Klovbeskærerfirmaet Klovko, som klovbeskærer efter den canadiske metode »white line atlas«, oplever, at metoden virkelig kan rykke noget i forhold til klovproblemer i besætningerne.
Klovbeskærer Henrik Bruun, der ejer firmaet Klovko ApS, har helt overgivet sig til at beskære efter den canadiske metode »white line atlas«. En metode, som han oplever, har stor betydning for køerne, og som han har anvendt siden 2019.
- Der bliver færre sålesår og færre vægbylder, konstaterer han.
Og ifølge Henrik Bruun er de bylder, der alligevel opstår i den hvide linje ikke nær så kraftige, som de ellers ville være.
- Det er næsten en dødsdom for en ko at få en vægbyld – det kan godt være, at den kan komme til at gå, men det kommer nemt igen, fastslår han.
Han forklarer, at man sådan set klovbeskærer efter, hvordan kloven ser ud på en ko – nærmere præcist bruger man den hvide linje i kloven som en guideline til at skære efter.
- Det gælder om at få en stabil klov – vægten skal fordeles 50:50 på klovene, fortæller Henrik Bruun og uddyber:
- Princippet er at undgå, at den store klov bliver for tynd – den kan laves tykkere med den her metode.
Det betyder, at den lille klov vurderes først, og beskæres hvis nødvendigt, for at finde omdrejningspunktet, dernæst beskærer man den store klov. I forhold til den traditionelle klovbeskæringsmetode tager man mindre horn af – men til gengæld får man et mere naturligt slid af kloven.
En anden ting den canadiske metode er, at man skærer tåspidsen af.
- De bliver flade i tåen, så de kan rulle over – det vil sige, at man laver et såkaldt overrulningspunkt, fortæller Henrik Bruun.
Derudover får køerne en mere parallel benstilling.
Små tiltag kan rykke meget
Klovko tilbyder klovregistrering, hvilket omkring 75 procent af besætningerne gør brug af.
- Så kan vi nemmere få et overblik over besætningens udfordringer, siger Henrik Bruun og forklarer, at der dermed nemmere kan sættes ind med små tiltag, som kan gøre en forskel.
Det er eksempelvis at være konsekvent med behandlingen af digital dermatitis.
- Ellers bliver det ved, understreger Henrik Bruun, som også lægger både sko og forbinding på uden tøven. En ko med sålesår får således altid sko på.
Henrik Bruun oplever også, at der er kommet fokus på at få kvierne beskåret, inden kælver.
- Man kan virkelig flytte noget ved at få klovbeskåret kvierne og få dem mere op at stå, fastslår han og fortsætter:
- Hvis en kvie bliver klovbeskåret, og den som ko kan blive tre dage ældre, så er det tjent hjem.
Det handler således om at kvierne får den rigtige benstilling, inden de kælver.
- De kommer tit til at gå for lavt i dragten, hvis ikke de bliver rettet op – og det bliver de ved med som køer, påpeger Henrik Bruun.
Det giver større risiko for, at der går hul på fedtpuden – eller den elastiske ballepude, som det også hedder.
- Får de sålesår, går der hul på fedtpuden, og så er den væk for evigt, lyder det fra klovbeskæreren.
Han tilføjer, at køer med et lavt huld har større risiko for sålesår end køer i højere huld, da fedtpuden her er tyndere.
- Så det er bare ufattelig vigtigt, understreger han.