Coronalån kan blive en dyr affære ved virksomhedsomdannelser eller fusioner

Skatteministeriet holder fast i, at virksomheder med »coronalån« skal betale dem tilbage med det samme, hvis de deltager i virksomhedsomdannelser eller fusioner. Fortolkningen går stik imod formålet med loven, og den kan medføre store regninger til i forvejen pressede virksomheder.

Af Jacob Kunø Christensen, moms- og afgiftsspecialist, Seges

Som led i statens corona-hjælpepakker, har virksomheder af flere omgange kunnet få rentefrie lån svarende til de beløb, der skulle betales i moms eller i A-skat og AM-bidrag for deres medarbejdere. Mange virksomheder har optaget lån, der nemt kan løbe op i flere hundrede tusinder kroner.

Lånene skal tilbagebetales på forskellige tidspunkter. De første skal tilbagebetales ultimo 2021, mens de sidste lån først skal tilbagebetales primo 2023.

Hvis virksomheden ophører, skal lånet tilbagebetales inden for 14 dage. Det skyldes, at virksomheder kun skal kunne have det rentefrie lån, så længe virksomheden er igangværende og med bedre udsigt til at kunne tilbagebetale lånet. Denne regel rammer dog skævt, da Skattestyrelsen ikke skelner mellem reelt ophør og omstrukturering af en virksomhed.

Omstrukturering er ikke virksomhedsophør

Når virksomheder gennemfører en omstrukturering, videreføres aktiviteter i enten en anden organisationsform eller i et andet selskab. Der sker altså ikke et reelt ophør af den oprindelige virksomhed, men blot en videreførelse af virksomheden i en ny organisationsform eller et andet selskab. Den oprindelige virksomhed vil dog ophøre i CVR-registret, og en ny vil træde i stedet.

En omstrukturering kan for eksempel være en virksomhedsomdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til selskab eller fusioner mellem selskaber.

Skattestyrelsen kræver lån tilbagebetalt

Skattestyrelsen anser det dog som et ophør af den oprindelige virksomhed og kræver derfor både moms- og A-skattelån tilbagebetalt inden for 14 dage. Seges og Landbrug & Fødevarer mener, det er klart i strid med selve formålet med lovgivningen – nemlig at hjælpe virksomheders likviditet i coronakrisen.

Samtidig er det vores opfattelse, at loven sagtens kan fortolkes mere lempeligt, og lånet dermed burde kunne overføres til den videreførte virksomhed.

Årsagen til den alt for restriktive fortolkning er muligvis, at Skattestyrelsens systemer ikke kan håndtere en overflytning af lånet fra den oprindelige virksomhed til den nye.

At belaste de i forvejen pressede danske virksomheder med et regelsæt, der er udarbejdet for at hjælpe dem i en svær tid, er i sig selv helt uforståeligt. Ikke mindst når fortolkningen formentlig kan have baggrund i myndighedernes manglende evne til at håndtere det systemmæssige.

Seges og Landbrug & Fødevarer har henvendt til Skatteministeriet om problemet. Ministeriet har skriftligt tilkendegivet, at de støtter Skattestyrelsen i deres fortolkning af reglerne uden yderligere begrundelse. Det synes vi er helt uforståeligt.

Omstruktureringer kan føre til stor regning

Med myndighedernes tilgang kan virksomheder, der ønsker at lade sig omdanne eller fusionere altså blive ramt ganske hårdt på likviditeten, da lånene kan udgøre anseelige beløb.

Det kan heller ikke afvises, at denne fortolkning kan få virksomheder til helt at afholde sig fra at indgå i omstruktureringer. Som minimum burde denne fortolkning have været oplyst mere klart i forbindelse med muligheden for at optage disse »coronalån«.

Landbrug & Fødevarer/Seges følger situationen tæt og vil fortsat forsøge at få ændret myndighedernes alt for restriktive tilgang til problemet til gavn for økonomisk vækst og samfundet i sin helhed.

Læs også