bannerPos

Stougaard stopper

Efter 23 år som formand for Danske Halmleverandører genopstiller Hans Stougaard ikke på årets generalforsamling den 3. marts i Hobro. Arkivfoto
15-02-2020 11:00

Danske Halmleverandører skal have ny formand. Landmand Hans Stougaard fra Vestfyn stopper på generalforsamlingen til marts. Efter 23 år som drivkraften bag udbredelse af halm i blandt andet energisektoren.

Efter 23 år i spidsen for Danske Halmleverandører går formand Hans Stougaard på pension som formand, når foreningen holder generalforsamling den 3. marts på Hotel Amerika i Hobro, oplyser foreningen.

Hans Stougaard har fra starten som formand skulle bide sig fast i lovgiverne, der i 1993 havde vedtaget en biomassehandlingsplan, der betød anvendelse af cirka 1,3 millioner tons halm til energi.

Men det krævede mange år med stort politisk pres, inden energiselskaberne fandt ud af at efterleve den politiske aftale. Her var Stougaards faste bid en vigtig årsag til, at ordførende politikere ikke glemte halmen. Det tog frem til 2004 inden den kamp var slut, lyder det fra halmforeningen.

Fremtidens halm

De seneste år har formanden haft fokus på, hvordan halmen skal anvendes i fremtiden. Meget tidligt kunne Stougaard se, at forbrænding ikke ville være løsningen fremover og begyndte at spørge universiteter, politikere, embedsfolk, og alle der ville lytte – hvordan halmen skulle anvendes i fremtiden.

Her er der mange teknologier på vej – og Hans Stougaard har ville se dem alle og finde ud af hvordan Danske Halmleverandører kunne hjælpe med et fremme deres sag, lyder det fra foreningen.

Udviklingen i presning af halmballer betød også, at densiteten steg i nye halmballer. Ændringen gav afvigelser i fugtbestemmelsen på en række værker, men her fik Stougaard nedsat en arbejdsgruppe i bestyrelsen, som har arbejdet med denne sag i flere år.

Her har han opnået et foreløbigt resultat, der betyder en stor merindtægt til branchen efterhånden som flere og flere anvender hårdt pressede halmballer og de nyere midi-baller.

Samtidig med arbejdet i halm, har Hans Stougaard sammen med sin kone og sønner fået ejendommene hjemme i Flemløse på Vestfyn til at blive et meget veldrevet selskab med svineproduktion, planteavl, maskinstation, vognmandsforretning samt senest et biogasanlæg under etablering.

Stabile tendenser på svinemarkeder

Efter den uro, som fundet af afrikansk svinepest i Tyskland for et par uger siden skabte, ser det europæiske svinemarked ud til at have fundet fodfæste igen.

Klovkursus på levende ben

BoviCura tilbyder i oktober to klovkurser – et for nybegyndere, hvor der arbejdes med døde ben, og et for øvede, hvor man arbejder med levende ben.

Stære giver landmand store problemer

Det er svært at holde stære ude af kvægstalden. Det har landmand Michael Bossen Linnet fra Højer måttet konstatere.

Ekspanderer på biogasmarkedet: DBC Invest køber 'større' ejerandel i Outrup Biogas

DBC Invest foretager en tocifret millioninvestering i Outrup Biogas, hvilket dermed bliver selskabets fjerde investering i danske biogasanlæg.

Økologer går i samarbejde med vegetarer om nyt videnscenter

Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening etablerer pr. 1. oktober 2020 et nyt videnscenter: Plantebaseret Videnscenter. Det skal sætte turbo under den grønne omstilling på middagsbordet, lyder det.
Side 1 af 1932 (38626 artikler)Prev1234567193019311932Next