I 2020 vil Naturstyrelsen analysere udledningen af drivhusgasser fra statens lavbundsjorde, så man på statens arealer kan gå foran for at reducere udledningen, oplyser miljøminister Lea Wermelin.
Man bør starte med statens egne arealer, har det længe lydt, når talen er kommet ind på at tage lavbundsjord ud af drift i klimasammenhæng. Definitionen af lavbundjord i den forbindelse er jorde, der indeholder mere end 6 procent organisk kulstof.
Ud af de omkring 171.000 hektar lavbundsjorde, som der ud fra den definition skønnes at findes i Danmark, og som tallet for nyligt er blevet opjusteret til, forvalter Naturstyrelsen 11.000 hektar. Og flere af dem er altså allerede naturområder, lyder det i et skriftligt svar i Folketinget fra miljøminister Lea Wermelin. Svaret er givet til Alternativets landbrugs- og miljøordfører, Susanne Zimmer, og et led i en række spørgsmål om de statsligt ejede arealer.
- Som det fremgår af oversigten (se oversigten her på siden, red.), dækker det opgjorte areal med lavbundsjord over forskellige areal- og naturtyper, hvorpå der gennemføres en række aktiviteter.- En del af de lavbundsjorde, der fremgår af oversigten, er allerede værdifulde naturarealer med genskabte naturlige vandstandsforhold, som for eksempel de statsejede lavbundsarealer, der indgår i det store naturgenoprettede område ved Skjern Å, lyder det fra ministeren.
Naturstyrelsens 11.100 hektar lavbundsjord
De cirka 11.100 hektar lavbundsjord fordeler sig skønsmæssigt på følgende anvendelser:
|
Anvendelse
|
Areal (ha)
|
|
Træbevoksede arealer med naturnær skovdrift eller kommende urørt skov
|
3.700
|
|
Agerjord med afgrøder i omdrift
|
65
|
|
Naturarealer med permanent græs, eksempelvisenge, som forvalted med græsning, høslet eller lignende
|
3.700
|
|
Arealer udlagt til f.eks. urørt skov, moser, m.v.
|
3.600
|
Projekter tager tid
I svaret lyder det videre, at Naturstyrelsen igennem en årrække har arbejdet på at genskabe naturlig hydrologi på lavbundsarealer, eksempelvis gennem lukning af grøfter i skove og gennem egentlige naturgenopretningsprojekter på lavbundsarealer.
- Større projekter med genopretning af naturlig hydrologi på lavbundsarealer omfatter typisk mange lodsejere, hvor en vandstandshævning kun kan gennemføres, når alle vil deltage i projektet. Det tager ofte lang tid for ejerkredsen at opnå enighed og gennemføre denne type af projekter, og det betyder i nogle tilfælde, at styrelsen forvalter større afvandede lavbundsarealer, der afventer muligheden for genopretning af naturlig hydrologi. Det gælder for eksempel de statsejede dele af Store Vildmose, skriver Lea Wermelin i sit ministersvar.
Der mangler viden om klimaeffekt af udtagning af lavbundsjorde
Ministeren fortæller, at der ikke findes nogen opgørelse over, hvor stor udledningen af drivhusgasser er fra de statsligt ejede arealer, som Naturstyrelsen forvalter. Fra Lea Wermelin lyder det, at hun dog er meget opmærksom på, hvordan man på statens arealer kan gå foran og bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.
- Naturstyrelsen vil derfor i 2020 analysere udledningen af drivhusgasser fra statens lavbundsjorde. Derudover undersøges mulighederne for at gennemføre endnu flere projekter med ophør af afvanding på statens lavbundsarealer og derved mindske udledningen af drivhusgasser fra disse arealer, lyder det fra Lea Wermelin.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35
Opjusterer arealet af lavbundsjord
Tidligere har man regnet med, at der findes cirka 108.000 hektar lavbundsjord i Danmark. Altså jord, som har kulstofindhold på mere end 6 procent. I august fortalte Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet til Effektivt Landbrug, at det tal er opjusteret til 170.000 hektar.
Der mangler viden om klimaeffekt af udtagning af lavbundsjorde
Her i november har den nyhed nu også nået Christiansborg og De Radikales miljøordfører Zenia Stampe.
- Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvad det betyder for landbrugets og Danmarks samlede udledning. Det har jeg i dag oversendt et spørgsmål til ministeren om. Der er selvfølgelig flere faktorer, der spiller ind. Men man kan frygte, at de nye tal flytter os endnu længere væk fra vores klimamål, skrev hun i sidste uge på Facebook, hvorefter flere medier tog sagen op.
I en pressemeddelelse fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet lød det i sidste uge, at fejlestimatet var opstået tilbage i en rapport fra 2011, og det er uklart, hvordan fejlen har kunnet få lov at sprede sig. Det fejlagtige estimat berører kun arealer med 6-12 procent kulstof. Estimatet for de egentlige tørvejorde, det vil sige jorde med over 12 procent organisk kulstof, er ikke behæftet med fejlskøn, lyder det fra universitetet.