bannerPos

DLG-messe med klima og vækst på dagsordenen

- Vi glæder os til at gentage succesen, og vi er i fuld gang med forberedelserne, fortæller Henrik Kløve op til DLG VækstForum onsdag den 8. januar.
14-12-2019 07:59
Ringsted Sport Center danner i begyndelsen af januar rammen om DLG VækstForum, der blandt andet har fokus på klima og bæredygtighed.

DLG har gennem flere år holdt messen DLG VækstForum i begyndelsen af januar, og den tradition bliver også holdt i hævd i 2020, hvor Ringsted Sport Center – for andet år i træk – udgør de fysiske rammer for arrangementet, som finder sted onsdag den 8. januar.

I 2020-versionen bliver det blandt andet med klima og bæredygtighed på dagsordenen, hvor meteorolog Peter Tanev er blandt hovedtalerne på messen, der naturligvis også kommer ind på, hvordan vi fremover skaber vækst i landbruget.

CEO i DLG, Kristian Hundebøll, fortæller om at skabe vækst i andelsselskaber, og koncerndirektør Jesper Pagh holder et oplæg om klimadeklarering.

- Derudover vil man som gæst møde en bred vifte af landbrugsleverandører, som man kan få en uformel snak med om alt fra planteværn og gødning til husdyr og teknologi, siger Henrik Kløve, detaildirektør i DLG Øst og ansvarlig for arrangementet.

Faglige indlæg

Det faglige program vil blandt andet handle om klimadeklarering, klimaforandringer, vækst i andelsselskaber, planteavl og grønne råstoffer. Derudover vil programmet endnu en gang byde på faglige indlæg om både svin og kvæg.

- Vækst skabes gennem dialog, hvor idéer opstår og udvikles mellem mennesker. Det er vores forventning, at DLG VækstForum vil medvirke til at skabe en god dialog og inspirere med nye idéer, der bringer vækst lokalt, lyder det videre fra Henrik Kløve.

DLG VækstForum opstod i 2009 og er siden vokset betragteligt. I 2019 trak messedagen 500 gæster til og bød som noget nyt på indlæg om kvæg.

- Vi glæder os til at gentage succesen, og vi er i fuld gang med forberedelserne, fortæller Henrik Kløve og oplyser, at der er gratis adgang til messen i Ringsted Sport Center.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, og der vil være let forplejning hele dagen.

jhal

Kragmann overtager Maskinpartner

Kragmann har overtaget Maskinpartner i Vejle. Alle aktiviteterne i Maskinpartner fortsætter uændret.

Bundlinjen som vigtigste nøgletal

Det økonomiske resultat er det afgørende fokus.

Rigsrevisionen kritiserer kontrol og sanktioner af dyretransportører

Miljø- og Fødevareministeriet får skarp kritik i en ny rapport fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt kontrolsystem.
Side 1 af 1752 (35040 artikler)Prev1234567175017511752Next