Holstebro Struer Landboforenings udsatte generalforsamling var rykket ud i skoven, hvor der blev talt om Roundup, vandplaner og foreningens 200 års jubilæum.
Flere deltagere med bare arme og korte bukser, en formandsberetning og valghandling, der foregik i det fri under den strålende sol.
Holstebro Struer Landboforening afholdt forleden ordinær generalforsamling – men en noget anderledes en af slagsen. Generalforsamling var oprindelig fastlagt til 19. marts, hvilket corona-epidemien kom i vejen for.
- Når tingene alligevel ikke kunne blive, som de plejer, blev vi hurtigt enige om at prøve at lave noget helt anderledes. Så hvorfor ikke holde generalforsamlingen på en naturperle som her. Det er et af egnens allersmukkeste steder, sagde formand Kristian Gade efter en veloverstået generalforsamling i Sir Lyngbjerg, der trak omkring 50 medlemmer til – lidt under halvdelen af, hvad der plejer at komme, men alligevel tilfredsstillende, mener formanden.
- Det er svært at finde et tidspunkt, der passer alle. »Vi har jo altså et landbrug at passe« har mange sagt, men vi kom frem til, at vi hellere ville holde på den her måde end rent digitalt, som nogle har gjort, konstaterede Kristian Gade.
Ikke tilhænger af retssag
Mens han overordnet set kunne se tilbage på et tilfredsstillende 2019 for landbruget, rundede formanden i sin beretning rundede blandt andet også nødvendigheden i at få flere unge ind i landbruget – en opgave, der på Holstebro-egnen ikke er blevet lettere af, at den lokale landbrugsuddannelse sidste år blev sløjfet – om arbejdet med EU, der også er blevet noget mere op ad bakke efter skiftet fra irske Phil Hogan til polske Janusz Wojciechowski, mens regnefejl, baseline 1900 og paragraf 3-lovgivning ifølge Kristian Gade også giver »plads til forbedring« hos den danske regering.
Inden for egne L&F-rækker ærgrede formanden sig over, at tre foreninger (LandboSyd, SLF og Kolding Herreds Landbrugsforeninger) har taget initiativ til en forundersøgelse af det juridiske grundlag for vandplanerne. Efterfølgende har fynske Centrovice sluttet sig til de tre, mens også Agri Nord har erklæret sin opbakning.
- Det er ødelæggende for setuppet og sammenholdet i Landbrug & Fødevarer, at man i bund og grund viser manglende tillid til L&F’s arbejde på Axelborg. L&F’s opgave er at gøre politikerne opmærksomme på problemerne på bedste faglige vis, og på den måde sikre, at vandplaner bliver lavet om. Lykkes det ikke, skal det som minimum gøres klart, at det er politikerne, der er ansvarlige for, at tingene ikke fungerer, lød det fra formanden, der ikke ser store perspektiver i at gå den juridiske vej.
- Det er ikke fordi, vi i L&F er bange for at anlægge en retssag, men historien fortæller os bare, at hvis staten taber en sådan sag, så bliver lovgivningen bare lavet om. Og så er man ikke kommet videre, konstaterede formanden.
Roundup skal bevares
Roundup var også et emne, der både blev bragt op i beretning og den efterfølgende debat.
- Vores elskede Roundup. Det er det mest effektive, skånsomme og gennemtestede middel, og Seges har regnet sig frem til, at det vil komme til at koste landbruget 1,7 milliarder kroner, hvis det bliver udfaset. Det skal lykkes at bevare muligheden for at bruge Roundup, men det kræver også, at vi landmænd signalerer, at vi er klar til at begrænse brugen. Det skal kun bruges, hvor det er fagligt oprigtigt nødvendigt. Ikke der, hvor det bare er nemt, fastslog Kristian Gade, der rundede generalforsamlingen af med at servere sandwich og landboforeningens 200 års jubilæumsøl.
Øllet skulle også have været serveret ved flere andre arrangementer i det, der skulle have været det helt store jubilæumsår, men som på grund af corona er blevet skruet et gear ned. Blandt andet har man skubbet den store madfestival, der skulle være løbet af stablen midt i maj sammen med »Landbruget kommer til byen« i september, mens jubilæumsfesten er rykket fra oktober måned til 19. marts næste år, hvor man satser på at kunne markere jubilæet uden restriktioner.
Udpluk fra debatten
Spildevand
Peter Michael Mikkelsen:
- Det er selvfølgelig negativt, at man i Københavns Kommune havde tænkt sig at lukke 300.000 kubikmeter urenset spildevand ud i Øresund, men det positive ved det er, at sagen er blevet dækket så meget, at alle efterhånden må være blevet klar over, at alle kommuner i store træk leder spildevand ud, og at det altså ikke er os landmænd der moger det hele til. Jeg kunne dog godt ønske mig, at man i landbruget gik mere ud og gav sit besyv med omkring det.
Svar fra Kristian Gade:
- Min vurdering er, at spildevandsudfordringer har været et almindelig kendt problem. Det har bare ikke været highlightet, som det er blevet den seneste tid. At vi fra landbrugets side ikke har gjort meget ud af det, er fordi vi ikke ville risikere at komme til at stå i en situation, hvor vi kastede med sten, selvom vi boede i et glashus. I forbindelse med den konkrete sag, har vi derfor også sørget for, at kun Martin Merrild (L&F-formand, red.) har udtalt sig, så vi var sikre på, hvad der blev sagt.
- På lokalt plan har jeg holdt møde med borgmester H. C. Østerby, og vi var enige om, at spildevand er en udfordring, der skal gøres noget ved. Det nytter ikke noget, at kommuner kan lede spildevand ud, mens en landmand kommer i store problemer, hvis han spilder en håndfuld gylle. Samtidig skal vi dog også have for øje, at det vil kræve enorme investeringer, hvis spildevandsanlæggene aldrig skal kunne løbe over.
Mindsteløn
Jørgen Tørnæs:
- Som formand for Maabjerg Biogas’ leverandørforening læste jeg anbefalingerne til aflønning af de forskellige arbejdsopgaver. Her studsede jeg over, at man foreslår, at ham der lukker gyllen ud skal aflønnes til elevløn – altså 150 kroner i timen. Er det elev-arbejde at lukke gylle ud? Absolut ikke, og jeg mener, at sådan noget er med til, at vi selv taler vores erhverv ned. Hvis det skal være attraktivt og smart at være en del af landbruget, så bliver vi som det mindste også nødt til at sørge for, at ham der lukker gyllen ud bliver aflønnet på lige vilkår som ham, der henter den. Vi skal væk fra de mindstelønninger.
Svar fra Kristian Gade:
- Det er typisk ufaglærte, der går til mindstelønnen, og jeg tror en af løsningerne på at gøre erhvervet mere smart er, at der ganske enkelt skal laves mindre »gyllearbejde«. Det kan gøres bedre og mere automatisk mange steder, men der skal uden tvivl arbejdes på løsninger for lige vilkår, og det er bestemt også noget, jeg vil tage med fremadrettet.
Manglende støtteudbetaling
Frede Stephansen:
- Som naturplejer har jeg omkring 150 kreaturer, men jeg venter stadig på at få udbetalt min statsstøtte. Jeg er bange for, at mange arealer kommer til at gå for lud og koldt vand, hvis man lader naturplejerne sulte ihjel og ikke får styr på støtteudbetalingerne.
- Derudover forstår jeg ikke, hvorfor man ikke giver lov til at drive en smule gammeldags landbrug på paragraf 3-arealerne. Det er altid primærlandbruget, der får skylden for manglende biodiversitet, men det er simpelthen ikke rigtigt. Hvis man nu fik lov at pløje lidt, ville eksempelvis viben også kunne finde noget til sine unger.
Svar fra Kristian Gade:
- Vi vil meget gerne høre fra alle, der stadig venter på udbetalinger, så vi har nogle cases at gå videre med. For det er bestemt ikke i orden, at man kører med nogle IT-systemer, som ikke har været moderne siden 80’erne, og jeg er meget bekymret for, hvordan man overhovedet vil få det puttet ind i systemet, når man begynder at snakke om multifunktionel jordfordeling. Hvis store virksomheder som Mærsk eller Lego havde oplevet samme problemer med deres systemer, er jeg sikker på, at de ikke ville have ladet så mange år gå uden at finde en løsning.
- I forhold til paragraf 3-områderne har vi et eksempel på fuldstændig mangel på faglighed og ordentlighed fra regeringens side, men det er en meget svær sag at få lavet om på.