- Hovedopgaven er fremover at fastholde den livsvigtige gødning

Der er brug for en ny strategi på planteområdet for at klæde landbruget på til bedre at kunne klare sig i fremtiden, både hvad angår miljøkrav, men også for at kunne være konkurrencedygtigt.

Derfor spiller Bæredygtigt Landbrug ud med en ny strategi på planteavlen. Udspillet i syv punkter, der både skal fastholde landbrugets konkurrenceevne, skabe plads til biodiversitet og dække afgrødernes behov for næringsstoffer, handler primært om én ting.

- Vi har i Bæredygtigt Landbrug mange sejre og har gjort en forskel. Men vi er langt fra færdige endnu. Vi ved alle, at Bæredygtigt Landbrug vandt randzonerne og fik mere gødning. Hovedopgaven er fremover at fastholde den livsvigtige gødning, sagde formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, på foreningens generalforsamling, der blev afviklet på Bygholm Landbrugsskole i går eftermiddags.

- Dansk landbrug står i og vil i de kommende år stå i den mest dramatiske omlægning siden krisen i 30’erne. Bæredygtigt Landbrug har gjort, hvad vi kunne, for at holde modet oppe i erhvervet. Bæredygtigt Landbrug har arbejdet for at afbøde angreb på landbruget. Bæredygtigt Landbrug bliver ved.

Han listede de områder op, hvor foreningen har sat ind, siden oprettelsen i 2010.

- Bæredygtigt Landbrug har igennem de seneste ni år protesteret mod snærende rammevilkår, ufaglig regulering og lovgivning, afgifter og skatter, konkurrenceforvridende vilkår og for lave afregningspriser fra vores samarbejdspartnere, pointerede formanden og fortsatte:

- Alle disse forhold er med til at ødelægge landmandsfamiliernes økonomiske muligheder og virkelyst.

Svære tider

I sin beretning berørte formanden de økonomiske problemer, som erhvervet må slås med. Men hvis landbruget skal komme ovenpå økonomisk, kræver det strukturelle greb, var Flemming Fuglede inde på.

- Mellem 1/4 og 1/3 af de danske landbrug er insolvente, og mange lever kun videre på deres samarbejdspartneres velvilje. Dansk landbrug står i og vil i de kommende år stå i den mest dramatiske omlægning siden krisen i 30’erne.

I den situation er der ifølge Flemming Fuglede brug for en anden regulering af blandt andet sprøjtegifte.

- Bæredygtigt Landbrug er gået forrest i kampen for landbruget og imod årtiers fejlagtige miljøreguleringer. Og vi bliver ved. Det er op ad bakke, udelukkende fordi vi kræver at blive reguleret på baggrund af virkeligheden, lød det.

Beregnet verden

Ifølge BL-formanden er der et voldsomt modsætningsforhold mellem landbruget og de myndigheder, der skal regulere det.

- Vi må konstatere, at nogle politikere og embedsmænd desværre lever i deres egen beregnede verden – bag Valby Bakke. Det er her, debatten om blandt andet baseline kommer ind. Den handler om gødning til vores afgrøder, sagde Flemming Fuglede.

- De fleste er stået af – fordi det lyder så svært, og mange modstandere prøver at komplicere det yderligere. Men det er ganske enkelt. Bæredygtigt Landbrug ønsker at blive reguleret på baggrund af den gødning, vi rent faktisk bruger, sagde han.

Problemet er, at ministeriet vil regulere os på baggrund af beregnede tal tilbage fra 2012. Bæredygtigt Landbrug vil reguleres juridisk og fagligt korrekt.

Fake news en ny udfordring

I sin beretning langede Bæredygtigt Landbrug-formanden ud efter den seneste tids historier i blandt andet Berlingske og på TV2 News om, at landbruget ikke har leveret på landbrugspakken.

- Det er simpelthen fake news, når Berlingske efterfulgt af TV2 News og de andre medier i vinterferien førte sig frem med at påstå, at landbruget ikke har etableret de kollektive virkemidler og leveret den krævede kvælstofreduktion. Sikke noget vrøvl, lød det fra Flemming Fuglede.

- Men landbruget har leveret alle steder, hvor de kan – erhvervet venter nu på det offentliges godkendelser af minivådområder – og på kommuner, der skal etablere vådområder. Det er ikke rimeligt, at det hele tiden bliver gentaget: Det er landbrugets skyld – som refrænet fra en gammel revyvise, tilføjede han.

Melder hus forbi

Et af de kritikpunkter, der har været rejst i debatten om miljøindsatser fra landbrugets side, er den sparsomme oprettelse af minivådområder. Men ifølge BL-formanden handler historien om de få etablerede områder også om, at det er svært for landbruget at få tilladelse til at opføre for eksempel minivådområder.

- Landbruget har gjort, hvad de kunne, men bureaukrati tager tid. Alle, der har prøvet det, ved, hvor vanskeligt det er at få tilladelser igennem det offentlige system. Mange bliver afvist, for heldigvis kan man ikke få tilskud til at lave minivådområder, hvor der ikke er nogle næringsstoffer at fjerne.

- Vi har i Bæredygtigt Landbrug mange sejre og har gjort en forskel. Men vi er langt fra færdige endnu.

- Det er et krav, at der over året skal være over 4 mg nitrat pr. liter. Det er vi mange, der ikke har i vores dræn, men det er der til gengæld ved byer og rensningsanlæg, sagde Flemming Fuglede blandt meget andet ved generalforsamlingen.

Cirka 450 ud af foreningens 4.000 medlemmer deltog i generalforsamlingen.