121 moderfår og 20 væddere. Så stor var den samlede danske bestand af tilskudsgodkendte dyr af racen hvidhovedet marskfår, ifølge Landbrugsstyrelsen i 2020.

At racen tæller blandt de truede danske husdyrracer var en af grundene til, at Marcus Nielsen i februar sidste år kørte fra sit hjem på Mors til Sønderjylland for at hente de fem første moderfår til den avlsbesætning, der i dag tæller ni moderdyr, en avlsvædder plus en flok gimmere- og vædderlam i en besætning, hvor der også er enkelte texel- og suffolk-får.

- Jeg har aldrig haft noget med får at gøre før, men syntes, at det kunne være sjovt at starte op. Og så tænkte jeg, at det kunne være spændende at være med til at hjælpe en beskyttet race som hvidhovedet marskfår op igen, fortæller den 19-årige landbrugselev, der lige nu venter på at læmme-sæsonen for alvor kommer i gang – formentlig omkring den 20. marts, hvor han selv runder 20 år.

Den første tilføjelse til besætningen kom dog allerede i starten af januar, da årets første lam kom til verden på ejendommen, der udover Marcus Nielsen og fårene også huser hans far, mor, søster og tre heste.

Mangler unge fåreavlere

Trods en opstart uden den store viden om får, har Marcus Nielsen ikke oplevet de helt store udfordringer ved at komme i gang. Blandt andet har han kunnet bruge sin basisviden om avl fra et helt liv med minkopdræt og nogle år på en kvægbedrift, mens der også har været hjælp at hente hos den lokale dyrlæge, der selv har får.

- Der har lige været nogle ting i forhold til, hvor tit det er nødvendigt at tage afføringsprøver og hvor ofte, det er nødvendigt at skifte fra mark til mark i løbet af sommeren og efteråret. Det har givet en smule udfordringer med parasitter, men alle dyrene er heldigvis kommet godt igennem det, og jeg har taget ved lære af det, fortæller Marcus Nielsen, der også har gjort flittigt brug af Facebook som en kilde til fåreviden.

- Der er nogle grupper, hvor man kan spørge og hvor folk er gode til at svare. I løbet af det første år har jeg også lært så meget, at jeg efterhånden kan hjælpe andre, hvis de har udfordringer, fortæller morsingboen, der dog godt kunne tænke sig flere jævnaldrende i fårefællesskabet.

- Mine kammerater synes, at det er både sjovt og hyggeligt, at jeg er startet op med de her får. De kommer også jævnligt forbi for at se til dem og hjælper, når der er brug for det – blandt andet, når de skal klippes eller der skal sættes hegn. Men jeg har endnu ikke fået overtalt nogen af dem til selv at starte op. Det kunne ellers være sjovt at få lidt flere unge ind i fåreavlen, for der er altså ikke mange af os. Slet ikke heroppe omkring, konstaterer han.

Ren interesse

Mens besætningen gerne skulle vokse over de kommende år, og Marcus Nielsen med tiden også gerne vil bygge en decideret fårestald, bliver fåreavl formentlig aldrig noget, han kommer til at leve af.

- Det er den her udfordring med at hjælpe en truet race og arbejdet med at lave nogle gode avlsdyr, der tiltaler mig. At racen er truet, betyder selvfølgelig også, at man får tilskud til dem, men det er ikke mere end at tingene ender i nul. Det er af ren interesse, jeg gør det her, fastslår Marcus Nielsen, der har indrettet et hjørne af laden til fårestald med aflagte elementer doneret af lokale landmænd.

Det eneste han har investeret i fra nyt, er fangefolden, som er uundværlig, når fårene bliver lukket ud i det fri.

- Når man har den, er de til gengæld lette at styre. Hvis bare man har en spand korn eller et gammelt rugbrød, skal de nok komme, griner han.

Kameraovervågning

Sidste år passede læmmesæsonen med, at corona-pandemien havde sendt eleverne hjem fra Morsø Landbrugsskole, men i år må Marcus Nielsen holde øje med fårene på afstand, når han er i praktik som markmand på en bedrift ved Glyngøre.

Det er heldigvis ikke noget problem, da han har investeret i et overvågningskamera, så han kan se – og høre – alt, hvad der sker i stalden fra sin mobiltelefon.

- Det der er med marskfårene er, at de godt kan have lidt svært ved at få lammene. Sidste år var jeg ude og hjælpe ved tre ud af fem læmninger. Derfor vil jeg rigtig gerne kunne holde øje med dem. Selvom nogle måske vil synes, at det er dyrt at investere i et kamera, er det jo betalt hjem, hvis bare det er med til at redde et lam om året, fortæller den unge fåreavler, der omkring 20. marts har tænkt sig at tjekke op på fårene mindst hver anden time.

Efter en veloverstået læmning har han til gengæld set sine får passe godt på lammene.

- Lammene kan godt være lidt sløve til at starte med, så derfor har vi malket råmælken ud og givet dem flaske, hvis ikke de selv har taget fra. Det er deres livs vigtigste måltid, for det er vigtigt, at de får en god start. Men når først de er kommet godt igennem de første timer, har får og lam klaret sig selv, fortæller han.