Har status 2 - men mærker intet til det
Kampen mod Salmonella Dublin går stille og roligt den rigtige vej, men det kan være svært at motivere sig selv, når hverken kalve, kvier eller køer har symptomer på sygdommen.

Det er to år siden, at der blev konstateret salmonella i besætningen på Mosegaarden i Himmerland. I dag går det stille og roligt fremad, men motivationen er måske ikke den største, da dyrene aldrig har ladet sig mærke med sygdommen. Fotos: Tenna Bang
Det kom som noget af et chok, da en tankmælk-prøve fra Mosegaarden hos mælkeproducent Preben Drejer Pedersen i Himmerland for to år siden var positiv for Salmonella Dublin.
- Jeg havde ikke mærket en eneste ændring i besætningen, og tænkte da også, at det nok bare var et par stykker, som var smittede. Så ville jeg slagte dem og så videre, fortæller Preben Drejer Pedersen, som på daværende tidspunkt aldrig havde haft salmonella i besætningen.
Dyrlægen kom og tog en blodprøve af samtlige køer, og svaret var mildest talt chokerende.
- Det viste sig, at 80 procent at køerne havde salmonella, og det helt uden jeg havde mærket det, fortæller Preben Drejer Pedersen.
Nye rutiner
Preben Drejer Pedersen gik i gang med en handlingsplan, hvor der blev indført nye rutiner for, hvordan man bevæger sig rundt i besætningen, hygiejne og støvlevask.
I kælvningsafdelingen, som i sommerhalvåret er på en græsmark under åben himmel, begyndte man at fjerne kalven, så snart den blev født.
- At køerne kælver udenfor, hænger selvfølgelig sammen med snittetrykket, men det er i høj grad også med tanken om, at goldkøer skal have motion. Vi rykker aldrig i en kalv og mister heller ingen, forklarer Preben Drejer Pedersen, som dog tager kælvekvierne ind, når de skal kælve, for bedre at kunne holde opsyn. Også her fjernes kalven med det samme i kampen mod salmonella.
Afliver tyrekalvene
På Mosegaarden er alle de tyrekalve, som er blevet født, efter at der er blev konstateret salmonella i besætningen, blevet aflivet.
- Det er der egentlig to grunde til. Selvfølgelig er salmonellaen grunden til, at vi gik i gang, men før det havde jeg da truet med det flere gange, og det havde jeg på grund af økonomien. Så længe jeg kun kan få 500 kroner for en tyrekalv, vil jeg ikke lave tyrekalve. De kan ringe, når de koster 700 kroner, siger Preben Drejer Pedersen.
- Når det er sagt, vil jeg også sige, at det da selvfølgelig var en svær beslutning at tage, men det er sådan, det er her.
Der anvendes ikke kønssorteret sæd, da Preben Drejer Pedersen ikke har plads til mere opdræt. Der sælges i forvejen levedyr til eksport.
Kvartalvis blodprøver
I dag tager Preben kvartalvis-blodprøver fra kalvene.
- Der er næsten 100 procent, som ikke har salmonella, så det går den rigtige vej, fortæller han.
Også alle kvier måtte lægge en blodprøve, inden de kom i engen i foråret.
- Seks af dem havde lidt, ikke meget, men lidt. De vil enten blive solgt til eksport nu her, eller vente til de har fået en kalv.
Kvierne går med en tyr i engen hele sommerhalvåret.
Det går den rigtige vej
Preben Drejer Pedersen erkender også, at det er svært at motivere sig selv til at gøre endnu mere mod salmonella.
- Jeg er sikker på, at det ville være lettere, hvis jeg kunne se, at der var et problem, men det kan jeg ikke. Havde der nu været en ydelsesnedgang, diarre eller kalve, som ikke trives, så ville motivationen også have været en anden. Her har jeg jo en velfungerende besætning med en dagsydelse på 34 kilo.
- Jeg kan da ikke huske, hvornår der sidst er død en ko eller kalv, og vi døjer ikke med problemer omkring kælvning. Vi har sommetider ketose, men det skyldes, at vi fodrer forholdsvis hårdt, og så døjer vi med lidt digital dermatitis, men det har jo ikke noget med salmonella at gøre. Og så længe tankmælkprøverne hele tiden bliver bedre og bedre, så er jeg faktisk tilfreds, for så går det den rigtige vej, siger Preben Drejer Pedersen.
Følg Preben, køerne og roerne
Effektivt Landbrug vil hen over året følge Preben Drejer Pedersen og hans mælkeproduktion i Himmerland. Her vil der blandt andet blive sat fokus på roer, lige fra etablering af det rette såbed, såning og vækstsæson, til de tages op til efteråret og havner foran køerne i stalden.