23-årige Emil Møller startede sidste år op som selvstændig med opdræt af fritgående ænder. Der har været flere bump på vejen i opstarten, men landmanden ser stadig gode fremtidsperspektiver for nichen.
Mere fleksibilitet, større fremtidsperspektiver og muligheden for at starte forholdsvist billigt op.
Selvom køerne i flere år havde fyldt Emil Møllers arbejdsdag, har han aldrig rigtig været i tvivl om, at hans fremtid skulle foregå med fjerkræ.
Efter at have undersøgt mulighederne for at starte op med slagtekyllinger, kunne han dog konstatere, at det ville blive dyrt at få startet op, mens han desuden ville blive leverandør til, hvad han kalder »et propmættet marked«.
Derfor rettede han i stedet fokus på opdræt af fritgående slagteænder, og da muligheden forrige år opstod for at leje sig ind på en tidligere svineejendom ved Hvidsten nord for Randers, slog han til og er nu en af fire større leverandører til landets eneste andeslagteri, Dan Duck i Struer.
- Muligheden for at leje har betydet meget for os, og det er en løsning jeg gerne vil anbefale til mange, der starter op selv. Det giver mulighed for at se, om projektet kan bære, uden at man bliver bundet på hænder og fødder og ikke har mulighed for at komme derfra igen, fortæller Emil Møller, der sammen med Cecilie Øls sidste år flyttede ind på Krogshøjgaard, hvor sønnen Milas senere på året kom til verden.
Planen er med tiden at købe ejendommen.
Træls uden maskiner
Et af nøgleordene i opstartsfasen på Kroghøjgaard Andefarm har været »billigt«.
- Indgangsvinklen har været at gøre alt så billigt som muligt. Vi har blandt andet kørt rundt og hentet transport-gummimåtter fra grusgrave rundt omkring til at lægge over spaltegulvet, fortæller Emil Møller, der dog også har erkendt, at sparsommelighed ikke altid er vejen frem.
- Jeg havde egentlig forestillet mig, at vi ikke skulle have maskiner. Vi kunne da sagtens strø med håndkraft. Men man har heldigvis lov til at blive klogere, så nu har vi en strømaskine og en traktor, for det blev lidt for træls at gå og strø fem timer om dagen, siger andefarmeren, der blandt andet også har investeret i en minilæsser til at muge ud.
Udover investering i maskiner, har Emil Møller også indset, at et jagttegn er en nødvendighed, hvis man skal have ænder på friland. For laser, lydkanoner og hvad man ellers kan finde på af kreative løsninger, holder ikke mågerne på afstand særlig lang tid ad gangen, forklarer fjerkræfarmeren, der også har set ræven være et stort problem i år.
Forsinket opstart
I år ender Emil Møller med at producere omkring 60.000 ænder – et antal, der gerne skulle øges til over 100.000 i fremtiden efter en start, der har været lidt for stille efter hans egen mening.
- Vi er ikke kommet i gang helt som forudset, men det viser nok meget godt, hvordan det er at være landmænd. Der er mange faktorer, man ikke selv kan gøre noget ved, konstaterer den 23-årig landmand, der ud over at drive sin andefarm læser til jordbrugsteknolog hos Erhvervsakademi Aarhus i Viby.
For selvom han holder fast i sin spådom om gode fremtidsmuligheder i ænder, har der været lidt flere bump på affyringsrampen end han havde forudset.
Første bump stødte han på allerede inden ænderne var på plads i stalden.
- Jeg havde fået at vide, at miljøgodkendelsen var en formssag, så jeg roligt kunne regne med at flytte de første ænder ind 1. februar 2019, så det var planen, fortæller Emil Møller, der dog måtte væbne sig med tålmodighed, da miljøgodkendelsen alligevel endte med at skulle behandles politisk i Randers Kommune ad flere omgange, og ællingerne først kunne sættes ind i slutningen af maj.
Fødevarestyrelsen fejlede
Mens det var en streg i regningen at miste næsten fire måneders produktion, gav det også en noget mere hektisk opstart, da der først kom dyr i stalden, fortæller den 23-årige andeopdrætter.
- Planen var, at vi skulle starte stille og roligt ud, så jeg lige kunne komme i gang og lære hen ad vejen. Derfor var det også meningen, at jeg kun skulle have nye ænder ind hver sjette uge og ikke hver tredje som på sigt var målet. Men fordi vi havde planlagt med start 1. februar, var ællingerne jo også klar til den tid. De var så blevet fordelt rundt på de andre andefarme, så da vi endelig kunne gå i gang, blev vi nødt til at starte for fuld tryk for at aflaste de andre, fortæller Emil Møller, der senere på året kunne se aktiviteten på gården falde, da Fødevarestyrelsen fejlagtigt konstaterede, at der ikke var styr på håndhygiejnen på Dan Duck-slagteriet – en påstand, der senere blev trukket tilbage, men på daværende tidspunkt allerede havde kostet julesalget og masser af negativ presseomtale.
- Det har også betydet, at 2020 har været et mere stille år end forventet. Lige nu har vi fem hold ænder – altså omkring 1.800 – men i perioder har vi kun haft et hold gående, fortæller den kronjyske andefarmer, der siden avisens besøg i oktober også har måttet forholde sig til truslen fra fugleinfluenza, som har betydet krav om at holde alt fjerkræ under tag.
Plads til større produktion
Trods modgangen er Emil Møller dog ikke i tvivl om, at fritgående slagteænder har været det rigtige valg for ham.
- Jeg tror på, at når der ikke er flere, der laver ænder, så skal der være plads til en større produktion. For efterspørgslen er der, siger kronjyden, der med tiden satser på at lægge produktionen om til økologi.
- Økologi er noget, der ligger i baghovedet og ulmer. Både fordi jeg ser en større fremtid i forhold til efterspørgslen og også fordi, at vi med fritgående ænder i forvejen er på vej derhenad. Fritgående konventionelle ænder er sådan lidt en mellemkategori, siger Emil Møller, der dog har flere regnestykker, der skal gå op, før øko-planerne kan blive til realitet.
- Lige nu har vi fire folde på i alt 17 hektar. Økologiske ænder skal have dobbelt så meget plads, så der er spørgsmålet blandt andet om vi så skal have mere jord eller lave færre ænder, forklarer han.
Ikke fuld tid for enhver pris
Mens en eventuel økologisk tilværelse ligger et godt stykke ude i fremtiden, er der også andre planer på tegnebrættet.
- Jeg går med tanker om, hvorvidt jeg skal have lavet nogle rundbuehaller, som ænderne kan gå ind i om natten. Lige nu går de ude 24 timer i døgnet – hvilket også har vist sig at fungere andre steder, men måske ville det blive endnu bedre med en rundbuehal, funderer Emil Møller, der dog ikke har travlt.
- Først og fremmest er planen, som den altid har været: at komme stille og roligt i gang og få gjort min uddannelse færdig til næste sommer. Så må vi se, hvordan situationen ser ud til den tid, siger landmanden, der, når skolen er overstået, håber at kunne kombinere andeproduktionen med et job som konsulent hos en landboforening.
- Med den produktion vi har lige nu, skal der et job til ved siden af. På sigt ville det da være dejligt, hvis ænderne kunne fylde det hele, men jeg har det ikke sådan, at jeg vil være selvstændig på fuld tid for enhver pris, fastslår han.
- Muligheden for at leje har betydet meget for os, og det er en løsning jeg gerne vil anbefale til mange, der starter op selv. Det giver mulighed for at se, om projektet kan bære, uden at man bliver bundet på hænder og fødder og ikke har mulighed for at komme derfra igen.
Emil Møller, Krogshøjgaard Andefarm