Ingen retssikkerhed i BNBO-beregninger

Gefion påpeger flere problematiske forhold i den bekendtgørelse om udpegning af arealer til drikkevandbeskyttelse, som Miljøstyrelsen har sendt i høring. Fejl i udpegning af BNBO-arealer en én af dem.

- Det er ikke en retsstat værdig, at landmænd reguleres på så forskellige grundlag, hvor det afgørende er, om beregninger er lavet af staten eller kommunen, påpeger Gefion-formanden Torben Hansen. Foto: Lasse Ege Pedersen I forbindelse med høringssvaret er endnu en fejl kommet frem i lyset. BNBO-arealerne beregnes også ud fra den mængde vand, forsyningsselskaberne har tilladelse til at indvinde, men ikke de faktiske indvindinger. Foto: Gefion

- Det er lodsejernes retssikkerhed, der er på spil her. Det kan vi sige fordi, der er udpeget langt større arealer end nødvendigt og fordi, kommunerne og Miljøstyrelsen går meget længere end det, der står i loven om BNBO, siger Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion.

Helt grundlæggende er der to forhold, som har betydning for størrelsen af BNBO-arealerne – den mængde vand, som vandværkerne har tilladelse til at indvinde og jordens tæthed og dermed vandets strømning gennem jorden. Og det er her, Gefion er stødt på fejl, oplyser Torben Hansen.

Gefion har tidligere afdækket, hvordan nogle kommunerne og deres rådgivere bruger beregningstal, som giver større arealer, mens Miljøstyrelsen bruger andre tal. Det giver meget store forskelle i BNBO-arealet.

- Vi har set, hvordan en konkret genberegning af BNBO-arealet betød, at en BNBO i Lejre gik fra 500 hektar til 153 hektar, det svarer til næsten 70 procent. Det bekræfter os i, at der har været tale om usaglige begrundelser for beregning af BNBO, når der er så markante forskelle i BNBO-områdestørrelsen, påpeger Torben Hansen.

Genberegning er nødvendig

Derfor har Gefion skrevet, at det af hensyn til lodsejernes retssikkerhed er nødvendigt med en genberegning af de BNBO-arealer, der er beregnet af kommuner, forsyninger eller deres rådgivere.

Det er blandt andet store områder ved Ågerup nord for Roskilde og arealer ved Høje Taastrup, der skal genberegnes. Beregninger fra Seges viser, at arealet ved Høje Taastrup falder fra 540 hektar til cirka halvdelen.

- Det er ikke en retsstat værdig, at landmænd reguleres på så forskellige grundlag, hvor det afgørende er, om beregninger er lavet af staten eller kommunen, fastslår Gefion-formanden.

- Det er, tilføjer han, det grundfæstede princip om, at man skal behandle alle lige, der er på spil. Der er landmænd, der bliver ramt meget hårdere end deres naboer, fordi for eksempel Roskilde Kommune har valgt forskellige regnemetoder.

Skarp kritik til Miljøstyrelsen

I forbindelse med høringssvaret er endnu en fejl kommet frem i lyset. BNBO-arealerne beregnes også ud fra den mængde vand, forsyningsselskaberne har tilladelse til at indvinde, men ikke de faktiske indvindinger.

- Her skal man hæfte sig ved ordet tilladelse, for i praksis indvinder nogle forsyningsselskaber kun omkring 50 procent af det, de har tilladelse til. Alligevel er det tilladelsen og ikke den faktiske indvinding, der afgør størrelsen på BNBO-arealet, siger Torben Hansen og fortsætter:

- I mange andre forhold reguleres landbruget på baggrund af de faktiske udledninger. Men det er ikke tilfældet her, hvor det er skrivebordstilladelser, der bestemmer hvor store arealer, der skal tages ud af dyrkning – uden faglig grund.

Torben Hansen nævner Danmarks største BNBO, der ligger ved Brokilde kildeplads i Roskilde Kommune. Hvis BNBO blev beregnet på baggrund af den faktiske indvinding ville arealet falde med hele 40 procent – fra 550 hektar til 230 hektar.

Gefion vil fremover arbejde for, at det bliver den faktisk indvinding, der er gældende, og har allerede rettet en skarp kritik til Miljøstyrelsen.

- Det, vi har set fra Miljøstyrelsen, skal give anledning til, at styrelsen laver de genberegninger der skal til for, at landmændene ikke skal bekymre sig om deres retssikkerhed, pointerer Torben Hansen, der oplyser, at Gefion har udarbejdet høringssvaret i samarbejde med DLS og Sjællandske Familielandbrug.

Læs også