Den grønne trepart er blevet kaldt danmarkshistoriens største naturgenopretning. Over hele landet arbejder 23 lokale treparter nu med en opgave, som både kommuner, landbruget, staten og grønne organisationer skal finde nye samarbejdsformer omkring.

Derfor havde Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord for nylig inviteret kolleger og samarbejdspartnere til en temadag i Nationalpark Thy. Her var fokus blandt andet på den gode dialog med lodsejere, samarbejde i omlægningsprojekter, effekten af større sammenhængende naturområder og naturforvaltning i de kommende projekter.

Budskabet fra flere oplægsholdere var, at naturen bør tænkes ind i trepartens omlægningsprojekter fra begyndelsen, selv om det ikke nødvendigvis er dét, kommunerne bliver målt på.

- I får ikke tilskud til det, og I bliver ikke målt på det, men det ville være tåbeligt ikke at tænke EU’s Naturgenopretningsforordning ind i omlægningsprojekterne fra starten, sagde Anna Worm fra landboforeningen Fjordland.

Erfaringer fra Thy

Godt 50 deltagere var med på temadagen. Blandt dem var udtagningskonsulenter og medarbejdere fra Naturstyrelsen, Nationalpark Thy, Danmarks Naturfredningsforening, Klimaskovfonden, 15. Juni Fonden og en række kommuner, blandt andet Syddjurs, Norddjurs, Aarhus, Randers, Silkeborg, Nyborg, Odense, Billund, Brønderslev, Aalborg, Herning, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Dagen bød både på oplæg og ture ud i terrænet. Deltagerne så blandt andet eksempler på skovrejsning og projekter, hvor lysåben klithede er blevet genskabt. De fik også indblik i Natur Alliancen, hvor kommuner, Naturstyrelsen, Nationalpark Thy, landboforening og fonde lokalt er gået sammen om at skabe mere plads til naturen og højere naturkvalitet.

Ifølge Dennis Mejer, programchef i 15. Juni Fonden, kan samarbejdet mellem offentlige aktører og fonde være afgørende, hvis naturgenopretning skal fylde mere i trepartens projekter.

- Samarbejde er vejen til noget større. Vi hører fra mange kommuner, at de egentlig gerne vil tænke naturgenopretning ind i omlægningsprojekterne under den grønne trepart, men at der ikke er finansiering til det. Der kan et samarbejde rykke på tingene, fordi vi fonde kan være med til at skubbe på, så vi får skabt mere natur i udtagningsområderne, sagde han.

Skovrider Ole Noe fra Naturstyrelsen Thy fortalte, at ambitionen i Natur Alliancen er klar:

- Drømmen er at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde på land, sagde han.

Det er en god ide at tænke EU’s naturgenopretningsforordning ind i omlægningsprojekterne fra starten, peger Anna Worm på. Arkivfoto: Fjordland

Det er en god ide at tænke EU’s naturgenopretningsforordning ind i omlægningsprojekterne fra starten, peger Anna Worm på. Arkivfoto: Fjordland

Lille mark skaber stor sammenhæng

Et af eksemplerne fra Thy var Projekt Udmark, hvor Nationalpark Thy har overtaget driften af en tre hektar stor kløvermark. Marken er blevet dybdepløjet, terrænmodelleret og lagt ud til helårsafgræsning.Selv om arealet er lille, spiller det en vigtig rolle. Med naturlige vådområder og en lysning i et gammelt læbælte af invasive sitkagraner og contortafyr skaber området forbindelse mellem klithede og Førby Sø.

Ifølge Nationalpark Thy er lodsejeren bag arealet overbevist om, at naturgenopretningen vil øge værdien af ejendommen. Nationalparkleder Else Østergaard Andersen fortalte samtidig, at flere lokale lodsejere i dag ser anderledes på deres jord, end de gjorde, da nationalparken åbnede i 2008.

Og så kan de jo se, at naturgenopretningen også påvirker tilflytningen. Nu flytter unge mennesker med børn herop, fortalte hun.

Også i Thisted Kommune oplever man ifølge sektionsleder Tanja Bilde Binderup fra kommunens afdeling for Landbrug og Natur, at mange lodsejere gerne vil omlægge arealer fra landbrugsdrift til natur, hvis processen ikke bliver for tung.

- Landmænd har et helt fantastisk rendegravergen, så de er som regel klar til at gå i gang her og nu, sagde hun.
Videndeling skal styrke treparten

Temadagen fandt sted samme uge, som Kommunernes Landsforening offentliggjorde en pulje på fem millioner kroner. Puljen skal give ti små og mindre kommuner mulighed for at købe timer og viden fra større kommuner i arbejdet med den grønne trepart.

Ifølge KL er formålet netop at styrke erfaringsudveksling og videndeling mellem kommuner, der har mange naturgenopretningsprojekter, og mindre kommuner, hvor få medarbejdere skal dække mange fagområder.

Kan give gode resultater

For Emil Sloth Sig, projektleder for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord i Ringkøbing-Skjern Kommune, viser erfaringerne fra Thy, at samarbejde og videndeling kan få stor betydning for trepartens arbejde.

- Dagen har vist, at samarbejde på tværs kan føre til virkelig gode resultater. Den har vist, at selvom der ikke er statslig finansiering til, at kommunerne tænker natur ind i omlægningsplanerne under den grønne trepart, så er der mange andre muligheder. Og den har vist, at vi alle sammen vinder, når vi deler vores viden og erfaringer, siger han.

Han understreger, at trepartens hovedformål fortsat er at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet og nedbringe CO2-udledningen. Men ifølge ham kan projekterne få større værdi, hvis natur og biodiversitet tænkes ind samtidig.

- Hovedformålet med den grønne trepart er en reduktion af kvælstof til vandmiljøet, og at vi skal have nedbragt udledningen af CO2. Det er primært dét, treparten har sat penge af til. Men vi får mest for pengene, hvis vi også kan hjælpe hinanden med at tænke naturgenopretning og biodiversitet ind i projekterne samtidig med, at vi hjælper vandmiljøet og klimaet, siger Emil Sloth Sig.

Den grønne trepart