- Efter omstændighederne er det her bestemt en udmærket løsning. Jeg føler mig langt mere fri, og vi er i dag meget mindre afhængige af vores bankforbindelse, siger Claus Eriksen, Gl. Neergaard, Kåstrup ved Thisted.

Gl. Neergaard har med sine 380 højtydende holstein-køer, hundyropdræt og tilhørende 375 hektar været drevet som aktieselskab siden den 1. februar 2013.

Aktieselskabet Gl. Neergaard A/S blev etableret efter, at en fastrente-swap havde påført Claus Eriksen, der i dag er 50 år, og hans far, Knud Eriksen, et ødelæggende tab, der tvang dem til at erklære sig konkurs i 2012.

De to blev af kurator ansat til at drive bedriften videre i konkursperioden.

Pengeinstituttet var også kollapset

Med til historien hører også, far og søn oprindeligt havde Fjordbank Mors som pengeinstitut. Da Fjordbank Mors kollapsede, kom den nordjyske kvægbedrift, der dengang blev drevet i et I/S, over i Finansiel Stabilitet.

Hensigten med konkursen var at gennemføre en rekonstruktion og beholde gården i familiens eje - gerne med Claus Eriksens bror, Boe Eriksen, som ny medejer.

Det ville realkreditinstituttet, der stod til at lide tab i sagen, imidlertid ikke være med til. De krævede tilførsel af ny kapital fra investorer - og nye ejere.

- Min økonomirådgiver foreslog, at vi skulle forsøge at skaffe ny kapital ved at etablere et aktieselskab, så vi kunne blive på gården. Jeg kontaktede nogle stykker, og det lykkedes at skaffe tilstrækkeligt med aktionærer, fortæller Claus Eriksen.

Seks aktionærer

Aktionærkredsen kom til at bestå af hans bror, Boe Eriksen, i dag 33 år, deres mor, Kamma Eriksen, samt fire lokale landmænd.

I dag består aktionærkredsen af de samme personer. Dog med den ændring, at Claus Eriksen efter en personlig gældssanering for nogle år siden overtog sin mors aktiepost. De seks aktionærer ejer lige store aktieposter i selskabet.

For at etablere et aktieselskab skal der være en aktiekapital på 400.000 kroner, og der skal være en bestyrelse.

- Kravet om, at der skal være en bestyrelse, er en indlysende fordel, fordi bestyrelsen i praksis også fungerer som gårdråd. Da vores bestyrelse består af landmænd, har vi en meget værdifuld, kvalificeret sparring, påpeger Claus Eriksen.

Har hånden på kogepladen

- Dårligere bliver det ikke af, at bestyrelsesmedlemmerne jo også er medejere af bedriften via deres aktieposter. De har, så at sige, også hånden på kogepladen, påpeger han.

En af de løsninger, der blev arbejdet med efter konkursen i 2012, var, at Boe Eriksen skulle overtage Gl. Neergaard alene.

- Det ville være blevet meget stramt økonomisk, hvis jeg skulle overtage bedriften alene. I dag er jeg glad for, at det ikke blev sådan, siger han.

- Hvis man er alene om ansvaret, kan man nok gå og blive lidt snæversynet. Nu er vi flere om at diskutere ikke mindst større investeringer. Når der bliver taget større beslutninger, sker det derfor altid på et meget solidt grundlag. Ofte har der været flere ideer oppe at vende, forklarer Boe Eriksen.

De helt rigtige folk

- Der er en god kemi imellem os i ejerkredsen. Som en del af familien synes jeg, at vi har været heldige at få de helt rigtige folk med i aktionærkredsen, tilføjer han.

Udover at eje hver sin sjettedel af aktierne er Claus og Boe Eriksen begge ansat på Gl. Neergaard - med ansvar for henholdsvis besætningen og markbruget. Herudover er der to fastansatte medarbejdere.

Claus Eriksen bor til leje i stuehuset sammen med sin familie.

Forældrene, Kamma og Knud Eriksen, begge 73 år, bor på en tilhørende naboejendom. Hun varetager administrative opgaver på bedriften, og han passer stadig kalve.

Udbytter til aktionærerne

Der er udbetalt udbytter til aktionærerne i Gl. Neergaard A/S i de fleste år. Bestyrelsesformanden ser A/S’er som en oplagt mulighed ved generationsskifter i landbruget.

AF ERIK KJÆRGAARD

CHRISTENSEN

I vedtægterne for Gl. Neergaard A/S er det bestemt, at aktionærernes familier har forkøbsret til aktier, som aktionærerne måtte ønske at sælge.

Ønsker en aktionær at sælge aktier til udefrakommende personer, kan dette først lade sig gøre efter, at de øvrige aktionærer er blevet tilbudt aktierne. Endelig siger vedtægterne, at ingen kan komme til at eje aktiemajoriteten i bedriften.

Aktionær og bestyrelsesformand i Gl. Neergaard A/S, slagtekyllingeproducent Flemming Nielsen, fortæller, at bedriften har kørt økonomisk fint lige siden begyndelsen - bortset fra 2015 og 2016, hvor mælkeprisen var lav.

Der er da også udbetalt aktieudbytter i de fleste af årene.

Pænt og præsentabelt

Udover, at bedriften naturligvis skal give det størst mulige økonomiske afkast, er der også enighed i ejerkredsen om, at Gl. Neergaard skal fremstå pæn og præsentabel. Derfor har man også haft Åbent Landbrug.

- Som jeg ser det, er etablering af aktieselskaber en oplagt mulighed for at skaffe kapital til mange hårdt tiltrængte generationsskifter i landbruget, siger Flemming Nielsen, der også har ekspertise indenfor driftsøkonomi og regnskab.

- Hertil kommer, at aktier i et landbrug kan handles med et minimum af bureaukrati, altså meget enklere end handel med fast ejendom, tilføjer han.

God økonomi

Gl. Neergaard A/S er i dag i god økonomisk gænge. Siden starten i 2013 er der investeret cirka syv millioner kroner i produktionsanlægget og i en besætningsudvidelse fra 315 årskøer til de nuværende 380 årskøer.

Ydelsen er i perioden øget fra godt 10.000 til nu cirka 12.500 kg EKM pr. årsko.

Der er blandt andet investeret i en ekstra malkerobot, en udendørs kraftfodersilo, asfaltering af 5.000 kvadratmeter ensilageplads samt 400 vandmadrasser til køerne.

Sidste år blev der tilkøbt 75 hektar, som lå perfekt for Gl. Neergaard. Jorden blev finansieret med 60 procent realkreditlån og 20 procent banklån.

De resterende 20 procent blev finansieret delvist med likvide midler fra bedriften, dels ved lån fra nogle af aktionærerne.

A/S’et hæfter for al gælden i bedriften.