Høst på Nordfyn: - Det er på høje tid, at hveden bliver høstet

Selvom der drev tunge, blygrå skyer over himlen, så gjorde den friske blæst det alligevel muligt at starte høst på Nordfyn ved middagstid i går.

- Vores hvede er moden, og den skal ikke stå længere i det ustadige vejr, vi har i år. Det er høje tid, at hveden bliver høstet, siger gårdejer Søren Dyssemark, Bårdesø ved kysten på det nordligste Fyn.

Han er færdig med at høste vinterraps på nær et lille areal, hvor jorden var for fugtig til, at mejetærskeren kunne køre der.

- Vi har haft 50 hektar raps, og udbyttet har virkelig svinget meget med jordtypen – lige fra noget af det bedste, vi nogensinde har høstet i raps, med en råvare nær 5,0 t/ha med en høj olieprocent på 51.

- Men enkelte rapsmarker har til gengæld været nede på 2,0 til 3,0 t/ha, og det trækker jo gennemsnittet en del ned. I år slår jordtypen virkelig kraftigt igennem.

Store udsving i udbytte

De samme store udsving efter jordtype ser Søren Dyssemark i vinterhveden.

- Vi startede med hveden på den ringeste jordtype, hvor der skal sås vinterraps efterfølgende. Her lå udbyttet nede omkring knap 7 t/ha.

- Andre hvedemarker giver mere, så vi ender nok nær vores normale gennemsnit i vinterhvede, der for os ligger lige over 8,0 t/ha.

På Dyssemarkgaard har hvedeudbytterne gennem de år, som Søren Dyssemark kan huske, aldrig ligget under 7 t/ha eller over 9 t/ha i gennemsnit af alle høstede hvedemarker.

- Lige nu høster vi i de gode hvedemarker, som i hele vækstperioden har set lovende ud. Det, håber vi, kan trække gennemsnittet op.

Der høstes onsdag middag i en sortsblanding af vinterhvede.

- Vi er spændt på, om netop sortsblandinger har været et godt valg i et år som i år. Man spreder jo risikoen over flere sorter, så det ikke går helt galt.

Marken praler ikke

Sortsblandinger står heller ikke og »praler« så meget her før høst, da aksene ikke er i samme højde. Dermed ser afgrøden ikke så kraftig ud, som en hvedemark med en enkelt sort og alle aks i samme højde.

Hveden er til foder, da Søren Dyssemark ikke har god erfaring med brødhvede på hans jord, der får en hel del kvæg- og biogasgylle og dermed giver et ukendt proteinindhold i kernerne.

- Vi har forsøgt med brødhvede uden stort held.

Egentlige havde Søren Dyssemark planlagt et sædskifte med 25 hektar vårbyg. Men det blev ændret til mere majs til ensilage og ingen vårbyg. Det er han glad for nu.

- Det er jo et helt vildt godt majsår – utroligt så forskelligt afgrøderne står netop i år. Vårsæden er helt elendig, hvede er ok, raps over middel og majsen står fantastisk, konkluderer han.