Importeret foder belaster mælkens klimaregnskab

Hver gang, en forbruger lægger en liter økologisk mælk i indkøbsvognen, har det kostet cirka et kg CO2e (ækvivalenter) at frembringe den hos landmanden. Det skriver Økologisk Nu.

Nana Winther Kjær, studerende, Københavns Universitet, har i forbindelse med sit speciale analyseret en række klimaregnskaber, og de viser, at der er stor forskel på, om mælken er producereret hos den ene eller anden landmand.

Klimaregnskaberne er udarbejdet af Økologisk Landsforening i 2020 hos seks økologiske og syv konventionelle mælkeproducenter i Midtjylland med værktøjet Klimalandmand.

Økologisk mælk har lavere klimaaftryk

Klimabelastningen pr. kg mælk varierer i regnskaberne fra 0,7 til 1,5 kg CO2e pr. kg mælk hos de økologiske producenter og fra 1,0 til 1,8 kg hos de konventionelle.

I klimaberegningen indgår importeret foder og gødning, og det er ifølge Økologisk Landsforening den primære grund til, at økologisk mælk i gennemsnit kommer ud med et lavere aftryk på klimaet end konventionel mælk.

Uden denne import ville klimabelastningen ved de to produktioner være næsten identiske; henholdsvis 0,7 og 0,8 kg CO2e. pr. kg mælk i økologernes favør, viser analysen foretaget af Nana Kjær.

Samlet set udgør importeret foder og gødning 38 procent af klimabelastningen på de konventionelle bedrifter i analysen og 27 procent på de økologiske.

Mange usikre faktorer

Soja tegner sig alene for halvdelen af klimabelastningen fra foderimporten, selv om den i mængde kun udgør 13 procent.

- Det skyldes blandt andet, at Klimalandmand forudsætter, at sojaimport koster skovrydning. Man kan argumentere både for og imod den forudsætning. Sojas klimaaftryk kan beregnes på forskellig vis og er derfor – ligesom mange andre faktorer i klimaregnskabet – behæftet med stor usikkerhed, konstaterer Nana Kjær i rapporten.