Fra 1. juni blev Mie Hansen ansat som fodermester på Tøvestensgaardens øko- produktion, hvor hun nu passer besætningen.

- Jeg har fri hver anden weekend og klarer ellers fodring og alle morgenmalkningerne samt malkningen et par eftermiddage om ugen. Og så hjælper jeg da også til med at hente halm og køre det hjem, så der er nok at se til.

Mie Hansen er landbrugsuddannet og elsker at arbejde med køer.

- Jeg har faktisk været her på ejendommen, før Michael lejede den til sin hø- og græsmælksproduktion. Denne gang er det dog det første sted, hvor jeg arbejder med økologi.

Lav udskiftning

Foreløbigt har Mie Hansen formået at øge den daglige mælkeydelse med et par kg i besætningen.

- Ydelsen kan nok øges endnu mere, og derfor er det helt afgørende at have fuldt fokus på goldkøer og ungdyr. Men udskiftningen er jo ikke så høj her, konstaterer Mie og Michael samstemmende.

- Vi skal ikke bruge så mange kvier, når køerne i gennemsnit klarer to laktationer mere end i besætningen hjemme på Tøvestensgaarden, lyder det.

Tingene skal vises  

Mie Hansen går ikke og venter på selv at blive selvstændig.

- Min baggrund er, at jeg lider af ADHD, så jeg skal ikke have mit eget landbrug og sidde ved et skrivebord og administrere. Det betyder også, at jeg altid har haft svært ved at læse og skrive. Derfor skal jeg helst have instruktioner til nye ting ved, at det bliver vist for mig. En gang er nok, så kan jeg det, fortæller hun.

For eksempel kender Mie Hansen samtlige de 82 køer, der lige nu malker, på alt andet end deres øremærker og nummer.

- Jeg kender dem hver især på andre ting, deres yver, farvetegning og så videre og kan sagtens udpege hvert af dyrene uden at kende numrene, fortæller hun.

Kompetent fodermester

Mie Hansen har en indøvet stædighed, og netop derfor matcher hun godt med resten af medarbejdergruppen på Tøvestensgaarden.

- Man skal bare en gang sige til mig, at det kan jeg nok ikke. Da jeg gik på grundforløbet i landbrugsuddannelsen, blev jeg trukket til side, fordi jeg ikke er så god til sprog, og derfor mente man ikke, det var en god ide at tage praktisk i udlandet.

- Det skal de bare ikke sige til mig, så bliver jeg virkelig stædig. Som en af tre fra den pågældende klasse tog jeg naturligvis til udlandet. Det blev Irland, og jeg blev som den eneste tiden ud i hele det planlagte praktikforløb, siger hun selv om sin stædighed.

- Hun er skarp, og jeg kan da godt sige, at når hun er i traktoren for at læsse et læs med frontlæsser og balletang, går det hurtigere, end når vi andre gør det, indrømmer Michael Andersen.

Kvæg