Samme ydelse og større restbeløb med højest 17 procent råprotein

Over vinteren deltog 11 mælkeproducenter i et forsøg, hvor de skulle reducere råproteinniveaut for at finde ud af, om det har negative konsekvenser for landmandens produktionsresultat.

De medvirkende besætningern havde en årsydelse fra 10.350-12.810 kg EKM.

I gennemsnit blev besætningerne som udgangspunkt fodret med 17,4 procent råprotein.

Størrelsen på reduktionen varierede, men alle reducerede med mindst 0,5 procentenheder råprotein.

Reduktionen blev især opnået ved at erstatte raps- og sojaskrå med energirige foderemner som korn og kolbemajs.

Råproteinniveauet blev på tværs af besætningerne reduceret til 168 g/kg TS, hvor det laveste råproteinniveau lå på 163 g/kg TS.

Som naturligt resultat af en øget mængde af de energirige fodermidler steg stivelsen i forsøgsfodringen til gennemsnitligt 204 gram pr. kg tørstof sammenlignet med udgangspunktet på 195 gram pr. kg tørstof. Ingen af ændringerne havde indflydelse på foderoptaget, som i gennemsnit lå på 23,5 kg tørstof.

Ingen fald i mælkeydelsen

Resultater fra både tankmælks- og ydelseskontroldata viser, at der ikke var forskel i EKM-ydelsen mellem perioder med højt og lavt proteinniveau. Desuden afslørede uretallet i mælken, at der inden for besætningerne var et fald i koncentrationen som resultat af reduceret råprotein.

Tydeligst var effekten af reduktionen på udnyttelsen af kvælstof, der blev signifikant forbedret. Mængden af udskilt kvælstof med urin faldt således med mængden af råprotein og resulterede gennemsnitligt med en ammoniakreduktion på cirka 10 procent.

- Projektet viser, at det er muligt at reducere råprotein og holde på mælken, når der ikke reduceres til kritiske niveauer, konkluderer Seges i KvægNyt.

Der viste sig desuden en signifikant økonomisk gevinst ved en stigning i restbeløbet på gennemsnitligt 0,90 kroner pr. ko pr. dag ved at reducere råproteinniveauet.