- Jeg har opfundet en mobil malkestald, så vores 22 køer kan malkes ude på de fjerneste græsmarker, fortæller den unge landmand, der viser, at også et lille landbrug kan give god indtjening til fire generationer.
Ingen tvivl om, at Toni Kukenberger er en dygtig landmand.
Guldmedaljerne for bedste produkter er næsten overvældende på kontoret på familiens gård, der – som alle andre gårde i Slovenien – ligger midt inde i landsbyen med velholdte bygninger.