Eftertragtede får
Mens efterspørgslen på får til at vintergræsse frøgræsmarkerne er stor, har Andreas Eg Lomborg og Marie Skjødt Fisker også oplevet stor interesse for at aftage kød og skind lokalt.

Det er ikke noget problem at finde frøgræsmarker til vinterafgræsning for Andreas Eg Lomborg og hans 1.150 moderfår.
En atv og en Landrover med en hestetrailer bagved.
Det er ikke den store maskinpark, der skal til for at drive et landbrug, der blandt andet tæller 1.150 moderfår og 200 dexter- og galloway-køer og -kalve.
Der hører heller ikke en eneste hektar jord til Andreas Eg Lomborg og Marie Skjødt Fiskers bedrift.
Da LandbrugNord møder parret skal de til at drive 450 får ud på digerne ved Overgaard God ved Havndal syd for Hadsund. Her skal de lemme til maj og fordrive sommersæsonen, inden de til september måned igen skal på arbejde for at holde områdets frøgræsmarker ved lige.
Fra september til april afgræsser de 1.150 får omkring 1.300 hektar jord med frøgræs, slætgræs og efterafgrøder. Der er ikke penge imellem parterne, men fårene er sikret gratis foder i form af afgrøderne på marken, mens planteavlerne får plejet markerne.
Frøavlere skriger på får
Dyrene laver også naturpleje på omkring 500 hektar, mens en flok på 500 lam som noget nyt bliver sendt ud for at afgræsse to solcelleparker nord for Randers – en opgave kun de kan løse, da større dyr er for voldsomme mod isenkrammet, mens maskiner risikerer at slynge sten og smadre solcellepanelerne.
Men det er frøgræsmarkerne, der er en af dyrenes fornemste opgave. Og selvom der er masser af munde at mætte, er det intet problem at finde marker.
- Det er en stor gevinst at have får til at afgræsse frøgræsarealerne i vinterhalvåret. De stimulerer væksten, så avlerne skriger på at få får ud på deres marker, og heldigvis er Danmark en af verdens største producenter af frøgræs, så der er rigeligt med opgaver. Der er virkelig nogle der har fået øjnene op for det her over de seneste år, og dermed også gjort det til en forretning for sådan en som mig, fortæller Andreas Eg Lomborg, inden han sender hunden Aksi afsted og selv springer op på atv’en.
Hyrdens bedste ven
For mens store maskiner ikke er en del af budgettet, er en hyrdehund et uundværligt redskab for Andreas Eg Lomborg, der ikke har svært ved at få øje på fidusen ved at drive fårene mest muligt frem for at skulle transportere dem.
- Vi sparer over 100.000 kroner om året i forhold til, hvis vi skulle have lastbiler til at flytte dem fra mark til mark, konstaterer han.
- Goodbye, råber han til hunden og den suser afsted for at samle fårene.
I dag kan den ene hund sagtens klare flokken på 450 får, men over en hel sæson har den brug for en firbenet makker for ikke at blive slidt ned.
- Det bliver simpelthen for hårdt, konstaterer fåreavleren, der i denne sæson måtte sige farvel til sin ældste hund og nu venter på, at en ny bliver trænet op.
Og mens Aksi lystrer de engelske gloser, der bliver råbt på marken, er den nye hund »programmeret« til at adlyde svensk. Én forklaring er, at den bliver trænet op af en anerkendt svensk fårehyrde ved vestjyske Storålam, men der er også en anden helt praktisk årsag.
- Det er simpelthen for at hundene ikke skal blive forvirrede over kommandoerne. Så når Andreas råber noget på engelsk, reagerer Aksi, og når han så kalder på svensk, bliver det den nye hund, der reagerer, forklarer Marie Skjødt Fisker, der bruger 20 timer om ugen på at hjælpe til med dyrene, mens resten af arbejdsugen bliver brugt i parrets gårdbutik ved Rebild Bakker, Rebildcentrets Gårdbutik, hvor hun sælger kød og skind fra egne dyr samt en række lokalt producerede varer – selv håndspritten der er på hylderne her i corona-tiden er lavet hos et lokalt gin-destilleri.
Stor interesse for butik
Gårdbutikken åbnede sidste år i påsken, men tilløbet begyndte allerede, da parret for fire-fem år siden begyndte at få garvet skind, så de ikke alle sammen endte deres dage hos Daka, når lammene var slagtet. Skindene blev solgt via en hjemmeside.
- Men så begyndte folk at spørge, om de ikke også kunne købe kødet. Men for at kunne sælge det, skal man jo være registreret fødevarevirksomhed, fortæller Marie Skjødt Fisker, der efter flere overvejelser lejede sig ind og istandsatte en gammel hestestald tæt på hjemmet, og nu kan se tilbage på et første år som butiksindehaver, der er gået over al forventning.
Blandt andet har hun taget imod 500-600 besøgende til åbningsfesten sidste år, mens omkring 1.100 kiggede forbi til Åbent Landbrug i september.
- Jeg kan godt lide tanken om at bygge det her ovenpå den forretning, Andreas har i forvejen. Lige som kunderne gerne vil vide, hvor deres fødevarer kommer fra, er det også sjovt for os at vide, hvor de ender – at vi ikke bare sender alle dyrene til slagteriet og lader dem overtage derfra. Og så er det bare dejligt, at så mange har lagt mærke til os – og ikke mindst, at de er rigtig søde til at fortælle videre og anbefale os til deres omgangskreds, siger Marie Skjødt Fisker, der udover mund-til-mund-metoden bruger Facebook til at gøre opmærksom på butikken. Desuden har man et godt blikfang i fårene, mens man også har benytte sig af, at der i forvejen skal være et skilt med ejerens telefonnummer på indhegningerne, hvor dyrene plejer naturen.
Mere trafik
Selvom der har været overraskende stor opmærksomhed det første år, er der ikke ambitioner om at lade alle de 1.200-1.500 lam, parret årligt får slagtet, ende i gårdbutikkens fryser.
- På det første år har vi nok solgt 60 her i butikken, så der er lang vej til 1.500, griner hun.
- Men vi har virkelig ramt et heldigt tidspunkt, hvor der er stor fokus på bæredygtighed og lokale fødevarer. Så der var ingen grund til at være pessimistiske over at åbne en butik på en blind vej ude på landet.
Lige nu har butikken åbent to dage om ugen, onsdag og lørdag, men på sigt håber parret på flere åbningsdage – hvis man kan få det til at harmonere med arbejdstimerne i marken.
Og selvom butikken ligger på en blind vej, er der ikke noget, der tyder på, at trafikken bliver mindre over det kommende år. Tværtimod.
Lidt længere ude ad vejen ligger nemlig atombunkeren Regan Vest, som efter planen åbner som museum i efteråret 2021.
- Lige nu har vi ikke tid til at være mere i butikken, men når Regan Vest åbner, kunne det da godt være, at vi skulle finde en løsning, som på den ene eller anden måde gav mere tid i butikken, siger Marie Skjødt Fisker.
Klima-kød
Mens bæredygtighed er et af kodeordene hjemme i gårdbutikken, fylder det også en stor del af arbejdet i felten, hvor Andreas Lomborg snart runder 13 år som selvstændig med Flyvende Græsning, som selskabet hedder.
- Vi arbejder med tre ting: Vi har naturplejen, entreprenørafgræsningen som her på frøgræsmarken og så arbejder vi med den holistiske afgræsning. Altså intensiv rotationsafgræsning, som jeg er overbevist om bidrager positivt til klimaet. For mens man undgår parasitter og får en hurtigere genvækst, så opbygger man også mere kulstof i jorden, forklarer fåreavleren, der oprindeligt er uddannet biolog.
Han venter dog stadig på dansk forskning, der kan støtte hans erfaringer.
Mange lam på vej
Imens bliver fårene sendt afsted mod sommergræsningen, inden Andreas Eg Lomborg for sidste gang i sæsonen piller det cirka tre kilometer lange mobile hegn ned. En opgave, der klares fra ryggen af atv’en og tager cirka halvanden time. I alt byder vintersæsonen på opsætning og nedtagning af omkring 200 kilometer hegn.
Så nu er der bare tilbage at glæde sig til, at fårene begynder at lemme, og det ser ud til, at der bliver masser af lam at holde øje med.
- Vi har et scanningstal på lige knap to. Det er meget højt i forhold til en ekstensiv drift som vores. Så det er rigtig godt, konstaterer han.