Forskerne har i flere år kunnet se på satellitbilleder, at Jordens samlede bladareal er vokset. Og indtil nu har de ment, at det primært var resultat af, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren har boostet fotosyntesen og dermed haft en gødskningseffekt på klodens planter og træer.

Men nu har et internationalt hold af forskere fra blandt andet København Universitet (KU) påvist, at en overraskende stor del af den øgede mængde grønt på verdenskortet består af landbrugsafgrøder.

- Meget peger på, at det er landbrugsområder i enkelte lande, som har haft afgørende betydning. Og det kommer bag på os, fordi vi havde regnet med at finde den største øgning af grønt i skovarealer fordelt over kloden, siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der er med i forskergruppen.

- Den rolle, som landbruget spiller i vores globale vegetation, er meget vigtigere for de fremtidige klimascenarier, end vi havde forestillet os

Rasmus Fensholt, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Det er satellitdata og bedre analysemetoder, der slår fast, at bladarealet er vokset med cirka 5,5 millioner kvadratkilometer om året i perioden 2000-2017. Den nye forskning viser deraf, at landbrugsafgrøder udgør mindst 33 procent af den øgede mængde grønt på kloden. Landbrug er dermed den største enkeltfaktor.

Kina og Indien er mest grønne

At landbruget nu fylder mere i billedet, skyldes i høj grad, at Indien og Kina har intensiveret deres landbrugsproduktion de senere år. De to lande tegner sig tilsammen for en tredjedel af den samlede »forgrønnelse« af Jorden, selvom de kun sidder på ni procent af klodens bevoksede areal. Og det er denne asymmetri, der ifølge forskerne sår tvivl om, hvor stor effekt, CO2 egentlig har på plantevæksten i global skala.

- Hvis den grønne udvikling var resultat af CO2-effekten, ville man se en mere ligelig fordeling på klodens arealer. I stedet kan vi se, at den øgede mængde grønt er koncentreret i små geografiske områder, der næsten flugter med landegrænserne, forklarer Rasmus Fensholt.

Forskningen viser også, at den øgede mængde grønt fra landbruget ikke skyldes CO2-gødskningseffekten, men faktorer som hurtigvoksende hybridsorter, frø af bedre kvalitet, kunstvanding og mekanisering.

Landbrug vil spille større rolle

I og med træer og planter spiller en vigtig rolle for absorberingen af CO2 i atmosfæren, har forskerne også regnet med, at der fulgte en klimamæssig gevinst med klodens grønne udvikling. Men størrelsen af den gevinst er nu skrumpet.

- En grønnere klode lyder umiddelbart godt, fordi det betyder, at vi binder mere kulstof i vegetation. Men siden den øgede mængde grønt består af afgrøder, går en stor del af klimagevinsten fløjten, idet grøntsagerne bliver høstet, og CO2’en dermed frigives, forklarer Rasmus Fensholt.

Til gengæld kan de nye resultater være med til at forbedre de matematiske modeller, der forudsiger, hvordan klimaet vil udvikle sig, lyder det fra Rasmus Fensholt:

- Den rolle, som landbruget spiller i vores globale vegetation, er meget vigtigere for de fremtidige klimascenarier, end vi havde forestillet os. Det er en viden, som kan bidrage til mere præcise forudsigelser af klimaforandringernes indflydelse på klodens økosystemer.

Forskningsresultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability.