- Det er ekspropriation uden erstatning, lød det fra DanskHalms formand under foreningens generalforsamling i Odense, der ingen sympati havde for nogen som helst CO2-agift på landbruget. Heller ikke selvom halm betegnes som »afgrøderester«, der ikke skal afgiftsbelægges ifølge Svarer-rapporten.
Klima og en kommende CO2-afgift fyldte meget i både beretning og debat på DanskHalms generalforsamling i Odense i sidste uge.
- Der er jo næsten ikke til at se en ende på alt det her, lød det fra formand Erik Engholm Poulsen, da han holdt sin beretning og kom ind på Svarer-rapportens tre modeller.
- Men I må ikke være i tvivl om, at det ikke er os i DanskHalm, som vil have en klimaafgift. Vi skal ikke have en klimaafgift, understregede han og fortsatte:
- Jeg mener, det er en ekspropriation, der sker. Altså en ekspropriation uden erstatning.
Lukker for naturligt CO2-optag
På trods af, at Erik Engholm Poulsen er imod en CO2-afgift, måtte han erkende, at det politiske ønske er vanskeligt at komme uden om, men han stillede spørgsmålstegn ved, om politikerne ved, at det, der måske i virkeligheden sker, er, at landbruget lukkes lige så stille og roligt.
Han påpegede paradokset i, at man både politisk og fagligt tilsyneladende overser, at landbruget er det eneste sted, der kan ske et naturligt CO2-optag:
- Men I skal huske, at vi i landbruget og skovbruget vi har monopol på at opfange CO2, sagde han og påpegede, at der ikke findes noget mekanik eller andet, der kan gøre det, som landbruget kan i forhold til at opfange CO2.
- Vi er de eneste, der kan gøre det, og det skyldes fotosyntesen, sagde formanden, som i den forbindelse understregede betydningen af højt udbytte.
Samtidigt er det landbruget, der kan hjælpe med at fortrænge fossile brændstoffer, og derfor kan det, ifølge Erik Engholm Poulsen, ikke gå stærkt nok med at få bygget mere biogas og dyrke markerne for at opfange kulstof.
Skrækscenarie i rapport
Formanden anerkendte, at man kan opfange kulstof på anden vis, men det kan hverken dyrke markerne eller producere fødevarer.
Derfor ser han det også som et af skrækscenarierne i Svarer-rapporten, at der opereres med N-reduktion, som jo netop vil gå ud over udbytterne.
- Men jeg synes, det største problem i Svarer-rapporten er, at man, som jeg har forstået det, vil bruge hektarstøtten til at belønne dem, der N-reducerer.
- Så det er simpelthen at fodre hunden med sin egen hale, erklærede han.
- Det er måske nok en dejlig nem måde at finansiere tingene på, men det er os, det kommer til at gå ud over, erklærede formanden.
Han kom også ind på det faktum, at halm, der i Svarer-rapporten betegnes »afgrøderester«, ikke bliver pålagt afgift, hvis det står til Svarer-udvalget.
- Jeg ved ikke, om det får betydning for, at vi bliver motiveret til, at det skal bjærges, bruges i pyrolyse, eller det hele bliver snittet eller recirkuleret. Jeg ved det ikke.
