Når levende hegn og vildtremiser skal plejes, er det en god regel at huske, at det skal se skidt ud for at blive godt. Der skal med andre ord fældes og nedskæres meget, hvis den fulde effekt af plejen skal opnås – også selvom det ser voldsomt ud, efter man er færdig med at fælde buskene og træerne.

Det er bedst at gennemføre plejeindsatsen i vinterhalvåret – og det er nu. Det kræver en indsats af både tid og kræfter, men resultatet er som regel det hele værd, og det er tiltrængt, så vi får skabt flere og bedre levesteder i det åbne land.

Inden plejen gennemføres, skal målet med det levende hegn eller remissen fastlægges. Er det primære mål med et levende hegn, at det skal give læ til landbrugsafgrøder, skal man sørge for der både findes tilstrækkeligt med træer og buske til at bryde vinden.

Er det derimod mere et spørgsmål om at skabe levesteder for markvildtet eller at have et smukt hegn at se på, vil man ofte vælge at have færre træer i hegnet.

Ammetræer skal fjernes

Tager vi udgangspunkt i, at målet med plejen er at skabe et godt levende hegn eller vildtremise for markens vildt, er her nogle gode hovedregler for dette.

Prioriter bevarelsen af hjemmehørende og egnskarakteristiske arter ved tynding af levende hegn og vildtplantninger – det gælder også ved nyplantning.

Skab og bevar veterantræer. Og efterlad dødt ved i form af både kvas og stammer i levende hegn og vildtplantninger. Det skaber dækning for vildtet og grundlag for en masse liv af smådyr, insekter mv.

Eftersom hovedparten af de beplantninger, der skabes rundt omkring i det åbne land, som regel er opbygget som blandinger af ammetræer, bestandstræer og buske, kan det være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i dette.

Ammetræer er hurtigt voksende træer, der giver de øvrige træer og buske beskyttelse mod vind og frost de første år efter plantning. Det er typisk rødel, pil, poppel, lærk og birk, der anvendes som ammetræer. For beplantningernes udvikling er det meget vigtigt, at ammetræerne fjernes, når bestandstræer og buske begynder at vokse til.

Løbende beskæring

Bestandstræer er de træer, der på lang sigt skal udgøre beplantningens skelet. Afhængigt af jordbundsforhold og vindudsathed anvendes forskellige arter som bestandstræer, men det drejer sig ofte om eg, ask, lind og skovfyr.

Bestandstræerne er som regel plantet meget tæt, så ud over at fjerne ammetræerne, vil det være nødvendigt at fjerne en del af bestandstræerne i løbet af beplantningens første år. For at bestandstræer får mest værdi, er det en god idé at undgå opstamning.

Et godt lag af veludviklede buske i et levende hegn eller en vildtplantning er med til at sikre føde og dækning til mange vildtarter. Ved pleje af beplantningerne bør man derfor have øje for at sikre en tæt fodpose af buske.

Det sker i første omgang ved at tynde så hårdt blandt træerne, at buskene får tilstrækkeligt med lys, vand og næringsstoffer til at udvikle sig hensigtsmæssigt.

De første år af beplantningernes levetid er der plads nok til alle disse planter, men det er en stakket frist. For at opretholde en velfungerende beplantning skal den løbende plejes gennem beskæring.