Efterskolen kan give mod på madlavning

Danske unge halter efter resten af befolkningen, når det kommer til evner og overskud i køkkenet. Men det billede kan ændre sig for den fjerdedel af en dansk ungdomsårgang, der vælger et år på efterskole.

På efterskolerne indgår obligatoriske køkkentjanser nemlig som en del af opholdet. Hvis eleverne får ansvar og medbestemmelse i køkkenet, kan det både give bedre madvaner og vigtige køkkenkompetencer med på vejen ind i ungdomslivet. Det konkluderer en ny rapport, Center for Ungdomsforskning (CeFU) har lavet for Madkulturen med støtte fra Nordea-fonden.

- Vi ved, at de unge er storforbrugere af færdigretter og bruger væsentlig mindre tid i køkkenet end resten af den danske befolkning. Efterskolerne er et helt oplagt sted at sætte ind. Men eleverne får ikke større interesse i madlavning ved kun at blive sat til at skrælle kartofler. De skal involveres og have en aktiv rolle som stolte medskabere af de måltider, de serverer, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Kartoffelskræller eller kokkelærling

Tre ud af fire elever i CeFU’s undersøgelse har meget lille interesse i madlavning og dårlige forudsætninger for at slå sig løs i køkkenet. Alligevel svarer 70 procent af eleverne, at de kan bruge det, de har lært i køkkenet på efterskolen. 36 procent mener, de er blevet bedre til at lave mad, mens 45 procent angiver, at de spiser flere grøntsager efter efterskoleopholdet.

Udbyttet af køkkentjansen afhænger dog i høj grad af, om køkkenpersonalet ser elevernes deltagelse som praktisk hjælp eller som et led i en læring, hvor eleverne er med til at skabe måltidet.

- Et efterskolekøkken, som skal flytte eleverne, kræver et køkkenpersonale, som ser sig selv også som et pædagogisk personale, og at køkkenet er en åben integreret del af elevernes liv på efterskolen, siger professor Noemi Katznelson fra CeFU på baggrund af rapporten.

170 kulinariske vejledere

Køkkenpersonalets rolle er også i fokus hos Madkulturen og Efterskoleforeningen, der med støtte fra Nordea-fonden har gennemført kurser for 170 ansatte i køkkenerne på 60 af landets 240 efterskoler. Projektet, Efterskolernes køkkentjans, har rustet køkkenpersonalet til en pædagogisk rolle som kulinariske vejledere for eleverne og til at bruge køkkenet som et aktivt læringsrum.

- Det er unikt for efterskolerne, at vi har eleverne i køkkenet i flere uger ad gangen – samtidig med at de gennem hele året opbygger tæt relation til personalet. Det er virkelig en mulighed for at knytte køkkenarbejdet sammen med gode oplevelser af fællesskab og af at tage ansvar sammen med andre. Med kurserne arbejder vi for at gøre den gode køkkenoplevelse til en fast del af dannelsesrejsen på en efterskole, siger formand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen.

Han oplever, at køkkenpersonalet har fået et stort udbytte af kurserne. Det smitter igen af på de mere end 8.000 elever, der har gået på efterskolerne, mens køkkenpersonalet har fået undervisning – og på kommende årgange af elever. Der tilbydes nye forløb i 2022, hvor flere efterskoler får mulighed for at deltage.