Det kommer til at få alvorlige konsekvenser for de berørte kvægbrug og eskalere kampen om arealerne, når kvægundtagelsen med urimelig kort varsel bliver droppet, fastslår formand for Vestjysk, Jacob Spangsberg.
At det fra den 31. juli 2024 ikke længere er muligt for danske kvægbrug at udbringe 230 kg kvælstof pr. hektar frem for de i øvrigt tilladte 170 kg pr. hektar, bekymrer formand for landboforeningen Vestjysk, Jacob Spangsberg.
- Den nye vedtagelse kommer til at betyde uoverskueligt meget på de berørte ejendomme. Markplanerne er allerede lagt, og om tre måneder skal landmændene ud at finde en stor mængde yderligere areal til at udbringe deres husdyrgødning. Selv hvis det lykkedes, vil det i mange tilfælde betyde, at gødningen skal transporteres langt, hvilket er både tidskrævende og udleder CO2, siger formanden i en pressemeddelelse.
- Samtidig skal landmændene investere i kunstgødning til at erstatte husdyrgødningen, hvis de vil opretholde det samme udbytte på markerne. Disse faktorer estimeres til at give en merudgift på 25.000 kroner for hver 100 køer på bedriften. Det er på ingen måde en rimelig ændring at annoncere med så kort varsel, slår han fast.
Det bliver et stort problem for mange at finde areal, fordi en stor del af de berørte landbrug ligger i områder med en stor husdyrkoncentration og en generel kamp om hektarerne allerede nu. Eksempelvis i Ringkøbing-Skjern kommune søger man i øjeblikket til mere end 5.000 hektar, hvor der skal etableres solceller.
Jacob Spangsberg
Cirka 40 procent af de danske malkekøer er på bedrifter, der indtil nu har gjort brug af kvægundtagelsen, og det estimeres, at de fremover vil skulle finde omkring 35 procent mere areal til udbringning af husdyrgødning i 2026. Samlet for branchen svarer det til omkring 30.000 hektar. ArkivfotoUforståeligt og dybt kritisabelt, at miljøministeren dropper kvægundtagelsen
Det kommer til at gøre ondt
Kamp om arealerne
Cirka 40 procent af de danske malkekøer er på bedrifter, der indtil nu har gjort brug af kvægundtagelsen, og det estimeres, at de fremover vil skulle finde omkring 35 procent mere areal til udbringning af husdyrgødning i 2026. Samlet for branchen svarer det til omkring 30.000 hektar.
På Jacob Spangsbergs egen bedrift med 750 årskøer ved Skjern, betyder de nye krav, at han i 2026 skal finde 180 hektar mere til udbringning end i 2024.
- Det bliver et stort problem for mange at finde areal, fordi en stor del af de berørte landbrug ligger i områder med en stor husdyrkoncentration og en generel kamp om hektarerne allerede nu. Eksempelvis i Ringkøbing-Skjern kommune søger man i øjeblikket til mere end 5.000 hektar, hvor der skal etableres solceller, siger Jacob Spangsberg og tilføjer:
- Dertil kommer kravene om udtagningen af kulstofholdige jorde for at nedbringe CO2, og at vi til sommer skal i gang med vandmiljøplan 3, hvor jord også skal udtages for at reducere udledning af kvælstof, nitrat og fosfor.
Han peger på, at landbruget bliver presset på arealet fra rigtig mange sider lige nu.
- Det er meget svært at gennemskue, hvordan vi fremadrettet skal kunne opretholde det samme høje udbytte og gode produktion af fødevarer efter godt landmandskab, samtidig med at vi skal flytte husdyrgødning langt væk fra bedriften for at erstatte den med kunstgødning, lyder det fra formanden i Vestjysk.
Arkivfoto: Tenna Bang