Fra krig til Kriegers Flak: Husker du årets første to måneder?

Tican-balladen fortsatte

I slutningen af 2021 meddelte slagteriet Tican, at man ikke ville matche den efterbetaling, som griseproducenter fik hos Danish Crown. Og det skabte ikke overraskende harme hos de griseproducenter, der årligt leverer 1,8 millioner grise til slagteriet i Thisted. Ifølge Tican havde man ikke lovet griseproducenterne noget specifikt i efterbetaling, men det var en lodret løgn, harcelerede formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen.

- Den med, at Tican ikke har lovet noget, er totalt løgn. Det kan ikke siges klarere. Alle er blevet lovet det. Det har været almindelig kutyme, når Tican har turneret rundt. De har haft et papir med og vist det til alle, sagde han til Effektivt Landbrug.

Senere på året valgte Tican dog at sadle om på flere parametre. Med henvisning til stigende producentomkostninger øgede Tican sit markedstillæg pr. 4. april og udskød ændringerne i den prispolitik, de havde annonceret i december 2021. Det fik dog ingen indflydelse for den planlagte retssag mellem slagteriet og griseproducenterne.

Arla spillede ud på energifronten

Arla valgte i januar måned efter klimacheck hos 8.000 mælkeproducenter at øge virksomhedens reduktionsmål for klimagasser fra 30 til 63 procent i 2030, og den 1. februar kom så nyheden om, at mejerikoncernen var gået i samarbejde med Better Energy om at etablere fire nye solcelleparker. Investeringen skulle hjælpe til med at gøre 100 procent af al strømforsyning i Arla grøn.

- Allerede i dag bruger vores knap 300 økologiske landmænd og vores største mejerier udelukkende grøn strøm. Aftalen med Better Energy er endnu et skridt på vejen mod at være selvforsynende med grøn strøm, og så er det samtidig en måde, hvorpå Arla kan bidrage til at øge produktionen af grøn energi i Danmark, sagde landedirektør i Arla, Helle Müller Petersen.

De fire solcelleparker er efter planen i drift i 2024.

Vågnede op til russiske bomber

Som bekendt indledte Rusland en omfattende invasion af Ukraine den 24. februar, hvor op mod 200.000 russiske soldater krydsede grænsen efter flere ugers spekulation om fremtiden i nabolandet. Begivenhederne var også noget, som danske landmænd i Ukraine kom til at mærke. En af dem var Lars Paulsen, markbrugsleder på Goodvalleys bedrift Danosha nær Lviv i det vestlige Ukraine. 

- Jeg blev vækket i morges af, at man forsøgte at sætte alle fly på vingerne i lufthavnen. Kort efter – klokken lidt i seks – ramte missilerne lufthavnen. Det var ikke særlig spændende og meget surrealistisk, fortalte Lars Paulsen i Effektivt Landbrug.

Selv om krigshandlingerne i Ukraine nu primært er koncentreret i det sydlige og østlige Ukraine, har krigen haft voldsomme konsekvenser for fødevareproduktionen i landet. En russisk blokade i Sortehavet stoppede for eksport af korn over søvejene, og mange ukrainske landmænd har fået stjålet deres afgrøder og måtte konstare bombeangreb mod deres maskinpark og bedrifter.

Landbruget tabte ved Kriegers Flak

Energinet var ikke forpligtet til at følge det såkaldte gæsteprincip ved etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak. Det slog Højesteret fast den 16. februar, og dermed satte retten et sidste punktum i sagen, der havde kørt i flere år, hvor fem landmænd havde lagt sag an mod Energinet. 

Højesteret gav således Energinet medhold i, at kablerne ved ekspropriation kan lægges med »fuld tilstedeværelsesret«, og det betød, at Energinet havde og har lov til at have kablerne liggende »uforstyrret«  i jorden, så længe de er i brug.

Dommen slog dog også fast, at vilkåret om at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation ikke går videre end nødvendigt i forhold til forsyningshensyn og samfundsøkonomiske hensyn.

- Det er yderst vigtigt i forhold til, at der kan være andre anlæg, hvor gæsteprincippet fortsat kan finde anvendelse. Det er en betydningsfuld ændring af præmisserne i forhold til Vestre Landsrets meget vidtgående afgørelse, sagde områdedirektør i Landbrug & Fødevarer Charlotte Bigum Lynæs i forbindelse med afslutningen på sagen, som L&F førte på vegne af de fem landmænd.

Måtte lukke kvægbrug på Ærø

Bent Juul Sørensen måtte tage en voldsom beslutning i januar måned. På grund af en naboklage og en langvarig sagsbehandling hos Svendborg Kommune, der kom ud med et tvetydigt resultat, endte sagen hos Miljøklagenævnet, der underkendte en ansøgning helt tilbage fra 2016 om at kunne lave tilpasning på øens største kvægbedrift på 475 køer. I stedet måtte han gå over til planteavl.

- Samtidig nedbringer jeg som planteavler biodiversiteten med 40 procent ved at dyrke samme afgrøder som alle andre, trækker mine dyr væk fra afgræsningen i Gråsten Nor, og skifter fra lokalt produceret gødning til kunstgødning. Er det grøn omstilling? Jeg spørger bare, lød det fra Bent Juul Sørensen.

Ved Folketingsvalget stillede Bent Juul Sørensen op for Danmarksdemokraterne og fik 1.370 stemmer, hvilket dog ikke var nok til at blive valgt ind.