Energiselskabers stigende interesse for landbrugsjord, og generelt ejerskab for landbrugsjord, var et af de store emner, da Jysk Landbrug holdt generalforsamling i Billund.
Er det landbruget selv, myndigheder, eller måske nu også energiselskaber, der skal bestemme over dansk landbrugsjord?
Det var et af de store emner og spørgsmål, der blev forsøgt besvaret, da Jysk Landbrug forleden holdt sin generalforsamling med godt 100 fremmødte på Sagro´s rådgivningscenter i Billund.
- Landbrugsjord forsvinder – aldrig før har vi set så mange energiselskaber som nu, købe så meget jord. Det har givet høje priser, men måske alligevel for billigt i forhold til de ressourcer, der er brug for i fremtiden, konstaterede formand for Jysk Landbrug, H.C. Gæmelke i sin og bestyrelsens beretning.
Dræner landdistrikterne
H.C. Gæmelke noterede sig også, at det ikke blot er energiselskaber, men også store virksomheder som Bestseller og Lego, der har vist stor interesse for landbrugsjord.
- Det kan være med til at dræne landdistrikterne og er et resultat af en liberal landbrugslov, og rejser spørgsmålet om hvem der skal bestemme, hvad landbrugsjorden skal bruges til. Hos Jysk Landbrug har vi taget stilling – den der ejer jorden bestemmer, hvad den skal bruges til, sagde H.C. Gæmelke, der på generalforsamlingen lagde spørgsmålet ud til anonym en afstemning via mobiltelefonerne hos de fremmødte.
Her viste det sig, at hele 94 procent af forsamlingen var enige med deres formand. Og H.C. Gæmelke noterede sig også, at der kan være muligheder i at tænke solceller og vindmøller ind i sin landbrugsjord, og tjene flere gange på den – blandt andet ved at kombinere lavbundsjord og afgrøder med eksempelvis en solcellepark, vindmøller eller en kombination af begge – på samme mark.
Stoppe politisk heksejagt
Folketingsvalget og valgkampen op til – og den efterfølgende politiske situation i Danmark, var også blandt emnerne i forbindelse med generalforsamlingen.
- Landbruget blev kastebold i valgkampen. Vi gjorde hvad vi kunne for at stoppe den heksejagt – blandt andet ved at invitere politikerne på gårdbesøg, fortalte H.C. Gæmelke, der understregede, at dialog med både landspolitikere og lokalpolitikere fortsat er vigtig, og er et af fokuspunkterne for foreningen.
- Politikerne vil gerne klædes på, fornemmer vi, og det uanset om det er lokalpolitikere eller folketingspolitikere, og det er fair nok – der er meget at sætte sig ind i, lød det fra H.C. Gæmelke.
Også det politiske udspil omkring CO2-afgifter var blandt emnerne, selv om H.C. Gæmelke samtidig konstaterede, at det er et trættende emne at skulle forholde sig til i den grad, som det sker nu.
- Det er det hér, som vi kommer til at tale om hen over sommeren, indtil Michael Svarre-udvalget har udtalt sig. Det vi skal henholde os til, er at det skal foregå intelligent, men det bliver svært at reducere med fem millioner tons, fastslog H.C. Gæmelke.
Blandt de øvrige emner i beretningen var ESG, partnerskabsaftaler med kommuner, kystvandråd, markvanding, biogas samt Landbrug & Fødevarer 2.0.
Valg og økonomi
I forbindelse med generalforsamlingen i Jysk Landbrug var der valg til bestyrelsen.
Det gav genvalg til formand H.C. Gæmelke, samt til bestyrelsesmedlemmerne Anne-Marie Kragsig Pedersen, Jakob Jessen, Allan Pedersen og Torben Jonasen.
Bestyrelsen består derudover af Anders Stensgaard, Lars F. Hansen og Martin Jørgensen. Suppleant er Henrik Bovbjerg.
Økonomisk kom Jysk Landbrug godt ud af 2022. Omsætningen blev på 2,7 millioner kroner mod 2,8 millioner året før. Resultatet før skat og medregnet overskudsandel fra rådgivningsselskabet Sagro, som Jysk Landbrug er medejer af, blev på 3,5 millioner kroner og 3,1 millioner kroner efter skat. Egenkapitalen steg til 58 millioner kroner mod 55 millioner kroner året før. Medlemstallet i foreningen er 846.