Generalforsamling i L&F Centrovice: Arbejder for synlighed og samarbejde

Knap 100 medlemmer og landbrugsskoleelever var i forrige uge samlet til generalforsamlingen i landboforeningen L&F Centrovice på Dalum Landbrugsskole.

Formand Torben L. Povlsen indledte sin beretning med at konkludere, at 2020 havde været et stærkt indtjeningsår for mange, men at flere medlemmer – med henvisning til minkskandalen – var »blevet efterladt tilbage på perronen«.

- Det er bare ikke i orden, sagde han.

- 2020 har været et mærkeligt år. Corona satte sit aftryk og fjernede en af vores stærke aktører fra erhvervet. Der må komme et politisk efterspil. Der bør være en konsekvens, når man træffer en sådan beslutning på et så spinkelt grundlag, påpegede formanden.

Vil være en synlig forening

Torben L. Povlsen understregede betydningen af at være en synlig forening, der er med der, hvor beslutningerne tages.

- Det at være en stærk forening og arbejde med politik, må vi ikke negligere. Vi bliver nødt til at bruge ressourcer på at blive hørt af politikerne. Vi skal være med der, hvor beslutningerne tages. Vi vil være synlige, og vi vil have en tæt berøringsflade, så vi har befolkningens opbakning.

- Dyrskue og åbent landbrug er vigtige samfundskontakter, og når vi rammer 2022, så skal vi have fyldt den dyrskueplads igen, fastslog han.

Glade for Velas

2020 var også året, hvor den store sammenlægning af rådgivningen med de jyske landboforeninger for alvor blev en realitet, og hvor Velas kom i gang.

- Vi er i bestyrelsen glade for, at vi har fået skabt et stærkt rådgivningsselskab. Der har været dønninger blandt personalet, der har skulle finde sig til rettet i de nye relationer, men min vurdering er, at vi er landet godt, lød det fra formanden.

Second opinion og mere forskning

I forbindelse med det nyligt fremlagte landbrugsudspil fra regeringen, har bestyrelsen for L&F Centrovice fokus på især kvælstofreguleringen, klimaneutrale produktion og Cap-udspillet.

- Vi skal kræve, at der konstant forskes og gentænkes fra flere kanter, så vi har solid baggrund for den innovation og forandring, vi meget gerne vil bidrage til, sagde Torben L. Povlsen og blev bakket op af formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der deltog i generalforsamlingen og blandt andet påpegede, at han arbejde mod en bred langtidsholdbar aftale og blandt andet udfordre de kvælstofreduktioner, regeringen lægger op til i deres landbrugsudspil.

- Der skal en såkaldt second opinion ind som modspil til den måde, de regeringsrådgivende danske forskere opgør »nødvendige reduktioner« på, sagde han.

Mange emner at arbejde for

De øvrige medlemmer af bestyrelsen blev præsenteret i form af korte videoklip, hvor også kommende emner og problematikker blev fremlagt. Herunder blandt andet generationsskifte og samarbejdet med landboungdom.

- Vi har behov for en holdningsændring i form af generationsskifte. Vi kan ikke længere forvente, at der kommer en ung mand på 25-27 år og gerne vil købe vores bedrift. Der skal nye ejerformer til, lød det blandt andet.

Også sten- og jorddiger, samt BNBO-områder blev berørt som vigtige emner til kommende års arbejde, ligesom måneders arbejde med udarbejdelse af fjordrapporter for tre fynske fjorde, blev fremlagt.

Fjordrapporter er et skridt den rigtige vej

- Tilbage i september 2020 har vi, i samarbejde med Seges, undersøgt Odense Fjord, Nakkebølle Fjord øst for Faaborg og Holckenhavn Fjord ved Nyborg og fået udarbejdet rapporter, der baserer sig på tilstanden i fjordene og oplandet, sagde Torben L. Povlsen.

- Her kan vi blandt andet se, hvornår på året, næringsstoffer fra landbruget står for den største udledning af kvælstof til fjordene, og hvor længe vandet befinder sig i fjorden.

Undersøgelser viser, at den diffuse kvælstofudledning, altså den, hvor landbruget er en stor aktør, er størst fra november til april. Ifølge rapporterne er den diffuse andel af næringsstoffer til oplandet af eksempelvis Odense Fjord hele 95 procent i januar, hvorimod den alene bidrager med 32 procent i juli. Den resterende næringsstofudledning stammer fra punktkildeudledning.

Samarbejde om forbedring

Bestyrelsen ønsker at bruge den viden til konkret at skabe samarbejde omkring tilstandene i fjordene, understregede formanden i sin beretning.

- Vi ønsker at skabe en forandring. Vi vil meget gerne være med til at bedre tilstandene i fjordene, men vi skal have et samarbejde i gang omkring det. Vi skal deles om opgaven, og det gør vi bedst ved at gå i dialog med de andres interessenter omkring fjorden. Og så skal der lokale løsninger til. Det viser de store forskelle de tre fjorde imellem os, understregede han.

Landbrugsstyrelsen skal virke

Torben L. Povlsen undlod ikke at stikke til Landbrugsstyrelsen adskillige gange under sin beretning.

- Vi viser gang på gang, at vi gerne vil være en del af den klimavenlige udvikling og etablerer blandt andet minivådområder i stor stil. Men det duer ikke, hvis systemerne bag ikke virker, når vi skal have udbetalt de tilskudsordninger, der er blevet garanteret. Landbrugsstyrelsen skal op i gear. Så skal vi nok følge med.

- Vi skal se muligheder i stedet for afgrænsninger og engagerer os, så vi kan være med til at sætte dagsordenen.

- Bestyrelsen lover at gøre en meget aktiv indsats. Men vi kan ikke gøre det selv uden et stærkt bagland i form af jer medlemmer, så tak for det, sluttede formanden, inden han gav ordet frit til spørgsmål fra salen.

Frustrationer i landbruget

Har var Lars Hansen fra Dømmestrup hurtig på aftrækkeren og erklærede sig parat til at bytte hver en støttekrone væk for politisk frihed.

- Jeg er så træt af alle de regler og krav, der tager fagligheden ud af vores erhverv. Får vi nogensinde opbakning til ikke at være jaget vildt, lød det.

Torben L. Povlsen kvitterede med et ja tak til et støttefrit system, men tvivlede samtidig på, at det kommer til at kunne lade sig gøre.

- Vi skal have hele EU med, og der skal ikke være nationale støtteordninger, hvis det skal kunne lade sig gøre, sagde han og blev bakket op af Søren Søndergaard, der også forstod frustrationerne hos de danske landmænd.

- Men vi er så detailstyret, at selv uden en EU-støtte, vil en styring fortsætte, pointerede han.

Begge formænd noterede sig, at det bedste lige nu vil være at få et bredt forlig omkring regeringens landbrugsudspil og dermed give landmændene ro til at være landmænd.