- Her ser man virkelig værdien af gradueret tildeling

- Vi skal forsøge at klarlægge udbyttepotentialet og få det bedste ud af hver enkelt plet, vi dyrker. Det er ikke al jorden, der kan give det samme, lige meget hvad vi gør, siger Christian Frigaard, mens hans John Deere T670 tygger sig gennem årets sidste raps.

- Jeg regner med at blive færdig omkring klokken 16, og så begynder vi at høste hvede. Vi mangler cirka 40 hektar, så det regner jeg med, vi afslutter i morgen, siger han.

Der står en stærk afgrøde, her hvor vi kører. Den er grubbesået efter rajgræs, og det er hans foretrukne etableringsmetode. Som mange andre manglede han dog Kerb sidste år, og derfor var der kun til at give marken 0,8 liter pr. hektar.

- Skulle det have været helt godt, skulle den have haft én liter. Så i år købte jeg Kerb allerede i januar, da vi havde fastlagt næste års rapsareal, siger Christian Frigaard.

Graduerer Kerb

Kerb-sprøjtningen er bare én af de ting, han graduerer. I år sker det på baggrund af de Soiloptix-prøver, han har fået lavet på hele arealet.

- På lerjorden kan græsset tåle noget mere Kerb, end det kan på sandjorden, så det skal vi selvfølgelig tilpasse, siger han.

Og han er rigtig glad for det overblik, Soiloptix-prøverne har givet ham. Sammen med udbyttekortene giver det ham viden, som han kan bruge i mange sammenhænge. Blandt andet når han inden længe skal tage stilling til, hvor han skal finde de fire procent af sine produktive arealer, som skal braklægges.

- Ovre i den ene side af den her mark er en kile, hvor rapsen gav mellem 2,0 og 2,8 tons pr. hektar. Kan vi rette marken op ved at fjerne en kile, som ikke giver for højt udbytte, er det nok den bedste måde, vi kan finde de arealer på, siger den 31-årige landmand.

Samarbejde forbedrer sædskifte

Han købte ejendommen sammen med en investor og overtog den i marts 2020. Ud over sine egne 460 hektar passer han 50 hektar, og så har han et samarbejde med en mælkeproducent med cirka 300 hektar, som han bytter jord med og laver nogle opgaver for.

- Det giver mig muligheden for et bedre sædskifte, når jeg kan have kløvergræs og majs med inde i markplanen. Jeg pløjer, river græs og hjælper med at køre græs og majs fra hos ham. På den måde udnytter jeg også mine maskiner bedre, siger Christian Frigaard.

Og netop maskinøkonomien er han meget bevidst om. Det er blandt årsagerne til, at der ikke findes en såmaskine på ejendommen.

Større fleksibilitet uden såmaskine

- Fordi vi har et rimeligt areal med frø og har majs og slætgræs i sædskifttet, sår vi måske ikke mere end 350 hektar om året. Det er svært at forrente en moderne såmaskine med, siger han.

Han understreger, at det også giver ham muligheden for at få den rigtige maskine til opgaven, når han skal have sået.

- Havde jeg nu min egen såmaskine, ville jeg jo være nødt til at så med den, selv om en anden såmaskine måske ville være bedre til at etablere raps eller udlæg af hvidkløver. Det her giver mig en stor fleksibilitet, siger Christian Frigaard.

Draper-bord næste år

For ham er det vigtigst, at han selv sprøjter, og selv høster. Men det betyder ikke, at den 10 år gamle mejetærsker står for udskiftning foreløbig.

- Den har firehjulstræk, autostyring og kan lave udbyttekort. Så har jeg ikke brug for mere. Det, jeg får for at købe en ny, er 250.000 kroner mere i afskrivninger om året – og så kan jeg måske spare 10.000 på service i et par år, siger han.

Til næste sæson får han leveret et brugt draper-bord, som han har købt i Tyskland. Han har et ønske om at øge frøarealet, og da han fandt det helt rigtige skærebord, var det oplagt at slå til.

- Det er et demobord fra 2016, som kun har kørt 200 timer. Det har aldrig været solgt, så der er et års fabriksgaranti på. Det kan ikke gå helt galt, siger Christian Frigaard.

Arealet passer

Ellers er ønskelisten ikke lang, her hvor han er ved afslutte sin tredje dyrkningssæson på ejendommen i Nørbæk. Arealet er passende, så det er kun, hvis der skulle komme jord til salg, som ligger oplagt for ham, at han kunne finde på at øge det.

- Jeg kan ikke høste ret meget mere med den her mejetærsker, og jeg får også problemer med at følge med til at sprøjte, hvis jeg får mere jord. Med den her størrelse kan jeg stadig selv lave det meste, og det er vigtigt for mig, siger Christian Frigaard.

Når teknologien er moden, står sprøjten for udskiftning. Og her er det ønsket om at øge præcisionen, der driver ham.

- Jeg vil gerne på et tidspunkt have en sprøjte, der kan graduere mængden på tværs af bommen. For ud over ved såning er det særligt på sprøjten, at gradueret tildeling giver mening, siger han.

Halveret vækstregulering

Christian Frigaard vurderer, at gradueret tildeling har halveret hans forbrug af vækstreguleringsmidler, mens han får det samme eller højere udbytte. I år har han oplevet cirka to hektar lejesæd i pletter ud af de knap 500 hektar, han har høstet.

Han har høstet vårbyg i år, som har svinget mellem fire og 12 tons pr. hektar inden for samme mark. Rapsmarken, vi kører i, svinger fra tre til seks tons, hvis man ser bort fra den førnævnte kile.

- Her ser man virkelig værdien af gradueret tildeling. Det handler ikke om, at vi skal have et ensartet udbytte i hele marken, men at vi skal tilpasse dét, vi gør, til udbyttepotentialet, siger han.

Et genialt værktøj

Forsøgene står ikke stille og nysgerrigheden driver ham til hele tiden at optimere.

- Vi skal blive klogere på, om sandpletterne skal have lavere udsædsmængde i vårsæd, så den bedre kan buske sig, eller om vi skal øge udsædsmængden, siger Christian Frigaard.

Han håber, at han inden længe vil kunne lægge sine udbyttekort ind i Soiloptix-programmet og sammenholde dem med jordbundsanalyserne.

- Soiloptix er et genialt værktøj. Kan man spille Super-Mario, kan man også lave et tildelingskort i det program, siger den unge landmand.