Frisk græs øger kvaliteten af hjemmedyrket protein

Både proteinudbytte pr. hektar og kvaliteten af det høstede protein ligger højt, når græsset bliver opfodret friskt.

Hjemmedyrket protein af høj kvalitet er altid et aktuelt tema for mælkeproducenter med øjnene rettet mod foderomkostninger og bundlinje, skriver Finn Strudsholm, agronom, Ph.D. og fagjournalist, kvægviden.dk.

Det aktuelle fokus på udfasning af soja, non-GMO-fodring og høje protein-priser gør samtidig temaet med hjemmedyrket protein endnu mere aktuelt.

Hjemmedyrket protein er mest relevant og økonomisk ved høje proteinudbytter pr. hektar. Pilen peger derfor de fleste steder i retning af kløvergræs til ensilering eller frisk opfodring ved afgræsning eller på stald.

Indkøb af protein handler tit om indkøb af AAT. Der er derfor også interessant at få mest muligt AAT ud af det hjemmedyrkede kløvergræs.

Mere AAT i frisk græs

Under ensilering af kløvergræs sker der en delvis nedbrydning af proteinet og andelen af kortere proteinforbindelser og ammoniak stiger.

I forhold til frisk græs har protein i ensilage derfor samtidig en højere opløselighed af protein i vommen. Det øger PBV, men virker modsat på AAT, som er lavere i ensilage end i frisk græs.

Ammoniaktallet i ensilage viser også, at der sker en nedbrydning af protein, mens ammoniaktallet i græs er nul.

Nedbrydningen af proteinerne i ensilagestakken er derfor en del af forklaringen på, at frisk græs har højere indhold af AAT end græsensilage.

Tager vi et kig i Norfor-værdierne for frisk græs og ensilage viser den, at AAT i frisk græs typisk ligger i niveauet 85-90 mod 75-80 i ensilage med samme fordøjelighed og indhold af protein. Altså en forskel på 10 gram ekstra AAT pr. kilo tørstof i frisk græs sammenlignet med ensilage.

Det betyder, at protein fra frisk græs har større potentiale til at erstatte indkøbt AAT end tilsvarende mængde protein fra ensilage.

60 procent frisk græs i sommerrationen

Muligheden for at øge andelen af frisk græs i malkekøernes ration er i 2018-2020 undersøgt i projektet »Græsmælk«, som Aarhus Universitet og Seges har lavet sammen med to økologiske mælkeproducenter og deres mejerier.

Projektet havde blandt andet fokus på at maksimere andelen af frisk græs i mælkeproduktionen for at minimere behovet for indkøb af tilskudsfoder.

En af bedrifterne i projektet havde som mål at øge andelen af frisk græs sommeren over ved at kombinere afgræsning med fodring med frisk græs på stald og samtidig minimere forbruget af tilskudsfoder.

Bedriften nåede at fodre 3.005 kilo tørstof i frisk græs pr. ko i 2019 og 2.827 kilo tørstof i frisk form i 2020. For hele græssæsonen 2020 udgjorde korn og tilskudsfoder 21 procent af rationen. Ydelsesniveauet var cirka 10.000 kg EKM.

Staldfodring forlænger sæsonen

På bedriften, som kombinerede afgræsning og fodring med frisk afhøstet græs på stald, registrerede projektet »Græsmælk« ved 13 foderkontroller, hvordan foderrationen så ud gennem græssæsonen 2020.

Resultatet er vist i figuren, som viser at perioden med opfodring af frisk græs var forlænget om efteråret efter køerne kom på stald.

Fodring med frisk græs foregik i 218 dage – heraf 178 i kombination med afgræsning. Høst af frisk græs og staldfodring foregik med en Maksigrass-vogn.

12 ton tørstof pr. hektar

Projektet »Græsmælk« sammenlignede også udbyttet pr. hektar i forhold til om græsset blev høstet med Maksigrass-vogn til frisk opfodring eller høstet med finsnitter til ensilering.

Opgørelsen viste et høstet niveau på 12.000 kg tørstof pr. hektar uanset om græsset blev ensileret eller brugt til frisk opfodring.

Alle marker fik 30 tons kvæggylle tidligt marts. Markerne til ensilageslæt fik derudover 25 tons efter første slæt. På trods af dette var der en tendens til højere udbytte ved frisk opfodring, og det kan skyldes et marktab af kløver ved fortørring og ensilering.

Indholdet af råprotein i det frisk høstede græs blev målt ved 12 analyser gennem sæsonen, og der var stor udvikling gennem sæsonen. I maj måned viste analyserne 14 procent råprotein af tørstof, mens niveauet steg til 20-24 procent råprotein af tørstof fra medio juni og sæsonen ud.

Indholdet af AAT i græsset til frisk opfodring på bedriften lå gennem sæsonen på godt 90 gram pr. kilo tørstof.

På samme måde, som et øget antal slæt øger indholdet af protein i ensilage, gælder det samme ved høst af græs til frisk opfodring.

Høst af frisk græs med et udbytte på 12 ton pr. hektar og det nævnte indhold af protein betyder derfor et udbytte af hjemmedyrket protein på den gode side af to tons råprotein pr. hektar.

Læs også

Senere første slæt bør ikke gå ud over kvaliteten
Nyt koncept: Kvier kan blive til rødt oksekød
Thise Mejeri låner en million kroner af forbrugerne
»Stevnskalven« på vej: Nyt tiltag skal vende tab til en god forretning
Potentiale i mælk fra gamle kvægracer
Seks slæt – bedst økonomi for økologer