I slutningen af 2018 udgav det nationale center for fødevarer og jordbrug – DCA – en rapport om hvedeproduktion og klimaforandringer, der er lavet af en række forskere, blandt andre professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Af rapporten fremgik det, at »den nuværende forædlingsindsats og praksis omkring sortsvalg ikke sikrer den nødvendige tolerance over for klimaforandringer«. 

Men paradokset i den udmelding er, at de seneste to års meget omskiftelige vejr renta faktisk har hjulpet forædlingsindustrien hen mod at kunne fremavle fx hvede, der netop vil være bedre klædt på til at kunne klare klima- og vejrforandringer fremover. 

Forædling foregår i virkeligheden
Det kan Jeppe Andersen fra Nordic Seed skrive under på. For den måde, som forædlingen af fx hvede foregår på, er tæt knyttet til den virkelige verden. Dermed vil sorter, der er blevet forædlet i Danmark i årene 2017 og 2018, have været udsat for stærkt omskiftelige vejrforhold. 

- Det jeg gør, er at jeg planlægger nogle krydsninger med henblik på dybest set at spå om, hvad jeg tror, der vil klare sig godt i fremtiden. Men alle generationer derefter da udvælger vi jo ude i virkeligheden, under de forhold, der er gældende. Jeg har et ret godt eksempel, her i 2017 og 2018, har det jo været nogle ekstreme vejr hvad angår vejret i hver sin retning, siger Jeppe Andersen og fortsætter:

- De sorter, der kommer ud i de næste tre år, det vil jo være nogle, der har klaret sig relativt godt både i et koldt og vådt år som 2017, og som også har klaret sig godt i et meget tørt år som 2018. De sorter findes jo, og vi har materialerne til det, som man også kan se i landsforsøgene, siger Jeppe Andersen. 

Olesen: Faldende udbytter truer globalt
Hvede er den væsentligste kilde til protein fra planter i nutidig fødevareproduktion, og derfor er det meget vigtigt, at hveden er resilient (modstandsdygtig, red.) overfor et mere foranderligt klima og vejr. For uden tilstrækkelig resiliens kan det skabe problemer ifølge Jørgen E. Olesen. 

- Den manglende mangfoldighed i respons på ekstremt vejr kan give problemer med stabilitet i fødevareforsyningen. Derfor skal landmænd, forædlere, og grovvarehandlere være mere opmærksomme på mangfoldigheden i de sorter der dyrkes, siger professor Jørgen E. Olesen.

Forskerne bag klimarapporten forudser, at større variabilitet og ekstremt vejr vil føre til faldende udbytter i hvede og stigende variation i udbytterne.  

- Det siger sig selv, at faldende udbytter ikke er befordrende for en sikker fødevareforsyning, men en øget foranderlighed i udbytterne giver også problemer. Det kan føre til et marked med øget spekulation og prisudsving. Dette kan på globalt plan true adgangen til mad for fattige, hvilket så kan forstærke den politiske ustabilitet og migration, siger Jørgen E. Olesen.  

Stiller spørgsmål ved konklusioner
Men ifølge Jeppe Andersen kan der til en vis grad stilles spørgsmålstegn ved, hvor alvorlig situationen er, og i hvor høj grad der er belæg for de konklusioner, som Jørgen E. Olesen er kommet med. 

- Det er jo ikke i alle de lande, som studiet er foretaget i, at man ser den faldende resiliens. Der er nogle lande, man ser det i, men andre lande, hvor man ikke ser det i, siger Jeppe Andersen og fortsætter:

- Når man ser på fx landsforsøg, så ser man ikke den nedgang i resiliensen. »Nedgangen er ikke så tydelig og mere variabel« står der i rapporten, og det er altså forskersprog for, at man ikke ser den. Og der skriver de jo faktisk også at det kunne tyde på, at der er sorter i selektionen, der faktisk besidder de egenskaber, siger han. 

De rette sorter findes
I landsforsøgene er der flere sorter med, end der er i handlen, og som findes på markerne. 

Det beviser ifølge Jeppe Andersen, at de rette sorter er der. Han mener heller ikke, at de videnskabelige data er specielt overbevisende for de overordnede konklusioner.

- Ude i landmandspraksis er en lille nedgang i den her resiliens, som de siger, i nogle lande, men igen, der snakker man om i Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, lidt i Danmark, men hvis man kigger på graferne, så det niveau, vi er på i klimaresiliensen nu, det var vi også på i midten af 90’erne. Så den nedgang, der måtte være sket, den kan man så kun se indenfor de sidste 5-10 år, lyder det fra Jeppe Andersen.
Indtil videre har det typisk taget op mod ti år, fra planteforædlerne har udviklet en sort, til den kommer på markedet. Men sidste år lykkedes det forskere fra Genome Sequencing Consortium at kortlægge genom-kortet for hvede. Det kan i fremtiden forkorte den tid, det tager at fremavle en ny sort til det halve, har det tidligere været fremme. 

På årsplan udgør det samlede forbrug af hvede mere end 600 millioner tons.