Bæredygtighed, mindre emissioner af drishusgasser og grøn omstilling. De ord vil Arla gøre til andet end slagord fremover. Mejerigiganten har netop annonceret, at omstillingen til mere klimamæssig bæredygtighed skal speedes op. Målet er at formindske udledningen af drivhusgas med 30 procent pr. kilo mælk frem mod 2030, og at produktionen fra stald til forbruger skal være klimaneutral i 2050.

- Vi vil som det førende internationale andelsselskab med 10.300 landmænd og måske den mest omfattende viden om mælke- og mejeriproduktion i Nordeuropa fremskynde omstillingen til bæredygtig mælkeproduktion, siger formand for Arla Foods, Jan Toft Nørgaard.
- Vi har i mange år arbejdet med bæredygtighed, og vi skal gøre mere og arbejde hurtigere, særligt for at bekæmpe klimaforandringerne, der påvirker alle på jorden, ikke mindst os landmænd, siger han. 

Arla: Forbrugere kan belønne bæredygtighed
Erfaringen på området har vist, at det ikke er billigt for producenter at skulle vise mere hensyn til for eksempel klimaet. Men ifølge administrerende direktør i Arla, Peder Tuborgh, kan der være en økonomisk gulerod ved projektet.

- Vi tror, at et stigende antal forbrugere er villige til at belønne de mest bæredygtige mælkeproducenter ved at betale lidt mere for deres mælk, på samme måde som det er sket med økologiske mejeriprodukter, siger Peder Tuborgh og fortsætter:

- Fra i dag går vi i dialog med en gruppe af vores mest progressive landmænd i både Danmark og Sverige for at kunne tilbyde mere bæredygtig konventionel og økologisk frisk mælk, der sætter en højere standard for klima, dyrevelfærd og gårddrift. Vi vil i løbet af året sælge deres mælk under mærkerne Arla® 24 i Danmark og Arla Ko® i Sverige. Endvidere vil vi undersøge alle forretningsmuligheder på vores markeder for at Arla-landmænd kan flytte grænserne, siger han.

Selv om danske mælkeproducenter allerede har haft et stort fokus på at reducere udledningen af CO2, kan der gøres mere, mener man hos Arla. Selskabet vil nu gå i samarbejde med mælkeproducenterne om at måle og øge den CO2-mængde, der kan opfanges og lagres i jorden, for på den måde at bidrage til udviklingen.

- Klimavurderingen er meget motiverende, fordi den viser, hvor gårdens CO2-udledning kan reduceres, hvilket ofte også fører til omkostningsbesparelser. Næste skridt er at indføre parametre, der indikerer gårdens påvirkning på miljø og klima. Det vil give os mulighed for at se, inden for hvilke områder der er størst potentiale og identificere de gårde, der gør det bedst, og som alle i vores andelsselskab kan lære af, siger Jan Toft Nørgaard. 

Arla vil støtte landmænd
Siden 1990 har Arla-landmænd reduceret udledningen pr. kilo mælk med 24 procent. CO2-udledningen fra Arlas aktiviteter, herunder emballage og transport, er reduceret med 22 procent siden 2005 – selvom Arlas mælkeindvejning i samme periode er vokset med over 40 procent.

- Arla-landmænd er dygtige og progressive driftsledere, og Arla vil støtte dem så meget som muligt med værktøjer, ny teknologi og ny viden fra forskere og eksperter. Som selskab fremskynder vi også vores omstilling til en mere bæredygtig drift med ikke-fossile brændstoffer, vedvarende energi, bæredygtig emballage og mindre spild ved hjælp af en lang række nye tiltag i løbet af 2019 og fremefter, siger Peder Tuborgh.

I udspillet fra Arla fremgår det, at mælkeproducenten skal have fokus på fodersammensætning for at mindske den mængde luft i maven, som koen har, og som fører til udledning af metan. Foderproduktionen skal samtidig gøres mere effektiv, og så skal mere gødning gøres til biogas. 

Derudover skal gårde producere mere vedvarende energi fx med solceller eller vilndmøller, have en bedre brændstoføkonomi, og forbedre dyrevelfærden, for på den måde at sørge for, at køerne lever længere. Endelig skal der være fokus på at forbedre biodiversitet. Det kan ske ved, at landmænd planter træer, buske, levende hegn og blomster på markerne, hvilket også vil bidrage til en øget CO2-optagelse i jorden.