Biodiversitetsstrategi giver muligheder

Den kommende EU-biodiversitetsstrategi rummer mange gode muligheder for at styrke naturen i landbrugslandet.

Den kommende EU-biodiversitetsstrategi opstiller en række mål og anviser derved landbruget en tiltrængt mulighed for at genoprette økosystemerne i det åbne land. Og den kommende CAP-reform bliver et af virkemidlerne.

Det gavner ikke bare naturen, det trængte dyreliv i marken og tilgrænsende arealer, men også en mere bæredygtig landbrugsproduktion. Det gælder både krav om bedre miljø, øget socialaccept og ikke mindst en bedre driftsøkonomi for den enkelte bedrift.

Natur er en dynamisk størrelse, der kontinuerligt ændrer sig efter de påvirkninger, den udsættes for. Hovedparten af den natur, vi i dag sætter stor pris på, er et direkte udkomme af landbrugsdrift. Enge, heder og overdrev som resultat af landbrugsdrift. Her er der opstået store naturværdier, som kan udbygges og forbedres ved, at de skaber merværdi på flere niveauer.

Urentable markarealer i spil

Mange virksomheder og organisationer – herunder Landbrug & Fødevarer – arbejder med begrebet CSR (Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibility). Oversat til dansk handler det om virksomheders samfundsansvar knyttet til sociale elementer og bæredygtig drift af virksomheden.

Ansvaret dækker globalt og samfundsmæssigt i forhold til miljø, klima, natur, menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsmiljø og så videre.

Det kan gøres helt lavpraktisk på naturområdet ved at indtænke mere naturindhold i det landbrugsland, der desværre ofte er præget af store monotone dyrkningsflader uden fødekæder og variation og spredningsmuligheder for flora og fauna.

Her kan urentable markarealer være med til at skabe mere naturindhold i hele marken. Dette så det forbedrer driftsøkonomien. Det har undersøgelser fra Seges Innovation bevidst. Opfordringen er derfor, at den enkelte tager stilling til, om de urentable arealer kan prioriteres til natur.

Virkeligheden er en anden

Erfaringerne fra en række projekter viser klart, at den væsentligste årsag til, at landmænd ikke gennemfører naturtiltag, er, at de gældende regler opfattes som unødigt bureaukratiske, tvetydige og uklare.

Virkeligheden er dog en anden. Det er faktisk historiske gode muligheder for at tilgodese naturen i landbrugslandet, og den kommende EU-biodiversitetsstrategi rummer mange gode muligheder for at styrke naturen i landbrugslandet.

Spørgsmålet er så, hvordan landbruget bedst viser omverdenen, at det tager ansvar for, at der kommer mere natur i landbrugslandet og betragter det som et væsentligt led i en CSR-strategi.

Det er i min optik helt enkelt. Det skal vises i stedet for at fortælles, at man gerne vil natur. Altså »Vis det – fortæl det ikke blot«. Og det kan som anført faktisk ske, uden det går ud over driftsøkonomien.

En intelligent og effektiv fødevareproduktion, hvor naturværdier integreres, så det er økonomisk selvbærende, må være vejen frem.

Dansk landbrug har en historisk mulighed for at vise, at det reelt tager hensyn til naturen i det åbne land.

Læs også