Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Skolemad behøver faktisk ikke være så svært. Det var afsættet, da mere end 50 vidt forskellige eksperter fra mange brancher mødtes i Helsingør.

- Jeg mener, at en skolemadsordning vil reducere uligheden, der er på vores skole. Det vil fjerne det her A- og B-hold hold, der er lige nu. Men hvis det skal virke, skal eleverne inddrages meget, sagde William Nielsen, Skoleelev og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever.

Opgaven var derfor at konkretisere hvordan. Helt konkret – på små skoler med et køleskab og intet andet, såvel som på store skoler med kantine.

Efter 24 intense timer afleverede deltagernes deres konkrete modeller, 100-dagesplaner og anbefalinger til Damien fra Danske skoleelever, Gordon Ørskov fra Danmarks Lærerforeningen og De radikales politiske leder Marin Lidegaard.

National ordning?

- Det er oplagt, at staten skal finansiere det her. Kommunernes budgetter er i bund, og de kæmper med bare at opretholde undervisning og fritidspædagogik. Samtidig ligger der meget forebyggelse i at tilbyde for eksempel skolemad, og vi ved at forebyggelse virker i forhold til sundhed, sagde formand for De Radikale Martin Lidegaard.

Der arbejdes på baggrund af anbefalingerne fra campen videre med at gøre ord til handling.

- Der er masser af muligheder. Men det er vigtigt, det bliver en national ordning – og at vi frigør kommunernes økonomi fra det her, sagde Gordon Ørskov, Formand Danmarks Lærerforening.

Blandt deltagerne var kommuner, Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Madkulturen.

Martin Lidegaard, Gordon Ørskov og William Nielsen. Foto: Mejeriforeningen.

Martin Lidegaard, Gordon Ørskov og William Nielsen. Foto: Mejeriforeningen.