På et møde mandag i denne uge valgte Miljø- og Fødevareklagenævnet at trække den miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet, som Miljøstyrelsen ellers udstedte i sommeren 2019.

Ifølge klagenævnet var det ikke ordentligt belyst, hvordan de såkaldte bilag IV-arter, for eksempel hasselmus, birkemus og flagermus og deres yngle- og rasteområder, bliver beskyttet under arbejdet med den cirka 210 kilometer lange gasledning.

Hos Energinet, der er bygherre på projektet, er man skuffet over afgørelsen.

- Vi er meget kede af afgørelsen. Da vi i 2019 fik myndighedernes miljøtilladelse til Baltic Pipe, var det beskrevet, at der skulle arbejdes videre med en række tiltag for at sikre gode levevilkår for blandt andet de hasselmus, birkemus og flagermus, der lever nogle af de steder, Baltic Pipe-ledningen går igennem. Vi har siden arbejdet videre med en række tiltag for at beskytte dyrene. Men klagenævnet siger, at alle de tiltag skulle have været helt klarlagt, inden miljøtilladelsen blev givet, siger Marian Kaagh, vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter.

Vil undersøge betydning

Energinet vil nu sammen med myndighederne få klarlagt, hvilke konsekvenser afgørelsen får for Baltic Pipe-projektet, men er i gang med en nedlukningsplan af anlægsarbejderne, indtil der foreligger de nødvendige tilladelser.

- Klagenævnet har ophævet miljøtilladelsen, og vi har nu brug for grundigt at undersøge, hvad det betyder for Baltic Pipe-projektet og især anlægsarbejdet de steder, hvor de beskyttede bilag IV-arter lever. Baltic Pipe er et stort anlægsprojekt, der krydser Danmark, og som ikke kan undgå at skabe gener, men vi har fuldt fokus på, at gasledningen bliver anlagt så skånsomt som muligt over for mennesker og natur, herunder også at sikre gode levevilkår for beskyttede arter, som undervejs kan blive berørt, siger Marian Kaagh fra Energinet.

Hele byggeriet af Baltic Pipe-projektet har været omgærdet af utilfredshed, både fra landmænd, der har skullet lægge jord til de store gasledninger, men også fra miljøorganisationer.

Kendelsen kommer, mens en række lodsejere fra Stenderup-halvøen i Sydjylland kører en sag mod Energinet. Sagsøgerne mener ikke, at den ekspropriation, der har fundet sted, har hjemmel i loven. Men deres advokat, Søren Nørgaard Sørensen, mener ikke, at udviklingen partout gør det mere sandsynligt, at hans klienter kan vinde sagen mod Energinet.

- Hvis jeg skal være ærlig, er det nok tænkeligt, at projektet kommer i gang igen under forudsætning af, at der bliver repareret på de her ting. Så kan man debattere, om det er rimeligt, siger han til Effektivt Landbrug.

Minksagen om igen

Ifølge Søren Nørgaard Sørensen giver udviklingen mindelser om minksagen, hvor den danske minkbeholdning blev nedslagtet, uden at der var lovmæssig hjemmel til det.

- Det er jo minksagen om igen, ved at man kører over for rødt og får lov til det bagefter. Det, jeg mest er ærgerlig over, er, at der efterhånden de senere år har været så mange sager, hvor myndigheder bliver underkendt lovmæssigt, og så kommer på bagkant og skal have nogle til at undersøge det, siger han og fortsætter:

- Det siger noget om kvaliteten af den forvaltning, vi har i Danmark. Men på et eller andet tidspunkt burde der være politikere, der overvejer, om de kan byde borgerne, at man gang på gang oplever, at myndigheder underkender centrale ting, som vi ser det her, siger Søren Nørgaard Sørensen.

Baltic Pipe-projektet er flere gange blevet forsinket. Inden denne uges kendelse var det dog forventet, at arbejdet først ville være færdig denne sommer. Den tidsplan kan med den nye kendelse blive yderligere skubbet.