskyde den ekstra braklægning.

Det er nu op til de enkelte medlemslande i EU at tage den konkrete beslutning i de enkelte lande.

Herhjemme er udmeldingen fra regeringen og dens støttepartier fortsat, at Danmark bør følge den oprindelige plan – her henviser man til klimaet og klimaaftalen.