Det endte med at blive en historisk beretning, som formanden for Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), John Nielsen, for nylig aflagde på foreningens generalforsamling i Sakskøbing Sportscenter på Lolland.

Det blev nemlig den sidste generalforsamling i DLS-historien, da medlemmerne stemte for den fusion med Gefion, som bestyrelsen i de to foreninger havde indstillet efter fem succesfulde år med samarbejde om rådgivningen i VKST.

Fusionsplanerne med Gefion var naturligvis aftenens højdepunkt. Både motivationen for fusionen, den efterfølgende debat og afstemningen blev også en halvlang affære.

70 ud af 80 stemte for

Der blev afleveret 80 stemmesedler, hvor der var sat kryds ved »ja« på 70. Otte stemte nej, mens der var to blanke stemmesedler. 87,5 procent af stemmerne var altså for fusionen.

Dermed kunne dirigent Jens Erik Boesen konstatere, at kravet om tilslutning fra to tredjedele af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer til fulde blev opfyldt.

Umiddelbart efter blev det endvidere offentliggjort, at også Gefion-medlemmerne – på deres generalforsamling i Sorø – havde stemt for fusionen, som dermed nu er en realitet.

Det gjorde så også, at John Nielsens beretning blev den sidste som formand for DLS, hvor han har stået ved rorpinden siden 2008 – to år efter DLS blev stiftet ved en fusion med tre foreninger på Sydhavsøerne.

Stor økonomisk betydning

Traditionen tro kom John Nielsen ind på mange emner, selv om han også konstaterede, at »meget i den sammenhæng kan føles ligegyldigt, når man tænker på krigen i Ukraine«.

- Når det er sagt, kan vi allerede nu se, at krigen både på den korte og lange bane vil få stor økonomisk betydning for landbruget, påpegede John Nielsen og fortsatte:

- På energiområdet har EU og i særdeles Danmark besluttet, at vi skal være uafhængige af naturgas fra Rusland. Danmark vil haste omlægningen af vores forbrug af gas til andre energiformer igennem, hvilket bliver meget dyrt.

- Og nu er der sågar energiforskere, der taler om, at gasledningen til Nakskov skal droppes. Men da den i høj grad er en del af den grønne omstilling af sukkerfabrikkerne og andre energitunge virksomheder på Sydhavsøerne, giver det slet ikke mening.

København og Lolland

John Nielsen kom også ind på hele klimadebatten, og han understregede, at den CO2-afgift, Klimarådet har fremført, sammenlagt vil koste dansk landbrug 19 milliarder kroner pr. år.

- Man ender med at lukke landbruget, fordi vi skal redegøre for den CO2-udledning, der er ved at producere fødevarer til københavnerne. Det er totalt uacceptabelt, at det er producenten, der skal redegøre for CO2-udledningen, mens København med et par vindmøller på Lolland forsøger at udråbe sig selv til en af de mest bæredygtige hovedstæder i Europa, lød det fra John Nielsen.