I år er der ekstra lang sæson for fastelavnsboller - men pas på: Konge døde efter at have spist 14 fastelavnsboller

I år falder fastelavn exceptionelt sent. Nærmere bestemt er det fastelavnssøndag den 2. marts.

Det betyder, at sæsonen op til fastelavn er ekstra lang med mulighed for at spise ekstra mange fastelavnsboller.

Og det vækker glæde hos de danske Bager- og Konditormestre, der ser frem til muligheden for et rekordhøjt fastelavnsbollesalg hos bagerne landet over.

Man skal dog også passe på med at spise for mange af de lækre fastelavnsboller. Det vidner historien om.

Det hedder sig nemlig, at en svensk konge døde tilbage i 1771 efter at have spist for mange fastelavnsboller.

14 boller for meget

Det var den svenske konge Adolf Frederik, der efter sigende skulle have været så glad for fastelavnsboller, at han den 12. februar 1771 spiste hele 14 portioner, hvorefter han døde af mavekneb.

Fastelavnsboller er nemlig ikke kun en dansk skik.

I eksempelvis Sverige har de deres helt egne fastelavnsboller, som også har sin helt egen betegnelse »Semlor« (eller fetirsdagsbullar (fedetirsdagsboller, red.)). Semlor er store hvedeboller, som er fyldt ud med marcipan og flødeskum. Det er også en bolle, som mange ynder at spise med varm mælk på.

Fastelavnsbollens historie går i både Danmark og Sverige helt tilbage til middelalderen, hvor man »hvide tirsdag« spiste hvid mad: Mælk med hvedeboller i, eller »æggesøbe« med hvedebrød til.

Oprindeligt var fastelavnsbollen altså blot en hvid bolle, men en fornem spise, fordi den var lavet på fint hvedemel. Hvedeboller spiste man derfor oprindeligt kun til fastelavn og andre højtider, hvor det skulle være ekstra fint. Oprindeligt var melet endda importeret sydfra, indtil vi selv begyndte at dyrke hvede i Danmark.

Hvedebollens evolution

Så når vi nogle gange omtaler en fastelavnsbolle som »gammeldags«, så burde det i ordets bogstaveligste forstand være en almindelig, hvid hvedebolle.

Sådan er det naturligvis ikke længere.

Selve ordet »fastelavnsbolle« menes at stamme fra Tyskland og dukker op første gang omkring 1700-tallet samtidig med, at man begyndte at komme rosiner, sukat, appelsinskal og rosenvand i dejen samt krydre den med kardemomme. Inden da hed det fastelavnsbrød.

Ifølge smagpaahistorien.com var fastelavnsbollen stadig en hvid bolle med rosiner og sukat indtil omkring år 1950. Først herefter dukker den mere luftige fastelavnsbolle op, som kaldes gammeldags, og som er fyldt med kagecreme. De mere moderne typer minder mere om en flødeskumskage med flødeskum, syltetøj, chokolade, remonce eller anden creme og er pyntet med glasur eller flormelis.

Mange varianter

Hos den landsdækkende bagerkæde KonditorBager har man store forventninger til et øget salg af mange forskellige fastelavnsboller, som årets ekstra lange fastelavnsbollesæson giver mulighed for:

- Lige som de seneste år er efterspørgslen stor, så snart vi har fastelavnsboller på hylderne. I år har det indtil videre klart været de gammeldags med chokolade og creme, der sælger bedst.

- Vi har dog også store forventninger til salget af vores fastelavnsboller med fløde, siger Anette Drengsgaard, der er konditor hos KonditorBager i Bjerringbro i en pressemeddelelse, hvor hun glæder sig over, at danskerne nu er færdige med januar-kuren, så de kan kaste sig over fastelavnsbollerne.

I gamle dage var det dog ikke kun med fastelavnsbollen, man gav den gas i et mægtigt ædegilde lige inden de 40 dages faste hen mod påske satte ind. Dagene op til fasten blev faktisk under et kaldt for »galeugen«, hvor man spiste og drak igennem.

Galeugen

Fastelavnsmandag hed Flæskemandag, fordi man mæskede sig i kød og flæsk. Flæskemandag var nemlig sidste køddag inden de 40 dags faste, der ventede forude.

Ifølge overtroen handlede det endda om at spise masser af kød på flæskesøndag og flæskemandag, da man ellers risikerede ondt i ryggen resten af året.

Men i dag er det formentlig ikke kød, man først tænker på, når man siger fastelavnsmandag. De fleste forbinder det nok snarere med udklædning og med at slå katten af tønden. Noget der - ligesom fastelavnsbollen - har været en tradition siden middelalderen.

Dagen efter hvide tirsdag, hvor fastelavnsbollen egentlig hører til, hedder askeonsdag og er den første dag i den i alt 40 dages lange faste, som starter.