RDM-koen går langt på literen
På årsmødet for RDM blev det slået fast, at RDM-koen er en sund og robust ko med mange kvaliteter, og som passer godt ind i nutidens krav om dyrevelfærd og klimatiltag.
Omkring 150 lyttede til beretningen under RDMs årsmøde. Foto: Line Brusgaard
I foråret fik RDM ny formand, Morten Hansen, og i fredags kunne han for første gang byde velkommen til racens årsmøde, som i år blev holdt i Himmerland.
- Jeg er ny på den her post, men jeg kan mærke, at vi har en stærk engageret bestyrelse, lød det fra formanden, som også takkede sin forgænger for at have lagt RDM Danmark ind under Viking.
- Det er jeg faktisk rigtig glad og taknemmelig for. Jeg synes, at samarbejdet fungerer rigtig godt, og vi har de samme værdier, fortsatte han.
Morten Hansen pegede på, at der er andre racer, som stadig har en raceforening udenfor Viking regi, hvilket, han ser, giver store udfordringer og problemer, og at det er sværere at træffe lidt større beslutninger.
RDM passer godt ind i klimadagsordenen
Morten Hansen lagde ikke skjul på, at han altid havde været fascineret af RDM.
- Koen har virkelig nogle kvaliteter, som jeg sætter pris på. Det er en fantastisk ko, vi har, og den passer jo ind i den megatrend, der er, fastslog han og forklarede yderligere:
- En megatrend, hvor vi skal passe godt på vores dyr, vi skal have en god dyrevelfærd, og vi skal gøre noget for klimaet.
Formanden understregede, at RDM-koen er en sund, robust og ikke mindst en økonomisk ko, der kan laves en god indtjening på.
- Koen her går langt på literen, den er driftøkonomisk, den har forholdsvist lavt foderforbrug, og vi har også en række beviser på, at den kan udnytte lavt fordøjeligt foder rigtig godt, fortalte Morten Hansen.
Der burde tages højde for racens størrelse
Formanden slog desuden fast, at RDM-koen ikke er en ekstrem ko, men en ko, der ligger mellem Jersey og Holstein i størrelse.
- I gamle dage ville vi sige, at vi var samme størrelse som Holstein, men når vi begynder at måle op i dag, er det mere en mellemko, vi har. RDM-koen er syv centimeter mindre end holsteinkoen i første laktation, sagde Morten Hansen.
Derfor lagde han heller ikke skjul på, at han var godt og grundigt træt af, at racen bliver pålagt samme pladskrav og opstaldning som holsteinkoen.
- Det synes jeg, at vi skal have ændret på, når vi har en ko, der både er mindre og sundere, så burde vi have lidt andre vilkår fra myndighedernes side, påpegede Morten Hansen.
Avl af høj kvalitet
Efter formiddagens program ved RDMs årsmøde fandt omkring 250 gæster frem til Peter Nielsens ejendom, Haldrupggaard, ved Vilsted nær Løgstør.
Et kvægbrug med 330 årskøer, hvor RDM-koen altid har været i centrum. Kvægbruget er løbende blevet udvidet og optimeret.
- Jeg kom her til for 20 år siden, hvor jeg blev ansat ved Elith Laursen, og siden er det gået slag i slag, fortalte Peter Nielsen, der sammen med sønnen Michael Bols Nielsen, er et kendt ansigt i RDM-kredse.
Far og søn har for nyligt købt et nærliggende kvægbrug med 600 køer, som Michael Bols Nielsen i det daglige har ansvaret for.
- En kollega siger om os, at hvis vi får en idé, så handler vi på det, sagde Peter Nielsen.
De to ejendomme køres særskilt, og markbruget på 700 hektar kører ligeledes hver for sig.
- Vi har ikke noget blandet sammen overhovedet, fortalte Michael Bols Nielsen.
Alle kvier bliver genomisk testet
På Haldrupgaard bliver der udover mælkeproduktion opfedet 170 kalve til slagt årligt.
- Vi begyndte ret tidligt med at bruge kødkvæg til de ringeste køer. Dem havde vi så ikke så mange af, men vi brugte det til dem, der var, fortalte Peter Nielsen med et glimt i øjet.
Der anvendes i dag 60-65 procent kødkvæg, ligesom der anvendes en del kønssorteret sæd for at opnå avlsfremgang. Overskuddet af kvier sælges til levebrug.
- Når vi først har fået næsen i sporet, kører vi der, sagde Peter Nielsen.
Alle kviekalve bliver genomisk testet. Og der er det sidste år solgt et par højttestede kvier til Vikings embryoprogram, herunder den højest VR Vimo-kvie i Danmark.
