HØST-TOUR
Høst på Nordfyn: - Det er på høje tid, at hveden bliver høstet
Der er store udsving i hvedeudbytterne efter jordtypen hos Søren Dyssemark. - Vi startede med hveden på den ringeste jordtype, hvor der skal sås vinterraps. Her lå udbytte nede omkring knap 7 t/ha, fortæller han.

- Det er utroligt så forskelligt afgrøderne står netop i år. Vårsæden er helt elendig, hvede er ok, raps over middel og majsen står fantastisk, konkluderer Søren Dyssemark, Bårdesø på Nordfyn. Fotos: Jørgen P. Jensen
Selvom der drev tunge, blygrå skyer over himlen, så gjorde den friske blæst det alligevel muligt at starte høst på Nordfyn ved middagstid i går.
- Vores hvede er moden, og den skal ikke stå længere i det ustadige vejr, vi har i år. Det er høje tid, at hveden bliver høstet, siger gårdejer Søren Dyssemark, Bårdesø ved kysten på det nordligste Fyn.
Han er færdig med at høste vinterraps på nær et lille areal, hvor jorden var for fugtig til, at mejetærskeren kunne køre der.
- Vi har haft 50 hektar raps, og udbyttet har virkelig svinget meget med jordtypen – lige fra noget af det bedste, vi nogensinde har høstet i raps, med en råvare nær 5,0 t/ha med en høj olieprocent på 51.
- Men enkelte rapsmarker har til gengæld været nede på 2,0 til 3,0 t/ha, og det trækker jo gennemsnittet en del ned. I år slår jordtypen virkelig kraftigt igennem.

Efter kun en times kørsel ved middagstid i går, onsdag, stoppede en regnbyge igen høstarbejdet på Dyssemarkgaard.
Store udsving i udbytte
De samme store udsving efter jordtype ser Søren Dyssemark i vinterhveden.
- Vi startede med hveden på den ringeste jordtype, hvor der skal sås vinterraps efterfølgende. Her lå udbyttet nede omkring knap 7 t/ha.
- Andre hvedemarker giver mere, så vi ender nok nær vores normale gennemsnit i vinterhvede, der for os ligger lige over 8,0 t/ha.
På Dyssemarkgaard har hvedeudbytterne gennem de år, som Søren Dyssemark kan huske, aldrig ligget under 7 t/ha eller over 9 t/ha i gennemsnit af alle høstede hvedemarker.
- Lige nu høster vi i de gode hvedemarker, som i hele vækstperioden har set lovende ud. Det, håber vi, kan trække gennemsnittet op.
Der høstes onsdag middag i en sortsblanding af vinterhvede.
- Vi er spændt på, om netop sortsblandinger har været et godt valg i et år som i år. Man spreder jo risikoen over flere sorter, så det ikke går helt galt.

Onsdag middag blev der nået et par omgange i hveden, så stoppede regnen høst resten af dagen.
Marken praler ikke
Sortsblandinger står heller ikke og »praler« så meget her før høst, da aksene ikke er i samme højde. Dermed ser afgrøden ikke så kraftig ud, som en hvedemark med en enkelt sort og alle aks i samme højde.
Hveden er til foder, da Søren Dyssemark ikke har god erfaring med brødhvede på hans jord, der får en hel del kvæg- og biogasgylle og dermed giver et ukendt proteinindhold i kernerne.
- Vi har forsøgt med brødhvede uden stort held.
Egentlige havde Søren Dyssemark planlagt et sædskifte med 25 hektar vårbyg. Men det blev ændret til mere majs til ensilage og ingen vårbyg. Det er han glad for nu.
- Det er jo et helt vildt godt majsår – utroligt så forskelligt afgrøderne står netop i år. Vårsæden er helt elendig, hvede er ok, raps over middel og majsen står fantastisk, konkluderer han.

Halmen kunne til gengæld presses hele dagen i går på Nordfyn.
Dyssemarkgaard
Bårdesø på Nordfyn
Ejer: Søren Dyssemark
Driver i alt 300 ha
Vinterhvede, vinterraps, majs og græs
250 malkekøer

Sortblandinger af hvede står ikke og »praler« så meget her før høst, da aksene ikke er i samme højde. - Dermed ser afgrøden ikke så kraftig ud, som en hvedemark med en enkelt sort og alle aks i samme højde, siger Søren Dyssemark.

Der blev holdt klar, hvis blæsten alligevel skulle tørre hveden høstklar. I baggrunden løsdriftsstalden på Dyssemarkgaard med 250 malkekøer og fire malkerobotter.