Det var en præsentation af dele af et projekt, støttet af Kvægafgiftsfonden, som segeskonsulent Rasmus Stephansen, fremlagde ved det seneste online Jersey Forum.

Projektet hedder »God økonomi uden aflivning af jerseytyrekalve« og har kigget på tre muligheder for afsætning af opdræt. Enten salg af opdræt til mælkeproduktion, salg af opdræt til kalve- og oksekødsproduktion og metoder til færre fødte kalve. Han fortalte de tilhørende om afsætningsmulighederne.

- Det der er nøgleordet, er jeres afsætningssikkerhed. Det er ikke nødvendigvis de sidste 50 kroner i afregningsprisen for en kalv, der gør forskellen. Det vigtigste er at vide, at der kommer nogen og overtager jeres overskydende opdræt fra mælkeproduktionen. Det er det, vi skal have fundet nogle muligheder til, sagde konsulenten.

Salg af opdræt til mælkeproduktionen

For overhoved at finde frem til den mest oplagte løsning for den enkelte bedrift, opfordrede Rasmus Stephansen til, at man udregner fremstillingsprisen på sine kvier.

- Vi har lavet standartresultater og det vi ser, afhængig af om man har billig staldleje, billigt foder og godt management, så ligger nul-punktet på omkring 8.000 til 9.300 kroner for en kvie. Og det betyder, at priserne på kælvekvier skal være højere, for at der er profit på den her driftsgren og med de nuværende priser på kælvekvier, så går det i nul, sagde han.

Rasmus Stephansen opfordrede til, at man spørger sig selv, om man har mulighed for at omdanne kviepladser til ko-sengebåse, hvilket er vigtigt fordi en ko kan give et noget højere dækningsbidrag på en sengebås end en kvie. Har man staldkapacitet nok, eller kan man skaffe billig staldkapacitet til flere opdræt? Har man overhoved harmoniarealer og kan man skaffe foder?

- Og en anden vigtig ting. Er mine kvier af en god nok kvalitet til salg? Det store overudbud af kvier, der har været den seneste tid, gør at der er blevet selekteret mere i de kvier der udvælges til salg, forklarede Rasmus Stephansen, som mener, at hvis man blot kan svare nej til et af spørgsmålene, så bør man virkelig overveje om kvieproduktion er vejen at gå.

Malkekvægskrydsninger

Hvis man vælger at producerer kvier til salg til levebrug, er der flere muligheder.

- Vi har selvfølgelig eksporten, hvor der lige nu er et større udbud end efterspørgsel. Og man har altså en risiko for nedlukning i perioder og hvad gør man så? Men det er en mulighed i dag, konstaterede Rasmus Stephansen.

En anden mulighed, som er forholdsvis ny, er at producerer malkekvægskrydsninger mellem stor race og jerseykøer. En mulighed som blandt andet undersøges i et projekt, som hedder Dairy Cross og som kan give en sikker og fast afsætning på kontrakt.

Det går ud på at man inseminerer en gruppe af sine jerseykøer med stor malkerace og sælger afkommet til en anden mælkeproducent, som kun inseminerer de dyr han får med kødkvæg.

- Fordelen for ham der modtager den kalv er, at det bliver en lidt mindre ko. Det er typisk folk, som i dag har tung-race, som kunne være interesseret i det her, fordi deres sengebåse måske er for små, så kan de få en ko ind, som er lidt mindre og når der er insemineret med kødkvæg, så reproducerer koen ikke sig selv og dermed kan man som jersey-mælkeproducent blive ved med at have en kontinuerlig fast afsætning af den her type malkeracedyr, sagde segeskonsulenten. Rasmus Stephansen ser i dag ikke at der er så stort et marked for det. Der er få der er i gang, men han ser gode perspektiver i det fremadrettet.

Han nævnte også muligheden for, at kvierne kan sælges til stor-race besætninger, som ønsker at skifte til Jersey.

- Det der kan være ulempen ved det, er at det er en midlertidig afsætning fordi når i sender jerseyhundyr videre, så efter en tre år så kan besætningen typisk reproducere sig selv, hvor eksemplet med salg af malkekvægskrydsninger, kan man få en mere fast afsætning over tid, lød det.

Salg af opdræt til kødproduktion

Når man snakker om afsætning af jerseytyrekalve til kødproduktion er økonomien ringere end andre kalvegrupper, hvilket også er baggrunden for at mange hidtil har valgt at aflive kalvene.

- Det man fandt ud af, allerede helt tilbage i 80´erne, var at ved at krydse Jersey med kødkvæg så opnår man en markant bedre slagtekvalitet end de renracede jerseytyrekalve, forklarede Rasmus Stephansen.

I Danmark har vi to typer kødproduktion, kalvekød og oksekød, hvor den mest udbredte er kalvekød fra unge dyr under 12 måneder, der er i høj vækst.

- Et marked, der er forventninger til, er oksekød fra ældre dyr med lavere tilvækst og i nogen tilfælde dyr, som er på afgræsning. Der har man fået nogle anbefalinger fra Task force-slagtekalve, i forhold til, at man gerne vil have noget mere rødt oksekød og sidde mere på hjemmemarkedet i forhold til salg af rødt oksekød, sagde konsulenten.

Jersey slagtekalve

En mulighed for jerseyavlerne er at afsætte deres tyrekalve til intensiv slagtekalveproduktion. Det er en produktionsform som allerede er i gang og, hvor mælkeproducenten kan afsætte kalven ved tre ugers alderen, så man ikke skal have så meget kapacitet i kalvestalden.

- Men økonomien er presset. Slagtekalveproducenterne er meget afhængige af slagtepræmien, som udgør en stor del af deres dækningsbidrag. Og vi har også set en del udfordringer og konkurser de seneste år. Men man kan sige, at det er en reel mulighed, sagde Rasmus Stephansen.

Ofte vil man her anvende intensive kødracer til krydsning for at gøre sig mest attraktiv, opfordrede segeskonsulenten.

- Det er dyr i høj vækst og derfor fortrækker man også tyre af intensiv race, forklarede Rasmus Stephansen.

Udfordring for Jersey er, at de tunge racer afregner langt bedre. Der er næsten en dobbelt så stor forskel mellem krydsningstyre og kvier i afregningen når vi sammenligner Holstein og Jersey. Det gør at der ved Jersey er et klart større incitament for at bruge Y-Vik. Og det er jo også derfor man kan diskutere om de her krydsningskvier på Jersey skal have et andet formål end intensiv oksekødproduktion.

Krydsningskvier til oksekødsproduktion

Et andet formål kunne være at lave rødt oksekød af sine krydsningskvier.

Her har Thise & Ko gået forrest og allerede indhentet erfaringer. Blandt andet produktion af rødt oksekød i kombination med planteavl, hvor dyrene i vækstsæsonen går som naturplejere og kræver mindre pasning end om vinteren, hvor de er på stald og landmanden har bedre tid fra sin planteavlsbedrift.

- Nogle af de fordele vi ser ved kødkvægskrydsninger som naturpleje er, at vi har jo ingen tyre, det er stude, der er ingen ko med kalv, der er ingen besværlige kælvninger, der er færre dyr på stald om vinteren og der er også en stor frihed om sommeren, fortæller Rasmus Stephansen.

Der er dog en udfordring i at slagtepræmien ikke gælder for kvier over 16 måneder. Det arbejdes der på fra Landbrug & Fødevarer Kvæg.

Krydsningskvier som naturplejere

For en god økonomi i oksekødproduktion skal slagtepræmien ændres plus der skal være et koncepttillæg for krydsningskvier, lød det.

- Vi har lavet et Seges-projekt omkring økonomien i krydsningskvier som naturplejere, som løber i år. Her vil man typisk vælge Angus eller Hereford på grund af nemmere kælvninger. Men man kan stille sig det spørgsmål, hvordan får vi overhoved startet den her produktionsgren i Danmark. Lige nu er det fugle på taget. Men det gode ved det er, at det potentielt kan aftage mange dyr og det kan dermed være med til at løse udfordringen med aflivning af tyrekalve men også den kalveeksport vi har til blandt andet Holland, på 40.000 kalve årigt, konstaterede Rasmus Stephansen.

Der vil komme et regneark på Farmtalonline, så man selv kan regne på sine egne forudsætninger. Ligesom der er et videnskatalog på vej om jerseyproducenternes muligheder.

Kvæg