Fordele ved krydsninger
Mens frugtbarhed og holdbarhed bliver forbedret ved at krydse Holstein med RDM eller Jersey, kan der også være fordele at hente ved at tage Montbeliarde og Fleckvieh ind i krydsningsstrategien, viser Seges-undersøgelse.
De mest anvendte racer til krydsning i Danmark er Holstein, RDM og Jersey, skriver Seges, der i 2017 lavede en undersøgelse, som omfattede krydsninger mellem renracede Holsteinkøer og tyre af racerne Jersey, RDM samt Montbeliarde og Fleckvieh.
Både RDM og Jersey har bedre frugtbarhed end Holstein, og for både Jersey-Holstein og RDM-Holstein kan man opnå et cirka 10 dage kortere kælvningsinterval, konkluderede undersøgelsen.
Holdbarheden bliver også væsentligt forbedret for både Jersey-Holstein og RDM-Holstein i forhold til ren Holstein, med over 10 procent for overlevelse til tredje kælvning.
Ydelsesniveauet er stort set det samme for begge krydsningskombinationer i forhold til Holstein.
Montbeliarde og Fleckvieh
Mens Holstein og RDM tit indgår i krydsningsstrategier, kræver valget af den tredje race ofte flere overvejelser. Det kan for eksempel være, hvis man ikke ønsker Jersey i krydsningsprogrammet på grund af størrelsen.
To af de racer, der er i spil, er Montbeliarde fra Frankrig og Fleckvieh, som er i flere lande i Mellemeuropa. I Seges’ undersøgelse har man set på resultaterne for krydsninger, hvor Montbeliarde og Fleckvieh er brugt på renracet Holstein. For alle resultater er der tale om førstegangskrydsninger.
For Montbeliarde-Holstein-krydsningerne er kg fedt og protein højere i alle tre laktationer. Det er fordi, at Montbeliarde som udgangspunkt har en højere proteinprocent, men også en højere fedtprocent i mælken.
Forskelle
Fleckvieh-Holstein-krydsningerne ligger derimod lavere end renracede Holstein på kg fedt og protein – forskellen bliver større i de senere laktationer.
Begge typer krydsninger har en bedre chance for at blive drægtige i forhold til Holstein. Holdbarheden er også markant bedre for begge krydsningstyper – endda lidt bedre end for krydsninger med Jersey og RDM.
For både Holstein, RDM og Jersey, samt Montbeliarde og Fleckvieh var krydsningerne i undersøgelsen desuden bedre for fødselsforløb, antal levendefødte kalve og celletal. For yversundhed klarer RDM- og Fleckvieh- krydsninger sig også væsentligt bedre end Holstein.
Fleckvieh er en af de racer, der med fordel kan krydses ind. Arkivfoto: Klaas van Dijk
Krydsningssystemer
Kombi-kryds, zigzag-krydsning og rotationskrydsning er de tre muligheder, man har, når der skal vælges krydsningsstrategi. Seges beskriver de tre systemer på landbrugsinfo.dk.
Zig-Zag krydsning er den mest simple, hvor der systematisk bliver skiftet mellem to racer. Her kan opnås 67 procent krydsningsfrodighed. Vælges i stedet rotationskrydsning med tre racer, kan der opnås 86 procent krydsningsfrodighed.
Det er krydsningsfrodigheden, der giver de positive gevinster og dermed en bedre økonomi, skriver Seges.
Kombi-kryds
Hvis man bruger krydsningssystemet kombi-kryds, bliver de bedste køer af udgangsracen insemineret med tyre af samme race, så der bevares en renracet kerne i besætningen. Alle krydsningsdyr udviser fuld krydsningsfrodighed. Det avlsmæssige niveau af den renracede kerne vil være forøget, fordi hundyrene hele tiden bliver tillagt på de bedste dyr.
De avlsmæssigt dårligste dyr bliver insemineret med en anden race, og afkommet bliver betegnet to-kryds.
To-krydsdyrene bliver insemineret med en tredje malkerace, og afkommet bliver betegnet tre-kryds. Ved at bruge kønssorteret sæd kraftigt i de tre første trin kan du tillade dig at inseminere alle Tre-kryds med kødkvæg. Det resulterer i værdifulde slagtedyr. Betegnelsen kombi-kryds refererer derfor både til en kombination af renavl og krydsningsavl, men også til en kombination af mælke- og kødproduktion.
Rotationskrydsning
Ved rotationskrydsning bliver tre racer brugt. Her opnås en højere krydsningsfrodighed end ved zigzag-krydsning, da der indgår tre racer i stedet for to. 86 procent af den krydsningsfrodighed, der bliver opnået hos førstegangskrydsninger, bliver opretholdt.
Alle hundyr indgår i krydsningsprogrammet. Princippet består i altid at vælge en renracet insemineringstyr fra den race, som hundyret har færrest raceandele af.
Bagefter forsætter samme princip i de efterfølgende generationer. Det er også en mulighed at bruge kønssorteret sæd ved rotationskrydsning. Det vil dog betyde et overskud af kvier, som skal sælges.
Zigzag-krydsning
Ved zigzag- og rotationskrydsning kan man vælge at krydse hele besætningen eller beholde en del af den som renavl.
Zigzag-krydsning bliver også kaldt rotationskrydsning med to racer. De to racer, der er valgt, bliver brugt på skift på dyret, så kvien eller koen altid bliver insemineret med samme race som dyrets morfar.
Alle dyr i besætningen vil indgå i krydsningsprogrammet. Brug af kønssorteret sæd er en mulighed ved rotationskrydsning. Det vil dog betyde et overskud af kvier, som skal sælges. Ved zigzag-krydsning kan man opretholde 67 procent af den krydsningsfrodighed, der bliver opnået hos førstegangskrydsninger.
