EU-regler spænder ben for dansk hedepleje: Biomasseforbud truer både natur og energi

Da en opdatering af EU's direktiv for vedvarende energi, RED III, trådte i kraft tidligere på året, var formålet at styrke bæredygtigheden i energiproduktionen og beskytte sårbare naturområder.

Men i Danmark risikerer de gode intentioner at ramme skævt: Direktivet klassificerer nemlig hede som et såkaldt »no go-område«, hvorfra der ikke må høstes biomasse til energiproduktion. Og det kan få vidtrækkende konsekvenser – både for energisektoren og den danske natur, skriver Dansk Skovforening i en pressemeddelelse.

Et hul i reglerne?

Danmark har i sin nationale implementering forsøgt at tage højde for den særlige danske kontekst: Her opstår biomasse fra heder nemlig som et biprodukt af naturpleje, der er nødvendig for at bevare naturtypen. Derfor har myndighederne vurderet, at biomassen fortsat kan bruges, da den netop bidrager til direktivets overordnede mål om at beskytte biodiversiteten.

Men her opstår problemet ifølge Dansk Skovforening. Foreningen mener, at de store danske energiværker også er omfattet af EU’s kvoteforordning, som er direkte gældende i alle medlemslande. Og i kvoteforordningen er der ikke plads til nationale undtagelser eller tolkninger.

Det betyder, at biomasse fra hede-arealer fortsat er forbudt i de store værker, uanset hvordan Danmark selv vurderer situationen.

- Det er absurd, at vi nu står i en situation, hvor hensynet til naturen gør det ulovligt at fjerne biomasse, der netop er et resultat af nødvendig naturpleje, siger Frederik Falk-Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening, i pressemeddelelsen.

Natur trues af naturbeskyttelse

Foreningen fastslår, at det ikke kun er energiproduktionen, der risikerer at blive ramt. En stor del af de danske heder eksisterer kun i kraft af aktiv naturpleje. Fjernes træopvækst og uønsket vegetation ikke løbende, vil hederne gro til i skov. Dermed mister Danmark ikke bare sin karakteristiske hede-natur, men også de arter og økosystemer, der er afhængige af den.

- Hvis ikke vi kan afsætte restprodukterne fra naturplejen som biomasse til energiproduktion, forsvinder også det økonomiske incitament til at udføre plejen. Resultatet kan blive, at hederne langsomt forsvinder, advarer Frederik Falk-Sørensen.

Falder uden for EU-definition

Dansk Skovforening arbejder nu på at finde en løsning ved at kigge nærmere på, hvordan EU definerer hede – og om de danske forhold overhovedet passer ind i den definition.

Ifølge RED III findes der ingen specifik definition af heder, men i andre EU-sammenhænge beskrives de som stabile naturtyper, domineret af lave buske og urteagtige planter. Det passer dog dårligt på de danske heder, som kræver aktiv pleje, og som ofte er præget af midlertidig tilgroning med træarter.

I den danske vejledning til naturbeskyttelsesloven fremgår det netop, at heder i Danmark sjældent er stabile plantesamfund. Græsning, afbrænding og fjernelse af træopvækst er nødvendige for at opretholde naturtypen.

Det giver et potentielt hul i lovgivningen, som kan vise sig at være redningen.

Kampen om definitioner

Hvis de danske heder ikke lever op til EU’s definition af, hvad en hede er – fordi de netop ikke er stabile, men kræver naturpleje – kan de muligvis heller ikke klassificeres som no go-områder under RED III og kvoteforordningen.

- Det er nødvendigt at udføre naturpleje på de danske heder, for at de bliver ved med at være heder – fjerner vi ikke løbende træopvækst, vil områderne gro til. Og det er jo ikke EU’s hensigt med forbuddet mod hedebiomasse at få os til at opgive vores hedearealer, lyder det fra foreningen.

Derfor mener Dansk Skovforening, at det er afgørende, at man får præciseret definitionerne og sikret en forståelse, der tager højde for de danske forhold.

Dansk Skovforening er nu i dialog med Energistyrelsens bæredygtighedskontor og kvotekontor for at finde en juridisk og praktisk løsning. Hvis det lykkes at dokumentere, at de danske heder falder uden for EU's hede-definition, kan de muligvis undtages fra forbuddet – og dermed igen levere biomasse til energisektoren.